Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O her, Hr. Wulietnveber, Hr. Borgemester Buchs
binder! behag at komme ud lidt, det Pak der dri-
ster sig til at marthere rask ind og saluterer ikke den
Hvelvittg, under hvilken I have gaaet ind og ud
saa mange Millioner Gange!«’ — Men Borgemex
sterne hore ikke. De ere gangue tit Hvile, og vi
kunne rolige og ugeneerte troede ind i Rigsstadem
Alleoegne samme sikkre solide Miner. —- Selv det
stakkels Htitis der med sin revnede Gavl, hvor al-
vorlig mork seer det ikke paa mig; det synes at
sige tit mig: »Gloe ikke paa mig! —- Hvad er der
at see paa mig nu?" — Alle Husene see ud i det
Hele, som om de vare gale i Hovederne over at
man nu begloer dem, ligesom en gammel forhen
deilig Dame, der i fin Tid har gjort Ovsigt, naar
hun bliver rynket og gusten, aergrer sig over at
blive seet paa som eu Curiositet. Vi fandt iovrigt,
som Skik og Brug er, Byens antike Udseende iux
teressatm Uhvre gothifk er det, det er vist, og det
sdrste Skue deraf morer. Nik kom vi omsider ind
i Vertehuset süiif Thürme. Der tog vi lidt Fro-
kost, og sik vastet os. — Jeg tog mig en Lune,
blev vaagnet af L., som udenfor Daren bankede
paa og forespurgte sig om jeg sov. —- Derpaa spi-
ste jeg til Middag, og gik saa for Skamtt Skyld
tned As. Familie til et Par Kirker, hvor han vilde
besee Malerier og Mærkvaerdigheder. Jeg sandt in-
tet rart ved det Hele, undtagen de 12 Apostles
Marche. Naar Klokketi slaaer — det er nemlig
et tlhr inde i Kirken —- komme Apostlertte ud af
en Der, marchere i Gaasegang forbi vor Herre
Jesu-, vende sig mod ham, og gjore Rederens.
Deres Nakkekniks var deiligt! Jeg var iøvrigt in-
derlig kjed af den Driven om. J Besynderlighed
blev det mig burdesnldt, da jeg, paa Grund af at
jeg deels ved Bordet, deels Under Spadseringen
havde drevet lidt lystig Snak, tilsidst mærkede at
jeg havde sat Latter-Mustlerne saaledes i Gang paa
de gamle Herrer og den skrantue Lieuteuant, at
jeg ikke behøvede mere end blot at lukke Munden
op, for Alt sloggrede. Jeg begav mig derfor bort,
da den mandlige Deel af Selskabet siden drev ned
i den mig sotn saa imponerende beskrevne Kathe-
keller, hvor jeg kun saae Skumtnelhed, lngtede
Muggenhed, solte fugtig Kulde, og ikke blev een
eneste virkelig interessant Gjenstand vaer. Men
da de Andre kom hjem, saa erfarede jeg at jeg hern-
detseviis havde handlet meget viseligeti. Dc havde
drukket gammel Rhinsioiln og maattet betale 5 Rdl.
2 Mk. derfor. Hat hat hat
Jeg veed nu forresten intet mere nyt eller
mærkeligt at fortælle om Ltibeek. Jeg kunde ikke
faae at vide, hvor dets Port var, Franskman-
dene stormede 1806. Det argrede Litbeekerne at
jeg spurgte derom. — Jeg sov Løverdag Nat tem-
melig stet, fordi det tordnede. Jeg havde nemlig
begaaer en taabelig Dumhed: alle mine Penge
havde jeg givet til Verteit i Huset om Aftenen for
ac saae dem verlet i Louisdorer. Først i Sengen
tankte jeg efter deri dumme Streg. Om nu Man-
den doer iNat? Tordenen kan jo slaae ham ihjel!
—- aa sidder du uet i det! —- Aldrig har jeg vee-
ret faa angest i Tordeti som den Rat. Om Mor-
genen kom den brave ringe Mand med mine Guld-
penge; Alt var i Orden.
Kl. 6 satte L. og jeg os i en Chaise for at
gaae til Schiverin. Her besaae vi paa en Spad-
seretour Slotshaven, temmelig gammel i Stil, men
net. — Paa Sehtveriner Slot har Wallenstein boet.
Kjender Du ham? — Nei. Det var den i Bi-
belen meget omtalte Hotoseruesl At sige i Bibe-
len kaldtes han Holoserues, iZO Aars Krigen Wal-
lenstein, og var her en Tvdster, soin havde 50 Pa-
ger i sin Tjeneste og var i sin Tid en magtig Her-
re; men saa tænkte Keiseren: Nei det bliver sor
galt! Den Karl seer mig over Skuldrene. Og saa
— som sagt, saa gjort. En Morgen ligger samme
Wailenstein i siit Seng og tænker paa ingen Ting,
da kommer Posten fra Wien med en Vexel fra Kei-
seren paa Wallensteins Hoved, at betale â vistn.
Der var intet at indvende. Budet. ventede, skulde
have det med ntt strax-. Waileusteiu maatte skiære
det as og give ham det. Fra det Øieblik faldt han
i Tungsindighed og hervede sin hele store Hosstat,
gav Pagertte Afsied, og begav sig bort. Ingen
vidste lange hvor han var; omsider fandt man ham
i et lidet fiirkantet Brædehuus, hvor han eensvtn
tilbragte sin Tid med at opklcekke Orute. En Mand
ved Navn Schiller har fogt at gjengive ham til
Livet og Menneskene, men det er kun tildeels lyk-
kedes. Overalt, naar Hovedet sorst er borte af et
Menneske-, lad saa kun det Andet have hellig Af-
tenl Soin sagt, Wallensiein har —- at sige for
Keiserett sendte Bttd efter hans Hovedtøi — bygget
en Floi af Schiveriner Slot, har altsaa gaaet her
høist egeubenig, og maaskee her staaet og spekuleret
paci hvad han skulde gjøre for at faae Hat- paa Kong
Gustav Adolph, hans Modstander. Da vi havde
drevet osn en lang Stund med vor Veiviser-, ladet
os sortaeile af ham om de uendelig mange Fiske-, dett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
