Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
des vil man selv i en Stat, der besidder hvad der
almindeligt forstaaes ved Skrivefrihed, Talefrihed,
Religionsfrihed o.s.v., imellem straenge Puritanere,
som med Afsky see paa Enhver, der gaaer ud over
deres sneevre Synskreds, ligesaa lidt vare sri som
paa et Sted, hvor man med Spot nedtrykker en-
hver sand videnskabelig eller religias Bestræbelse. —
Paa denne Maade er Friheden afhængig as den
intelleetuelle udvikling, ikke blot med Hensyn til
Herredømmet over Naturen og den rigtigst mulige
Bestemmelse as de politiske Forhold, som derved
gjorte mulig, men og ved ethvert Fremskridt i
Oplysning og Dannelse; hvorfor man maa antage
Frihed og Oplysning som to Stsrrelser der tiltage
med hinanden, ikke blot til en vis Grad, men i
det Uendelige. Meget almindelige Fordomme finde
Sted angaaende disse Goder, og mange selv ud-
mærkede Mand, hvoriblandt den bervtnte Tegnör,
synes at antage, at Noget kan vare godt i Theorie
og slet i Praxis. Som oftest anfores Exempel af
den engelske Constitution, der synes at indeholde
saa mange Urimeligheder, iModsertning til de span-
ske, neapolitanske o.s.v.; da man dog ved Studiet
af den engelske stedse mere maa beundre dens Virk-
ninger og de Midler, den besidder til at afhjelpe
det Onde sotn dermed er forbundet , og at indsee
hvormeget dens Theorie, der er dannet og udført
ved Nationens forenede Kraft, overgaaer den En-
keltes Synskreds; hvorimod Cortestonstitutionen,
hvis den i sig selv havde Kilden til sin Under-
gang, var en meget stet Theorie.
Paa den anden Side er den intelleetuelle Cul-
tur i nøieste Afhængighed af den selskabelige For-
fatning, da denne ikke blot leverer og meddeler alle
de immatericlle Rigdomme, Menneskehedens fore-
nede Kraefter have frembragt, men og ved de for-
skjellige individuelle og politiske Forhold har en
vaesenlig Indflydelse paa Erkjendelsen, saavel med
Hensyn til dens Udstrækning fosn til den Interesse
og Kraft, der frembringes i Overbeviisningerne.
Ligesom Virkekredsen eller Friheden tiltager med Op-
lysningen, saaledes vil ogsaa denne ndvidcs ved
hiin. Det Modsatte af Frihed er Slaveri, som
ikke maa forvexles med Afhængighed, i det Frihed
eller Selvstændighed nedvendigen maa tiltage med
Jndividets Afhængighed af Menneskeheden, og der-
imod aftage naar det isoleres.
Ikke blot ere de to Verdener, den intelleetuekle
og den selskabelige, paa det nøieste giensidigen af-
hangige, men man sinder ogsaa megen Overeens-
stemmelse i deres indre Organisation. J begge frem-
komme mangfoldige Uligheder, i Fordeling af Er-
kjendelsen eller af de Kræfter, hvorved Menneskene
gjensidigen virke paa hverandre. Til enhver Tid og
ethvert Sted findes Menneskeheden i en vis saavel
intelleetuel som selskabelig Forfatning, hvilke skulle
bevares og forbedres, og ikke blot det store i begge
Verdener forekommende Prineip for Arbeidets De-
ling, hvorved alene nogen Fuldkommenhed kan op-
naaes, betinger mangfoldige Uligheder, men ligesom
der i den selskabelige Verden ere vigtige Virksomhe-
der, der ikkun ved Enkelte kunne ndfores, og disse
saaledes maae besidde en meget større Magt end de-
res Medmennesker, det vare for kortere eller leen-
gere Tid, saaledes gives der ogsaa i den intellm
tuelle Verden et monarchisk Prineip. Thi uagtet
Alles forenede Bestræbelser ere nødvendige for at
udvikle og udbrede Erkjendelse, er det ikkun gjen-
nem Enkelte, at disse adskilte Dele forenes til Een-
hed og saaledes udtales og gjøres virksomme for
Mangdeu. Mangfoldige abstracte Sandheder ligge
i lang Tid ufrugtbare og ikkun erkjendte as enkelte
isoleerte Videnskabsdyrkere, men faae igjennem Phi-
losophien deres sande Betydning og retmarssige Ind-
flydelse i Erkjendelsens Hele. —- Paa samme Maade
forenes og udtales klart as Digteren de Folelser og
Forestillinger, der dunkelt og adsplittede leve i et
Folk. J Selskabet er den Enkelte paa det nøieste
forbunden med Mængden, hvad enten han virker
med eller imod samme, og uagtet han synes at
kunne handle vilkaarligt, er han dog uden for visse
Grændser aldeles afhængig as de herskende Love,
Meninger og Interesser-. Saaledes ville Digteren
og Philosophen, der igjennem Sproget og Religio-
nen ere Produrter af den almindelige intelleetuelle
Tilstand, ligesaalidet kunne virke som fremkomne
uden under et bestemt Forhold til denne, og uu-
der forresten lige Omstændigheder vil en fuldkom-
men og mere almindelig udbredt Erkjendelse ogsaa
udtale sig i dens Organer. Paa samme Maade be-
staaer den Eneherskende i Selskabet ikkun ved en
Overensstemmelse med de almindeligt herskende Me-
ninger og Interesser, og jo fornuftigere og krafti-
gere disse sindes, jo rigtigere maa han ogsaa, un-
der forresten lige Ontstaendigheder, indrette sine
Handlinger, eller og vil han under Kampen tilin-
tetgjøres. Hele Udviklingen saavel af de selskabe-
lige Forhold som af deu inteileetuelle Verden be-
staaer i den forenede Virksomhed og den afvexlende
Overvægt as Enkelte og af en Mængde, imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
