Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Despotie og Anaechie« imellem herskende sOverber
oiisninger og indloiduelle Meninger-
Da alle de Uligheder, der fremkomme i de
forskjellige Individers Shnskredse og Virkekredse,
uedvendigen maae have gjensidig Indflydelse, saa
indsees let at deres Fordeling ingenlunde kan være
ligegyldig, men at de l den fuldkomneste Forfat-
ning bør staae i bestemte Forhold til hverandre.
Saaledes ville visse Kundskaber være vigtigere for
Een end for en Anden, og den Tid, der af Nogle
anvendes til almindelig Dannelse, boe af Andre
ikke bokttages fra deres Virkekreds-, mangfoldige
Mennesker komme til en meget fuldkomnere Er-
kjendelse ved at modtage den igjennem Andre, end
ved selv at benhtte alle de Midler, uden hvilke de
ellers ikke kunde komme i Besiddelse af de hoieste
og vigtigste Sandheder. Paa denne Maade maa
man betragte Organisationen af den intelleetuelle
og den selskabelige Verden, saavel l og for sig, som
i deres gjensidige Forhold, og ansee de mangfol-
dige deri forekommende uligheder som Folger af de
givne Indskrænkninger i Tid og Rum, og som ned-
vendige Betingelser for at opnaae det htiest mulige
Gode. Saaledes kan man ligesaalidt antage, at
nogle Mennesker ere bestemte til at adlyde, andre
til at befale, nogle til at tale, andre til at høre-
som at Ulighed tr en Hindring for Frihed og
Oplysning, og altsaa et Onde der boe udryddes;
men at disse Goder ikke ere mulige uden Forskjel-
lighed i Magt og Indsigt, og at den fuldkomneste
Forfatning, eller den, hvorved den fuldkomnest
mulige Erkjendelse og Frihed kan opnaaes, bestaaer
i den rigtigste Fordeling af Uligheder-. Et Exem-
pel paa den urimeligste Fordeling af uligheder er
det franske Demokratie, der dannede et Slags Avi-
stocratie dcs Poumons eller en Magt as den der
kunde raabe stærkest. Det er en uendelig Opgave,
til given Tid og Sted at bestemme disse Størrel-
ser rigtigt, som for Exempel at angive, hvorledes
de materielle Rigdomme rigtigst burde være for-
deelte imellem de forskjellige Medlemmer af Sta-
ten, og umuligt at give almindelige Regler for
saadanne Bestemmelser; man kan derfor fra den
meer eller mindre ufuldkomne Tilstand ikkun nærme
sig mod et Ideal. Derimod er det let at erkjende
det Onde, som fremkommer ved forskjellige Deles
uharmoniske Forbindelse, og isirr ved at betragte de
modsatte Yderligheder-.
Saavel den intelleetttelle som den selskabelige
Forsatning er underkastet en uophørlig Forandring
i Menneskenes gjensidige Forhold, Interesser og
Meninger; nye smaterielle og intelleetuelle Rig-
domme udvikles, og Enhvers Shnskreds forandres
med hans Virkekreds. Man kan saaledes tænke
sig den ene Yderlighed, hvor disse mangfoldige
Kræfter vilkaarligrn udvikles uden nogen Orden el-
ler gjensidigt Hensyn, og ligesaavel kunne komme i
Strid som i Overeensstemmelse. J den intellee-
tuelle som i den selskabelige Verden forer en saadan
anarchisk Tilstand til Oplesning og Tilintetgjørelse
af de erhvervede og modtagne Goder. Overbeviis-
ninger ville ved Strid imellecn egne og andre Me-
ninger, ligesaavel som de materielle Kræfter, ophæve
hverandre, og hvis endog Enkelte, som Svemnere
eller Erobrere, formaae at forene en Mængde un-
der sig, ville de Virkninger der saaledes blindt fore-
tages, være ligesaa vilkaarlige sont ubestandige. Ikke
blot religiøse men ogsaa philosophiske Sværmere
gribe voldsomt ind i Frihed og Oplysning ved at
kjæmpe med Lidenskabernes istedetfor Fornuftens
Vaaben, og sinde ligesom de politiske ikkun Ree-
ring i Kamp: Enhver troer sig i Besiddelse af det
for Menneskeheden ene Nødvendige, det være et
System eller Somboler, og de vilde, som Ealifen
Omar, brænde alle Bøger med Undtagelse af Alte-
ranen, eller som de franske Demagoger, med Und-
tagelse af Constitutionen fra 1793. Uden at be-
tragte de hoieste Yderligheder, der endog indehol-
de en Modsigelse, vil man let i enhver sueek el-
ler mindre ufuldkommen Tilstand finde en saadan
losreven og vilkaarlig udvikliug af Kræfterne. Saa-
ledes gives der en vilkaarlig og skadelig Udbredelfe
af Kundskaber; thi naar enhver Deel ikke kommer
paa sin rigtige Plads, og hver Evne ikke behvri-
gen udvikle-, naar man lægger mere Vægt paa
det mindre end paa det mere vigtige, og fornemme-
ligen naar ikke Mange ere enige om visse Hoved-
puntter, vil Erkjendelsen blive ufuldkommen og
uden Kraft. Paa denne Maade misbrnges den
Sætning, at Sandhed aldrig kan vare skadelig;
thi naar man vilkaarligen meddeler en Sandhed,
der idet den udrydder en i og for sig noeefcnlig
Fordom, borttager en Overbeviisning om en stor
Sandhed, bliver den bevirkede Forandring et Onde,
ikke fordi Sandheden er skadelig, tnen fordi den bevir-
kede Vildfarelse var større end den meddeelte Sand-
hed. Ogsaa forbinde forskjellige Mennesker med de
samtne Ord ganske forskjellige og felv modsatte Betyd-
ninger, saa at hvad der for Een betegner det Hellig-
ste, for en Anden udtrykker et ligegyldigt Farer-m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
