Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg slav ved Operaen Vestalinn« Som sagt,
det er Svontinie bedste Musik, sige atte. Jeg
kan knn sige, det er den bedste af de af hans Vær-
ker, jeg her har hert. Saa ildfuld som den, lige-
som hans andre Musiker, er, saa ædel er den
heelt igjennem, deilig holdt i en Stiit, som Su-
jettet fordret-. Her var Orchesteret især værdt at
horr. Men Wildl Det er en Tenoristl Ham har
Naturen stjanket Matm, Klarhed, Skjonhed, Styrke,
saa han kan hores midt gjennem alle Instrumen-
ternes Brusen; herligt lyder denne deilige, man-
dige, rene og veltalende Stemme igjennein Alt,
gjennem Chorister, fægtende Soldater, Trommer
og Piber, Torden og Lynildl —- Det kalder jeg
en Tenorstemme, og saa reen — Regndraabeu, idet
den fadee i Ætherens Skjod, er ikke renere. —
Det var ikke ilde sagt! — hvad? —- Nei, kjære
Ludvig, den Karl, det er en Sangerl — Hvor
jeg var glad ved at hore ham. Han var Minut-.
—- Ooennteldte Madam Schultzes furthterlige Røst,
hhlede sig ogsaa igjennem denne Oper. Her rystede
hendes Næse dog ikke slet saa unheimlich, eller
tob an. —- Eomponisten har i denne Oper betænkt
Sangerne sparsomt med Roulader. Denne Oper
burde vi dog forlængst have havt; thi det kalder
jeg en Oper! —- Jeg beder Dig for Guds Skyld-
Kjærel Bedste! Lee dog ikke, men see dog forst! —-
Naar Du har seet Magett til Eteganee, reen, ædel
Stiil i Decorationer, og Magen til sand Kunst,
saa —- Vestas Tempel for Crempet! Aa aa aa aa!
sagde jeg, da Teppet rullede op. Matt saae Stenen
anlagt i Temptets Midte- lige under en uhyre
Kuppel, hvorfra den yndigste Belysning kom ned
fra vveii. Lige under Lyset fra oven, den evige
Jlds Atter omgivet af Præstinder, en Colonuade i
ædel Stiil omgivende det Hele. — Ak, jeg seer
det endnu for mig! — Saa Deeorativnen i sidste
Act: Julies titberedte Grav udenfor Retn. Her
kjære Vent J dette Øieblik endnu staaer dette elas-
siske Kunstværk af en TheatersDeeoration saa skuf-
fende for mine Øine, at jeg farst nu hnskede paa:
det er et lige nedhængende Teppel — Murene om
Rotn, Staden i sin ehararteristiske maleriske Belig-
genhed omkring paa Hoiene, Capitoliet, Triumph-
Stotterne, Mausoleerne, Templerne, Træer, Plan-
ter, Buske paa Mure og Huse. —- Ol man kunde
ikke see sig meet paa den Decorationi Dagen efter
maatte Gropius lade den gaae ned for mig; og
det gjorde hatt —- ikke det allene, men hair sar-
gede for at den blev faa godt belyst, som Tid og
Omstændigheder vilde tillade. Denne Over er det
bedste jeg har nydt as Stenens Gaver heel Det
er en Oper; naar saaledes alt forener sig, alle
Kunster arbeide sammen, arbeide med Evne og Lyst-,
veiledes af virkelig Kunstner-aand, saa kommer der
noget Stort ud. Optogeuel —- hvor ædle, vær-
dige, grandieuse, vare de ikke! Det Par hune
drede Mennesket-, som omgave Lieiuius Tritunphtog,
bevægede sig paa det snevre Rum — en Seene
bliver dog aldrig et Fornm — med en Frihed og
Rasthed, som viiste, at Sagen var tænkt ud iet
virkeligt InstrueteurxHoved. Dandsene, Kampe-ne,
Legene, alt, hvor var det ikke gjennemtænke noiel
—Chorene fuldstændige, rigel sornemmeligen Fruen-
tintmeerhorene deilige. Men Eett stod foran,
med en Arm, som paa en Fugleskraemmer, eu lang
spids opadlobende Pande, to Oren som et Par
siade Desserthallerkener, og et Skjæg, som jeg
rigtignok ikke kunde see, forend jeg gik op paa Thea-
tret og tog det i Øiesyn. Hun slog med Nakken,
da jeg beglvede hende, og sagde indvendig paa tydsk:
«Was jucken Sie naeh ?" — Præstiuderne vare alle
kostumerede,kog, som det Hele, rigtigt: alle med glatte
sPanden alle sont sig burde, men Hun, Julia, med
det store Snudehoru, havde uhyre Kreller. Hut
skreg det ind i mig: Ja Gu skulde Du krallesi —
En Stene i Stykket selv ikke at forglemme: der
hvor Julia efter Sammenkomsten i Templet med
Lieiuius, gribes i den Brode, at have ladet Ilden
gaae ud. Hetrdes Dom fældes af de for-samlede
Præster og Præstiuder, og ved Slutningen af det
oreegtige Chor kastes det store sorte Klade plud-
seligen over hende. Hittt styrter til Jorden.
Dette er en yderst gribende Seene. Saa herlig,
men derhos velgjorende i sit Indtryk er Stedet,
hvor Ilden fra Hilttten i et stærkt Tordenskrald fal-
der ned og antænder Flammen, som hun lod gaae
udl — Det er virkelig skjentl Denne Oplosning af
Knuden er saa poetisk deilig —- og virksom, betrag-
tet som Theater-Cotcp. Nu intet mere om denne
min Yndlingsxoper, ellers bliver jeg ikke færdig.
Aleidor, Qper i tre Arter af Spontini. Gud
skee Lov at den i indvortes Gehalt, baade i Hen-
seende til Mtisik og fornemmelig til Text, staae-
langt under Vestalinni — Jeg siger: thd skee
Lov! Thi ellers maatte det vel saa have hændet sig,
at jeg havde maattet drive to, tre Sviin ud i
Skoven ved den Leilighed. Hvad Hoide dette Værk
forresten staaer paa i Henseende til det tldvendige,
behage I at stutte Jer til af denne synderlige Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
