Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sorste Snbiective, saa er det Tilbageblivettde endnu
ikke noget reent ijeetivt, thi han maa nu spørge
sig: hvorfor stod jeg jusr ihiint bestemte Øieblik
paa hiin besteutte Plads hvor jeg blev truffen
af Kuglen? Ogscta her kan han assondre noget
Subjectiot. Det var nemlig hans Pligt at be-
give sig til dett bestemte Tid paa den bestemte Plade-,
og denne Pligt har hatt opfyldt med fri Villie.
Men nu kan han spørge-: hvorfor kom jeg ikke et
eneste Secund sildigere, eller stod et eneste Skridt
meer til hvire eller venstre? thi saa streng var Or-
dren ikke, at desl skulde have sort-skrevet mig Tidett
i Secunder, og Stedet i Skridt. Men ogsatt i
dette formeentlige Obieetive er der et snbjertivt Mo-
ment, nemlig dett Vilkaarlighed hvormed han just
i hiint Secund stillede sig paa hiin Plads. Men
dette sidste Subjective, hvortil han ikke veed nogen
Gruttd, er ubevidst, og antager for saa vidt et ob,-
jectivt Udseende, for i Forening med det abstracte
objective Momeut at danne een i sidste Justtttts
tilfældig Begivenhed
Neutesis er Udtrykket for denne, om jeg saa
maa udtrykke mig, objectiveerte Subjectivitet i
Tilfældet. Hun angives ofte sotn den Gndinde der
straffet dett overmodige Lykkelige, men dette er ikke
hendes Begreb i Almindelighed. Hittt er snarere
at betragte som det Væsen der bringer Ligevægt i
det timelige Tilfælde (thi i det abstracte eller uta-
thematifke er der allerede Ligevægt), idet hun nem-
lig asbryder Tilfældets eensidige regcltneessige Ræk-
ker, og lader det staae over i de modsatte. Hun
kan altsaa baade betragtes som den der bringer
Uregeltnccsstghed i det Regeltneessige, og som den
der bringer Regelmtrssighed i det Uregelmtessige,
eferfom nemlig hver af disse Forestillinger gaaer
over til stn Modsætning, som jeg allerede har viist.
Bestræbelseu efter at bringe det ubevidste Suk-jæ-
tive til Bevidsthed, og derved ganske opheeve Til-
fældet, antydes derved, at Mennesket kan bringe
hende Osiere (saaledes som Polykrares offrede hende
fitt 9iing), og derved gjore Rentesis til sitt Ulykke-;
Tordenleder· Men tlmnligheden as at assoudre det
sidste Subjeetioe fra Tilfældet, og derved ophæve
dette, antydes derved, at Romesis ikke altid mod-
tager Offeret. (Saaledes blev Ringene bragt Po-
lhkrates tilbage, og hans lange Række af lykkelige
Handelser slog over i Ulykke, trods alle hans fri-
villige Bestræbelser).
Det vare mig tilladt paa dette Sted at gjore
en kort philologisc Ertnrsion, til Retfærdiggjarelse
for den Betydning, hvori jeg har taget Ordet Ne-
mesis. Denne Retfærdiggjorelse er grundet især
vaa den Osnstcrndighed, at alle andre Forklarittger
af Necnests kun ere underordnede Momenter as
det opstillede Begt«eb, der indeholder deiit alle til-
sammen. Hvad enten man seer heu paa Ordets
Ethmologie (a-.«c«,«si»), eller paa Gudiudeus Zittri-
buter (et Grandsestjel, en Tomme, en Slhnge,
et Hjitl, to Hjorte, to Vinger), eller paa dett af
Wiukelmauu iJslouucnenti ineeljli forklarede Frem-
stilling af hendes Person, hvor hun uden alle At-
tribnter, blot med Stillingeu af sin Arm betegner
?llentnaalet»), i intet Tilfælde bor hun forvexles
med Dike og 2(drastea, dett moralske Retfærdig-
heds Stunboler, thi Netnesis straffet ikke efter For-
tjeneste. (Pvlnkrates var saalidet over-modig i sin
Lykke, at han endog bragte hende et Offer). Endnu
mindre bør hun foroerles med Cyche, somikke
er andet end det ganste ligegyldigt Tilfælde, i sig
selv betragtet, uden al Fornuft eller Retfærdighed.
Nemests derimod er det Fornuftige (hvorved hun
adskiller sig fra Ththe) i Tilfældet (hvoroed hun
adskiller sig fra Dike og Adrastea, soin intet have
at gjore med Tilfældet). Men hun ndcrhkker den
ubevidste Forniift, den objectiveerte Snbjectivitet,
den Retfærdighed fotn kan herske i drt man endnu
betragter sont Tilfældigt.
Renest kommer Begrebet af Rentesis for hos
Homer, Uind. lil, 156, men derfor ogsaa ganske ab-
strart, thi her cr Nentesis ikke et personligt Væsen,
men kun Udtrykket for et Begreb, men som just
derfor ogsaa lettere fastholde-3 i sit virkelige Midt-
punkt, uden at finde over i de beslægtede Forestil-
linger. Det eiteerte Sted er det, hvor de gantie
Mand, idet Helena gaaer dem fort-i, udbryde i
selgeitde Ord:
«0u t«e’«»ooi;, Tys-« mit Ziixtsyszimiae Ulzaioiisx
TuiJJtZ" useet-t- ykkere-ti krchw Fyen-ak XZJEC sminke-iv-
De Ot«d ist- Npieotc ere her aabenbctr at tage som
en almindelig Talemaade, omtrent sottt vore Tale-
maader: Intet Under, eller Ei at fort-enke.
Da det er ligegyldigt, enten man betragter Rente-—
sit-; sont det Utsegelmassige eller det Regelmeessige i
Tilfældet, efter-sorte hun ikke er andet end Complo—
tneniet til det halve Begreb, saa forekommer Or-
det her i den forste Betydning: «Hvis Trojaner
og Graker ikke taalte mange ulykker for saadant
et Fruentimmers Skyld, sast vilde det vare ufor-
klarligt, eller uregelmtrsstgtz nu derimod er det let
·; see Crentzero Synet-otte und Mythologie, t- S. tit-·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
