Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dringer, der udfordres af den nvere Cultnr. Ikke
blot maae stedse slere Fordomme og Vildfarelser til-
intetgjores, men ogsaa fremkaldes en ny Interesse
og Virksomhed, naar den menneskelige Aand i en
Tid har havt en eensidig Retning. Saaledes sin-
des ved Enden af det t7d« Aarhundrede en mærke-
lig og velgjørende Overgang fra den eensidige theo-
logiske og philologiske Retning til Naturens Stri-
dinm, og ved dettes eensidige Dyrkelse foles en
Trang til at gaae over til det historiske, indtil tnan
indseer at begge Interesser ikke blot kunne, men
nodvendigen maae stige ved Foreningen. Paa denne
Maade blive de philosophiske eller theologiske Syste-
mer, der lange have havt Eneveelde, otnstyrtede,
miskjendte, og omsider upartiskt bedømte.
Secter eller andre Foreninger« der ved at
binde den frie Virksomhed, udelukke sig fra Cioili-
sationen, maae ligesom en Masse uden Livsprineip
nadveudigen oploses, om og Modstand til ett Tid
vedligeholder Livet, ved at opvække ett Fanatisme,
der, i Analogie med Elasiiciteten, staaer i omvendt
Forhold til Synskredseits Udstrækning-
Virkeligheden findes meer eller mindre fjernet
fra disse Yderligheder, imellem hvilke Menneskehe-
den stedse synes at bevotge sig. Saavel i den sel-
skabelige sont i den intelleetttelle Verden har den
ene af de modsatte Kræfter meer eller mindre Over-
vagt og leder Mennesket mod det Jdeale eller det
Virkelige, det Gamle eller det Nye, eller imellem
andre modsatte Gjenstande. — Det bliver saaledes
en vigtig Opgave at afgjort, om en saadan Sving-
ning til begge Sider as det Sande og Rigtigenoer-
nter sig til dette, ligesom et til sig selv overladt
materielt Systetn nærmer sig en fast Ligevægtstilc
stand, og derpaa at sinde en saadan eller det Maal,
hvortil den i det Uendelige nærmer sig. — J hvor
uendeligt dette overstiger Menneskets Evne, kan man
dog anstille Undersagelscr om de forstyrrende og de
bevarettde Kræfter, otn det der ved enhver Foran-
dring maa blive, og det der tilintetgjort-s, og paa
denne Maade ledes til nogen Indsigt i den Ret-
ning sont det Hele-, rinder tilsyneladende Afvigelser
i det Enkelte-, nødvendigcu folger. Saavel i deri
intelleetuelle sotn i den selskabelige Verdetr kan man
ikke andet end antage en Udvikling, hvorved en-
hver folgendc Tilstand indeholder i det mindste Ele-
inenterne til en fuldkomnere; om det end er ganske
urigtigt og stridende imod Historie-t, i Virkeligheden
at antage dett følgende altid fuldkomnere end den
foregaaende Tilstattd. —- Saadantte stedse tiltagtnde
Elementer sindes r begge de Forhold, hvorunde-
Menneskeheden her betragtes; men da der til en
fuldkommen Tilstand ndfordres ikke blot en vilkaar-
lig lldvikling, men ogsaa en Orden i Elementernes
Forbindelse, maatte man undersøge om Udviklingen
af de materielle og immaterielle Rigdomme tillige
indeholdt ordnende Krafta, eller saadanne, hvorved
Menneskeheden maatte narttte sig den fuldkomneste
Tilstand.
I den selskabelige Verden stræber ethvert Ja-
divid efter at opnaae hvad det anseer som et Go-
de, og tillige at udbrede stn Virksomhed. —- Dett
herved fremkommende Vexelvirkning imellem mang-
foldige Individer vil formedelst de modstridettde Ill-
teresser og Retninger af Kraftertie som oftest give Alt-
ledning til Strid, og frembringe Anarthie eller Despo-
tie. Ikke destomindre vil man i denne tilsyneladende
vilkaarlige Forbindelse af Kræfter finde visse ord-
nende Prineiper, der vel for en Deel og ofte gan-
ske synes at overvindes af andre forstyrrende, men
sotn dog ved Foretting og uastadelig Virkning i det
Hele stedse maae tiltage og omsider vinde Overhaam
den. Et saadant sprineip er fornentmeligen dette,
at den sande Frihed maa vare fælleds for Alle,
og at det høieste Gode ikkun ovnaaes ved Alles
Forening. Endskjøndt denne Lov lange er ube-
vidst, og sclo naar den er erkjende kan synes al-
deles uvirksom, virker den dog igjennem hele Men-
neskehedens Udviklittg endog blot ved Tingenes Magt,
førend etr levende og kraftig Erkjendelse bringes i
Forbindelse hermed. Den Erfaring, der i det Cu-
kelte gjøres og efter mangfoldige Gjentagelser maa
blive virksom, er deri at Strid er et Onde og For-
ening et Gode, idet modsatte Krafter ophæve hver-·
andre, og overeensstrmtneude forege Virkningen.
Saaledes vil Selskabet snart kotnine til at inde-
holde forskjellige Foreningen-, og da disse nodvcndi.s
gen maae komme i Strid med hverandre-, ville
ikke blot de lludertrhkte streebe efter Befrielse,
men ogsaa de Herskende lidt efter lidt erkjende-,
at endeel af deres Krcrft tabes ved Striden,
eller ved at holde de andre i Ligevægt, og at
storre Goder kunne erholdes oed Anvendelse af de
paa begge Sider tabte Kræfter. Man kan derfor
antage Kræfter, der lede til Forandring af en
Tilstand, hvor der er Undertrykkelse, og en Tenx
dens til eit almindelig Udbredelse af Frihed eller
en Tilstand, hvor der er størst mulig Overeens-
stemmelse imellem deri Enkeltes og deri almindelige
Interesse-. Saaledes er Menneskeheden igjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
