Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
9D50.
Kjøbenhavns
flydende
Fredagen
den 2V«
Juni
’fY—iediiie·ret af .I. L. iseiderz
udgiven as Ferdinand Primzlau.
s—
Paggesens Mindste-et
paa
Theatret i Slagelse.
under mit Ophold i Slagelse fra Sds September
til 19d- October f. A., indtraf den sørgelige Efter-
retning: at Digteren Baggesen var dod i Ham-
borg. Aldrig havde jeg seet den Hedenfarnez men
ikke udri- Taarer kunde jeg tænke mig desi Skjold
dat-, der sang: Der var en Tid da jeg var me-
get lille, — Du plet af Jord, og Skabnin-
gens Halleluia, Digte der levede i min Erin-
dring, talte med Folelse til mit Hjerte og tidlig
havde vakt min simple Aand. Baggesen som var
fod iKorsoer, havde erholdt sin foeste Aandsdanx
nelse i Slagelse, thi fra Stedets lærde Skole var
haii dimitteret. Hvor var et Sted mere passende
end her, til at lægge en Mindebiomst paa Digte-
rens Grav?« Ved Hr. Rector Qvistgaards god-
hedssiilde Veiledniiig, saae jeg mig istand til at ren-
lisere dette Hoste; og den 16de October, blev fol-
gende seenisle Høitidelighed givet.
Efter en til Anledningen passende Musik ska
Orchesieret, hævede sig Teppet for Scenen, i hvis
Hat Sanggnden Apollo i en veemodig Stilling
stod, og med bortvendt Haaiid sidnede sig p.ia sin
Hat-pe. Her sremsagdes de tvende Digte; Der
var en Tid da feg var meget lille, og: Du
plet af Jord, hvorpaa et Chor blev assjunget.
Herester forandredes Scenen til en Lund,
hvor Digterens Gravminde var opreist. Om Ur-
nen hang en Coighedskrands og ved Foden stod en
Harpe med brustiie Strenge, omvnnden med Sor-
geflor. —- Her fremsagde jeg mit Digt:
Baggestens Minde.
’Bvi stander Urnen, gradblomstksmhklet her?
Hvi hænger Harpen skum, med Flor omhylletk
Har Stenens Mnfe tabt en Yndling tier-,
Som ved sit Spil har Dannersolket tryllet,
Naar han til deres Alter Blomster brod?
Rei! Baggesen er dsl-! —
Død s—dodi — han som ksaa blidt om Emma fyngers
Lenardoc og Blandines slnme Skjold? —-
For ham det er at Gravene Blomst sig slynger
Om Urnen, her i Grenene simple Hal.
For ham det er, at Muser stille grave,
Apolloe Sqn var alle Maske kjarz
Og mens med Veemod, vi om Graven træde-
M offre Taarer — Skjalden var dem verkdi
Nar ved Eidora, skilt fra Hjemmets Egne-
Ru hæver sig den blide Sangeks Grav.
O, Gud! hvi skulde Danmarls Bog ei hegne
Den Plet, som til hans Aske Jorden gav?
Mit Fædrelandl var ei Din Søn Du vardigx
Har Du forglemt ham i sin Sorg og Nod?
Nei! — omhedsfuld io stedse stod Dit færdig
At torre Taaren, naar den bitter slad. ——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
