Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bart at Tilfældet tillige maa være regelmæssigt,
thi var det stedse uregelntaessigt, saa var dette jo
allerede e·n Regel. To fuldkomne uregelmaessige,
mert lige Figurer lade sig jo allerede fhnnnetrifk for-
binde til een regeltntessig Figur-, ligesom ethvert
ulige Tal, multipliceret med 2, bliver lige. Var
Tilfældet stedse nregelmcessigt, saa vilde det jo vtere
ligesaa let at erkjende, som det er let at erkjende
Sandheden hos en ngner, der stedse siger det
Modsatte af Sandheden. Lad os tænke os et Spil
tned to Muligheder, f. Cr. Rodc og Sorr (og
til et saadant lader ethvert Spil sig reducere).
Naar tnatt i et saadant forsie Galtg havde faaet
Kodt, saa maatte der, ifølge Urcgelnttessighedensz
Princip, næste Gang tomme Sort, thi to Node
vare jo allerede en begyndende Regel. Men af
samme Grund maatte der tredie Gattg atter komme
Rede, og fjerde Gattg atter Sort, og saaledes
videre, hvilket gav en reen intermitterende Række,
altsaa den storste Regelmcrsfighed. Skulde Spillet
derimod være underkastet dett blotte Regelnrcrssigx
hed, saa maatte der i en uendelig Tid bestandig
komme samme Farve; men en saadatt Bestandighed
i Tilfældet vilde jo selv vare den største llregelmæ5-
sighed, thi da begge Farvcrs Mulighed er lige,
saa var det jo et Mirakel, om kun den ene blev
tealiseret. Det er følgelig nødvendigt at tænke sig
to Momenter i Tilfældet: et uregelinetsligt og et
regelmæssigt. Hiirtt sont er det Vilkaar-ligt- i Til-
faldet, kait tnatt give Navn af det subjective Me-
mentz dette, sont er Besirtrbelsen efter en Lov,
bar da kaldes det objective Moment. Dett saa-
kaldte llregelnnrssighed i Tilfældet er felgelig ikke
den abstracte llregelmttssighed, men en Blanding
af Regelnnesstghed og lltegeltucessighed« og først
derved opstaaer den virkelige liregelntasssighed» Det
er denne samme sont finder Sted i enhver slet Ad-
ministration, nemlig at man vatteret en 9iegel, og
strar efter ophæver samme, idet man gaaer over
til en anden Regel. Dette giver forli- den rette
Confnfion, ifolge det bekjendte franske Ordsprvgx
Ordren tvonttse—otstst·e, clecsotselrez
Tilfælde-til ilregelmtrssighed bestaaer altsaa deri,
at det i ethvert givet Øieblik er regelmæssigt, men ·
at denne Regel allerede i næste Øieblik er en an-
den. De som give sig af med Hazardspil, kunne
nu betragte Tilfældet enten fra dets subjective eller
fra dets objective Side, det er at sige: de kunne
spille enten ganske efter Lune eg Indfald, eller
tned Hensyn paa den eiebliktelige Regel. Men den
ene as disse Maader er ligesaa usikker som den
anden. Endelig kan ogsaa en Spiller, naar han
betænker at Tilfældet indeholder begge Momenter,
baade det subjective og det objeetive, forene begge
i een Anskuelse af Spiller, og indrette sit Spil
derefter. Dette er drtt mathematiske Betragtning
af Tilfældet eller Sandsynlighedsrcgningett, som
vilde være ganske sikker-, ifald Eenheden af det sub-
jective og objective Montent fandt Sted i Tiden;
men eftetsom begge Momenter netop i Tidett falde
fra hinanden, saaledes at de langt fra at danne
nogen timelig Eenhed, tvertimod afvexle med hin-
anden, saa er den mathematiske Spillemethode li-
gesaa usikker sorn de andre. Ett ndforligere Un-
dersogelse heraf findes i min lille Afhandlittg: Der
Zusatl aus deut Gesichtspunkte der Logik be-
trachtet (Kjobenhavn 1825, hos Reitztlj.
Men her er ntt det Punkt, hvor tnan kan
gribe Tilfældet i en fjerde, mere frugtbringende An-
skuelse, end hiine tre vare, og denne er netop
Netnesis. Det er bekjendt, at Meget som fore-
kommer os tilfaldigt, viser sig sont ganske nødven-
digt og regelmæssigt, naar vi erholde neiere Kund-
stab dertil. Det er saaledes en naturlig Bestræ-
belse at afsondre det subjective Moment fra Tilfæl-
det, for da endelig at beholde noget reentObjertivt til-
overs, hvilket da ingenlunde kart være tilfaldigt. Men
ganske kan dette ikke lykkes-, thi formedelst den oprin-
delige Identitet as det Subjertive og Objeetive er det
rene ijective kun en Abstkaetion , der i Virkeligheden
ligesaa lidt lader sig fremvise, som der i Virkelighe-
dett gives noget absolut Dddt. Tilfældet er ligesom den
fugtige Randskngge der omtaager alle Gjenstande, og
gjdr deres bestemte Omrids flydende for Øiet: ved
Teleseopet lader dette Indflydelse sig betydelig for-
mindste, tnen forsvinder dog ikke ganske. Saale-
ledtss ogsaa her: Det Tilfældige lader sig ved ttaiere
Betragtning betydelig reducere, men det ophæves
ikke aldeles-. En Militair f. Er., sont i Krigen
saares ved en Kugle, vil sorsi skrive denne Begi-
venhed heel og holden paa Tilstridets Regning.
Men naar han uu, ved nøiere Eftertanke, afson-
dret derfra det forsie Subjeetive, nemlig den fri
Beslutning hvormed hatt gik i Krigett, og felgelig
udsatte sig for Faren, eller den Frihed hvormed
han allerede iforveiett hengav sig til den militaire
Stand, eller, hvis ogsaa dette er skeet uden Fri-
hed, da i det mindste dett Frihed, hvormed han
besluttede at blive ved den eengang valgte Stand,
istedenfer at forlade den; — afsondret han dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
