Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slaveri og Feodalforfatning gaaet frem til ord-
nede Slater, og denne Forandring fretttkom ikke
blot ved de Undertryktes Bestræbelse efter Frihed,
men ogsaa derved, at f. Cr. eu friere Virksomhed
af Slaverne bragte Herren Fordele, ligesom siden
efler nogen Oplysning og Indttstriens Fretntne er
aldeles nødvendig for selve Despoten, der vil ud-
brede sin Magt, uagtet han dog herttted bidrager
til at beseeste dett almindelige Frihed. Men uagtet
saadanne almindelige Love, kunne de voldsomme
og ufornuftige Kræfter for en Tid nasien tilintet-
gjore disses Virksomhed, og synes saaledes at gjere
Overgangen til eu bedre Tilstand meget vanskelig;
imidlertid oil matt ved Sammenligning imellem de
ordnende og forstyrrende Kræfter finde dett For-
skjel, at hine virke nastadelige om og tttnarkeligt
imod eet Maal, hvoritnod disse virke uden Forbin-
delse og i Strid med sig selv. Saaledes foakkede
Lehttsadelen sig selv indbyrdes og lettede Opkomsten
af dett tredie Stand, der i Seerdeleshed beuvttede
Kongerttes Bestræbelser til almindeligt Herredotnme,
for at opnaae en Tilstand, der mere beskyttede mod
den Enkeltes vilkaarlige Indgreb· Men endnu meer
end i Tingenes Magt, seer man i en tiltagende Cr-
kjendelse en Kraft, der tnaa lede Selskabet til Orden
og Frihed. Ikke blot derved, at Ideerne byde og
give Kraft til at overvinde egen Interesse, naar
den strider intod eu hoiere Lov, men og ved Re-
flerion og stigende Indsigt i dett fuldkomne Over-
eensstemmelse imellem de forskjellige Judividers og
Selstabers sande Interesse, vil denne Erkjendelse
efter at have udbredt sig og dannet en offentlig
Mening, med særdeles Kraft indgrlbe i Selskabets
lldvikliug· Saaledes har den alt havt uberegnelig
Indflydelse paa de nyeste store Begivenheder-, og be-
tegnet ved det Tidspunkt, da dett forst blev lagt til
Grttnd i Politiken, en Epoehe, der væsentligen ad-
skiller dett nyere Tilstand fra den gamle Verdens,
hvilken, i hvor beundringsværdigt den ofte dannede
sig, dog, da drtt var grundet paa lldelnkkelfe og
Undertrykkelse, nedvendigen maatte opløses og give
Plads for dett nyere Verden, der begynder med
Christendommett, og hvis Sendens er lldbredelse af
Erkjendelse og Frihed over hele DJtcnneskehedem
Paa denne Maade fremkommer dett meest velgjox
rende Indflydelse af Oplysning paa de selskabelige
Forholds Forbedring, ligesotn ogsaa Selskabet ved
dets egen Livskraft stræber mod det samme Maal,
som Erkjendelsen angiver- Saaledes vil f. Cr. hver
Cukelts Virksomhed leves derhen, hvor et almin-
deligt Savn er at afhjelpe, og hvor egen Fordeel
bliver det storsie Gode for det Hele. Uagtet saa-
danne ordnende Kreefter, ville dog selv under en
temmelig udviklet Cultur mangfoldige Kræfter og
selv enkelte Judivider voldsomt kttntte gribe ind, og
som det synes, hindre Udviklingen; imidlertid virke,
som ovenfor bemærke-, de forstyrrende Kræfter
uden Plan eller idetmindste efter den Enkeltes
sttevre Syttskreds, og sotn oftest sig selv modstri-
deude. Det er saaledes ofte umuligt at enske et
Maal, og dermed at ville de nødvendige Midler,
eller at frembringe Virkninger-, uden at frygte de-
res Folger, og saavel dett Herskesyge sotn dett 2Er-
gjerrige befrier sottt oftest de Kræfter-, der sidett
skulke straffe ham. Og ikke blot ville saadanne Au-
greb ttnder den fremstridende Civilisatiou kotntne
stedse i storre Strid tned sig selv; men de ere un-
derkastede DErens Magt, der selv afhængig as ild-
viklingstriunet stedse auvifer en bestemt Retning
endog for den, der anseer sig meest uafhængig af
Selskabet. Jo fuldkomnere Selskabet og Erkjen-
delsen uddanner sig, jo mere maa dett ledes sra
Vold og Undertrykkelse til et almindeligt eller frel-
leds Gode. Saaledes vilde mangen beromt Rid-
der fra Middelalderen un betegnes som en Neder-
og en Erobrer, der ved det abstracte-, fra al be-
stemt Vtrksomhed losrevne Begreb om ?C-re, for-
maaer at omstyrte Verden, er et Kjendetegn paa
en ufuldkvtntuetn Udvikling af deu intelleetuelle Crit-
tur, der endnu satter dett blinde Magt som Gjen-
stattd for Beundring, hvorimod ett høiere Udvik-
ling, der ittdseer det Modsiridende og Asmasgtige i
enhver ufornuftig Bestræbelse, vil erkjende det ind-
bildte Store som Smaat. Saaledes ville de in-
telleetnelle Kræfter tiltage i Magt, ikke blot ved
deres tlundvarlighed i Selskabet, men ogsaa ved
dett Ære, den almindelige Mening kttytter til aan-
delig Overlegenhed, og hvorved der maa stedse brin-
ges en fuldkomnere Harmonie imellem Synskredx
sen og Virkekredseu. Man seer allerede nu en saa-
datt Forening af Indsigt og politist Magt; hvor-
imod et Tyrauuie, der aldeles stræber imod Fri-
hed og Oplysning, for turrverrende Tid ikke blot
betragtes med Afsky, men ogsaa, formedelst dets
Afmagt, med Foragt. — Jo fuldkomnere en For-
enittg cr uddannet, jo storre Selvstændighed besid-
der den, hvorved de forstyrrende Kræfter afslaaes
og selv en endnu fastete Ligevægt opnaaet-. Saa-
dan Livskraft besidder en Stat, der er grundet paa
Oplysning og Frihed, og altsaa paa den alminde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
