Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
store Sø indeholdt, om atMeklenburg havde sire Mil-
lioner Indbhggere, at der var svare Jagt i Landet,
besenders Rede og vilde Gjæs —- at der iøvrigt
ikke var giftigt Ungeziefer eller sligt i Landet, at
Bhett var meget stor og folkerig, at hatt stod sig
i Folkeinaengdens Øine sotn en anseet Mand forme-
delst sine Verel-Dneligheder, at der var kun eet
eneste Fnrretraee i Landet ntt tilovers, og det havde
Tordenett staaet ned i for tre Aar siden og ganske
opbrteudt, at Pigerne iSthwerin alle vare slemt
tpkbenede, paa een nar, som var en Berlinerinde
og reist for en Uges Tid siden, at her vare deilige
Heste, tappert Militair, smukke Vogtte, tneget Hø-
avl og siint Flest, at Borgerue vare tneget øvede i
Taalmodighed ved Hossets Artighed mod deres Qvin-
der, at Vandet var ferst nersten overalt i hele Sta-
ten, undtagen ttdenfor samme, nemlig ved Dobbe-
ran, at han ntt førte os ind af et andet Httl paa
Byen end det, vi kom ud as, o. s. v., kom vi da
hjem, erfarede at vor Cieerotte var en meget due-
lig Maranenr, sov til Kl. 4, og reiste af i en ny
Chaife til Grabatt. Fra Gralian fik vi for de øv-
rige 23 Miil til Berlin een Kudsk.
Paa denne Tone, nemlig da vi efter en fem
Miles Kjørsel havde naaet en lille By —- Perle-
verg — og om Aftenen Kl. s kjørte derfra, ople-
vede vi, formedelst Kttdskeno Dumhed eller private
Forbindelse med Vedkotnmende, et radsomt Mod-
sthkke af Nat til den nylig beskrevne Morgen paa
Spott. Altsaa, Mandagaften Kl. s: kjorte vi
ud af Byen Perleberg. Jeg meente at det vilde
varet bedre at blive Natteit over i Byeti, da
Himlen saae mork ud og enkelte Regndraaber, svir-
re, halv luukne, thdede paa Uveir. Men sind-
sken meente, de halvanden Miil vare vaerd at tage
med i Aften; saa skulde vi overnatte hos en Mand .
iett Kro, han holdt meget as, og kjøre tidligt
videre, det var meget bedre. Jeg taug.
Til dett flydende Post.
Flpvende Post!
Jeg har den 2Ere, at Dit gjor mit Bekjendtskab!
Hvis det er et Beviis paa inderligt Venskab, at
tnatt siger sitt Ven sin sande hjertelichetting, otn
den endogsaa skulde være ham tikjter, log om haii
endogsaa ei havde spurgt om den), vil Du strar
finde en trofast Ben i mig, thi jeg maa reent ttd
sige Dig, at jeg begynder at foragte Dig. Men
Herre Gttdl bliv ikke strax faa vred for det; jeg
-inener det bestemt ikke saa slemt, som Dit troer!
Jeg ·vil kun paa en fiin Maade give Dig at for-
staae, at Dit i Qvalitet af Fltjver slet ikke mere
kan gjore Regning paa min Beundring; iøvrigt
kan Dit vare en meget brav Post, at sige, naar man
ikke tager dette Ord isannne Betydning som Punn
pe; thi saa bliver Du rigtignok temmelig slet; ef-
tersom det er dette statth og landoeeonomiske In-
struinents høieste og etteste Formaal at afgive bare
Vand; og det gjor Dit dog, upartisk talt, ikke.
Grunden til denne Desreusion af min Betin-
dring for een af Ditte gode Egenskaber, ligger
forresten, som Du vel neppe gjatter, i den os svage
Dødelige medfødte Natur, at ringeagte det Gamle,
om det ogsaa er godt, naar vi see noget Nyt, der
er bedre. Dog nogetNht der er langt beundrings-
veerdigere end Din Flhven har jeg virkelig seet
igaar, nemlig Hr. Roats Afrension. Du maa og
Alle maae tilstaae, at hos En der har Vinger, og
det katt jeg see af Dit Portrait at Dit har, er den
Kttttst at sihve ikke større, end at han deri har en-
hver Graaspurv eller Spyslue til Rival, og han asgiver
altsaa slet ikke noget sjeldent eller besynderligt Phæno-
men. Derimod er det dog virkelig noget ganske
andet ·at see et Menneske, der paa sit hele Legeme
ikke har mindste Smule Tegn til Vinge, gaae faa
sikkert ad et stualt Toug, som om han gik ad gamle
Kongevei, lige midt op i Guds fri Luft. Jeg sor
min Part kan i det Mindste forsikkre Dig, at jeg
er saa fattet paa at det tlinuligste katt skee, at jeg
sikkert venter, at Hr. Oioat næste Forestilling vil
tilbagelagge samme Vei uden egenlig at behøve be-
meldte Tottg3 ja mathematisk strengt taget, har han
ikke engang ved denne Aseension havt denne saa
ubetydelige Understøttelse, trods Folks Raab at de
ined egne Oiue have seet Litieti spandt. See mig
Litie her og see mig Line der! Hvad hjelper detl
Enhver maa dog indrømme- at den lille Plet han
ved hvertSkridtstod paa, er en uendelig lille Slør-
relse mod det store Ditmt han kunde vtere faldett
ned i; naar jeg nu altsaa, lictkntia ni:ttliotu.-ttiea,
lader den uendelig lille Størrelse falde bort, iSam-
meuligtiing med deit store, saa staaer han der saa
fri og frattk, i Luften og ptta Luften, som tnattktnt
vil see Nogen staae. —- Jntidlertid forekommer det
mig høist nvigtigt til enten at forøge eller formind-
ste vor Beundring, oin Hr. Roat er gaaet den Vei,
han er gaaet, ad et smalt Tottg eller ad slet intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
