Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at begribe, og ingen Uregelmeessighed at de
gjore det." Eller ogsaa, ifald tnan vil antage at
Ordet raske-rare har havt den bestemte Betydning as
det Fornuftige eller Reaelmoessige i Tilfældet, faa
var det dog ikke fornnderligt at Bethdningett her
havde vendt sig om, saa at altsaa anskue-Jeg havde
antaget Betydningen af Tilfældet i sig selv, den
blotte I!rZ«-·7,s, hvorved altsaa on- wkjnwtc tnaatte
udtrykke det samme som sees-svare oprindelig har be-
tydet. J alle Sprog er det nemlig almindeligt at
de positive Begreber gaae over til negative. Saa-
ledes det tydske all, f. Et. i dett Talemaade-«
Mein Geld ist all, og de franske Regationer
pas, polar, rim, som alle have en oprindelig
positiv Betydning.
Hos Hefivdns er Nemesis en Gndinde, hvis-·
Begreb holdes temmelig fast, omendskjøndt dets
Oprindelse deg angives. Htln er nemlig en Dat-
ter af Natten (Tlteog. 223), hvorved-hendes Ud-
viilittg af Tvche eller det blinde Tilfælde-, det For-
nnftiges lldvikling af det llfornnftige, bringes i
Sammenligning med de lyse Dags-Skittelfers Frem-·
gang af Nattens Skjvd.
Paa det andet Sted hos Hotner, hvor Ordet
paa-rare forekommer, nemlig 0dyss· ll, 136, er
allerede dette Begrebs Overgang til Begrebet af
Dike kjendeligt. Saaledes ogsaa hos Herodot i
hans Fortælling om Polykrates Ring (Tbalia 40
og folg.), hvor hati ikke nævner Nemesis ved hen-
des Navtt, men udtrykker Begrebet med de Ord:
To Frim- tszm-e(n)t-. To Vei-aa- (det Guddom-
melige) er Retfærdighedett, men idet han kalder
det gsssoaogay (ntis;undeligt) forbereder han derved
Overgangen as dett ubevidste Retfærdighed til den
bevidste, eller af Nemesis til Dike. Ved alle fiint
nnaneeerte mythologiske Skikkelser er det jo Tilfæl-
det, at ved den ringesie Bevægelse i Begrebet gaaer
dett ene firar over til dett anden. Dentte An-
skuelse af Nemesis-Dike er Grundvolden
hele Herodots Historie, og gaaer hos Tragikerne,
ligefra Æschylsls til Euripidrs, lidt efter lidt over«
til en reen Dike sls).
’l See derover den interetiantr Asbandling af pcttl Mot-
cet: Du lnkitlis» ilils ah klsrmlotu et sequalibiis tillrilbstts.
Kbltitott» 1823.
. Forfattervoerd.
for ;
t
-
s«
-
-
l
i
t
«
Jeg gaaer nn over til at oplyse Begrebet af
Rentests ved en Betragtning af Hazardspillene.
En kort Reeension.
»» Ogsaa Herr Hofboghandler Beeletts ReifelNords
tydlkland har havt den Ære at blive bedvmt i en
fransk Jonrnal, nemlig iReene criycioxnstliqtrc
for Februar d. A. Det er Herr P. A. Heiberg
i Paris, fotn er Forfatter til denne Bedotntnelse,
sont, da den ikke er lang, meddeles fra fvrst til sidst:
·’Herr Boghandler Beeken gjer ogsaa For-
dring paa at være Forfatter. Hatt har allerede
skjottiket os en Reise iSoerrig. Her foreloegger
han os, i to tykke Bind, Besitsivelsen af en Reise
i Rordtydfkland, det er at sige: iHertugdommerne
Holftein og Lanenbnrg, falnt til Hamborg og Ber-
lin. Vi tilstaae gjerne, at dette Skrift kan være
nyttigt sont en Veiviser for Reisende, der bessgc
de samme Lande. Men vi troe, at det er ikke
muligt for nogen at ltefe disse to Bind fra Be-
gyndelse til Ende, faa slet ere de skrevne, saa gan-
ske ere de blotte-de for-alle interessante og aandrige
Bemærkninger. Denne Mangel er ifter kjendelig i
en Jndledning paa 64 Sider, der ikke indeholder
andet end for det meste unyttige, ofte latterlige,
og tillige meget kjedsommelige Smaaligheder. For-
fatteren har ogfait det Uheld at forkoakle ntrsten alle
Ord, isoer de franske som falde i hans Pen, og
som han ret synes at vælge med Flid, ofte uden
al Rødvendighed."
Hvis Herr Beeken skulde finde ovenstaaende
Reeenfion nbillig, da maa han ttvste sig ved at
man i Tydskland bedre veed at paafkjonne hans
I eett af de tydske Literatnrtidenx
der, jeg erindrer ikke, om det var den halliske
eller jeuaiske (og det er ogsaa det samme, thii
dem begge behandles den danske Literattlr omtrent
med lige stor Sagknndskab), fandtes nylig ett tem-
tnelig ndforlig og detailleret Recension af Herr
Beekens Gravblomfter, der anpristes fotn et sær-
deles fortsenslfnldt Vari, der, for ganske at svare
til fin Hensigt, ikke manglede andet end et Register.
Forsendes, ifqlge Kongelig allernaadigft Tilladelse, med Posten overalt i Danmark og Hertugdocnmerne.
Trykt hoe Direttetrr J. Hostrup Schttltz, stor-arrig og Universitetet-Bogtrykker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
