Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Har hatt da Dig sorglemti -· glemt Dine Dale-
Glemt Dine Mindet-, glemt Din Kjerlighedk
Var Intet som til Hjertet kunde tale-
Naar skilt fra Dig, han gi! ved Arnoe Vred?
Hat Heloisee Lund ham saa sortkvllet,
At Herthas Skov han ei sandt mere gran?
Har fremmed Gunst ham saa i Glemsel hvllet,
At ei han følte meer sig Danmatks Sen? —·
O Danmark, nei! —- Selv blandt Pvmonak Hvie,
Ved Genserioens Vred, han tænkte Digt
Mod Norden saae han tit med Langsele Øie,
Naar Brystet hoit as Hjemvee herved sig.
«Du plee af Iord·» skal evig Vidne vare
At Tanken om hans Danmark var ham sad-
Og Setlers Monster skal den Varme vare,
Som gjennem Qvadet fra hans Hjerte brod.
Og som hans Tante sloi mod tljtte Norden,
Saa gik han bort fra Phantasien-3 sandt
Men, Stjednet — siig, hvi ee Din Dom da vvrdeu,
Han ei maa jardes i sit Fadrelandi
Dog — stands Forvovnel svvrg en Guddom ikiel
hans Viisdom lod ham møde Dodenv Bud.
Hvad dunkelt er sor Dine svage Blikke,
Er idet Klarhed sor den hsie Gud. —
Nar Meesiadens store Sliald han hviler,
Ei skilt ved Cldeu ska sit Fadrelauds
J Samfund Beggeo Aand med Ømhed smilet
Fra Himlens lose Hjem til Dig, o Dan-
Saa Holsteent tag ham- Støv, hans Grav Du skygge,
Til Mindet om ham døer i Danskes Btostl
Tie lvse Alter, paa hans Grav skal bygge,
Og vidne høit, at han-var Danmartv Lyst.
Men vi som tause her i Hatten stande,
Hvor hver med Veemod paa hans Urne seer-
Lad kun med Klagen sig vor Taare blandet
Thi, alt den muntre Skjold er ikke meer!
Han er ei meerl — Hans Aand mod Himlen iilte
I Ætherslugt høit over baltiss Strand.
Til elstle Steder han huldsalig smiilte,
Hans sidste Suk var: Tal, mit Fædreland!
Modtag og Du vor Tal, fuldendte Sangert
Tal sor hver Taare- sor hvert Smiil Du bodt
— Saalænge Slialdetunst i Danmark prangm
Dit Minde, Baggesen, er ilte dodltl
Et høitideligt Stille hviilte over den forsam-
lede Mængde, og asgav Beviis for at de i Kred-
sen ikke Faa, der personlig, saavel i eu tidligere
som sildigere Alder, havde kjendt Digteren, solte
hvad saavel de sotn Fædrelandet havde tabt i den
Asdode. J Aarhuus blev efter Opfordring denne
Fest fornyet, og senest i Aalborg den tsds Februar
d. A., Digterens Fødselsdag, da ogsaa det Kon-
gelige Theater seirede hans Minde.
Langst grønnes Krandseie paa Digterens Grav,
og otn Urnen hviler den srodige 2aure. Som en
blv Viol, der ved Morgenredens Komme aabner
sin Kalk og svredcr sin Duft om Sangerenel Hvi-
lested, bedet Lastrnc betragte mit Digt, der tnn
eier den Fortjeneste, at det intet Ccho er as hvad
der ved denne Leilighed har lytt.
Randers den tstt Stuti 1827.
P. L. Bigum,
Sluesviller.
Brudstykker
al
en dansk Reisendeo Breve til Hjem-ned
.-
Andet Brev.
Til Ludvig I og Ludvig «
ll.
Nurmarrhall var den sorste jeg saae. Musi-
ken trattede mig; uvant til Personerne kunde jeg
ikke blive tlvg paa nogen Ting i Samntenhoeng.
Hvad Handlingeit var veed jeg tilforladelig ikke
mere as nu end de Barn, som ndi denne Stund
tomme til Verden. En Mad. Schuelz slog mig
saaledes paa Torsten med en uhyre Arie, som va-
rede saadan omtrent henved 30 Minuter — tom
det mig sor — hvori hun brod en Slump saadanne
Driller, og saadan eu Kvalster af Rullader as sig
at jeg tanttet nu ligger hun derl hutt staaer det
itte udl Men hun stod det ud. Hun har en
uhyre stor Rase, som naar hun tom ret i Fart
med Rulladerne, kostede paa hende, som min lange
Dirresinger, naar jeg slaaer Triiler, og saa lob
den lidt rodlig an med det samme. Dit forbor-
niende Skal-eet sagde jeg ved mig selv da Arien
var ude, og Huset rystede as Bisalds Yttringer-.
—- Men uagtet nu dette Hovedpersouene lpartie-
forekoni mig saa skjærende, Sangeren Bader alde-
les ikke vilde smage mig heller, saa gav to Gjen-
stande mig Fyldestgjorelse, nemlig Orthesteret, sont
jeg her hørte i dets hele Maguisicenee, og den vel-
signede Gropiusses Decoratiouer, jo en Tittg til:
.0ptogene, og alt hvad Seencriet betroesser. Spott-
tiui sorte an, han sorer nu an som en Starnager,
der med en lam Arm sidder og banket et Par halv-
ihjelsleebte Heste. Men Orchesteret var iPokker ikke
at ligne med de sidste. Det viste, at det kunde
sinde Veien om der saa aldrig havde siddet nogen
og ageret Kredsl. 90 Personer stakk, vaiit til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
