Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hold, vil man sinde tvende Yderligheder, der vel
ere hinanden modsatte, men dog ogsaa som saa-
danne i det mindste i Folgerne have megen Over-
eensstemmelse. De kunde betegnes ved det theoercu
tiske og det materialistiske System. — Viint, der
naturligviis ikke maa tages i Ordets sande, men i
dets misvrugte Betvdning, er meest bestetut og kjen-
deligcn udtalt, uagtet mangfoldige uvæsentligt For-
skjelligheder, der sremkolnmc ved tilfældige og loeale
Forhold. Det andet findes i det Hele mere blan-
det med fremmede Meninger og Interesser, end-
skjondt det dog i den senere Tid i Frankrig har
varet udviklet og med Conseqvens forsvaret af et
Parti. Begge gaae ud fra Betragtning af Men-
neskehedens Maal og Midlerne til at opnaae sam-
me, og i hvormeget de endog heri afvige fra hin-
anden, stemme de dog i den Overbeviisniitg, at de
besidde alle de for Menneskeheden vigtige Sandhe-
der, og at Frihed i det hoieste har en relatio Var-
di, saa at den undertiden maa ansees som et Onde, »
og ikkun inden visse Grændser eller som et Vaa-
ben imod andre kan vare et Gode. Naar derimod
Theoeraterne soge det til Opnaaelsen af det hoieste
Gode ene Nodvendige og Tilstretkkelige i nogle med-
deelle Leerdomme og Sotttboler, med skarp Adskil-
lelse fra det Timelige, hvorunder forstaaes al an-
den menneskelig Besiddelse og Virksomhed, seette det
andet Shstems Tilhængere Menneskehedens Maal i
Nydelsen af Jordklodens Produeter. Hinc ansee
alle Menneskets Bestræbelser efter Sandhedens Cr-
kjendelfe at vare frugteelase, hvorimod disse antage
at Oplysningen idet forrige og dette Aarhundrede l
det mindste med Hensytt til det Vigtigste er kom-
men til den hoiest mulige Grad, og grunde deres
Overbeviisning paa den Vished, hvortil man rr
kommen i adskillige physiske Gjenstande, og paa
det efter deres Mening uomstvdelige Resultat, at
intet kan erkjendes uden det som er Gjenstand for
Sandserne.
En saadan Overbeviisning om deres Ufeilbarx
llghed er et Foreningspttnkt i begge Systemer-, og
viser sig i den Maade, hvorpaa de, uafhængigt af
Menneskehedens nuveerende Standpunkt, vilde or-
ganisere den ganske efter deres Planer og saaledes
fore den til dens Maal. Den maatte da deles i
tvende, hvoraf den ene forenede al Magt og Viis-
dom, for paa den bedste Maade at kunne lede hele
Samfundet, og at bevare den fuldkomneste Eenhed
i Overbeviisning og Handlinger Denne Anskuelse
der synes iktuu Theacraterne egen, er ogsaa frem-
sat as de Andre iForslag til et Rationalinstitut,
der skulde danne nationale Lardomme, og vaage
over at Jugett i lluderviisningen fjerntde sig fra
disse. Men hvis der endog i disse tvende Syste-
mer sindes mange Verseingspuntter, er dog Intet
mere modstridende end deres Interesser og Forhold
i Virkeligheden. Da nemlig det i Middelalderen
udviklede Feodalveeselt og Hierarchie i det hele stedse
svnker og forneinmeligen er overvundet ved Indut
strie og Videnskab, antage det materialistiske Sh-
stems Tilhattgere, eller som de selv kalde sig, de In-
dustrielle, Tidett nu at vtere kommen, da alle gamle
Fordomme og Privilegier skulle tilintetgjøres og
Geistlighedetts og Adelesis Magt skal gaae over i
deres Heender. Men ligesaalidt vil den ene som
den anden af disse Anskuelser formaae at sætte
vilkaarlige Grændser for Menneskehedens Udvikling,
eller at overvinde alle de herskende Interesser og
Overbeviisninger. Saadanne Yderligheder ville ved
en gjennem Svingninger fortsat Narlnelse fore til
det samme Maal som den uafbrudte Udvikling af
Frihed og Erkjendelse, der staae i den nøieste Vexel-
virkning. Jo rigtigere Mennesket erkjender sit
Maal og Grændse-i for siue Evner og Midler, og
jo dvbere det indtranger i Menneskehedens Plan,
jo mere vil det kunne narme sig sin sande Plads,
eller den, hvorved Virkekredsen kommer i det rig-
tigste Forhold til Synskredsen, og hvorfra det vil
kunne virke i den fuldkomneste Harmonie med sine
Medmennesker.
Retrelse.
Ro. 55, 8« Spotte, Sin. 12 f. n. istedenfor virkelige
las: Arreligt.
Forsendes, ifolge Kongelig allernaadiglk Tilladelse, med Posttn overalt i Danmark og dertugdotnmernh
«
Dette llgeblad udlonuuer hver Mandas og stedag« og tilbrin
avarralster. Provmd serae er ineiien
» · i Rod-r. 3 Mi. k- i
vmdsrrne naa amtuge snosnompeoirer.
—
gei Substribenterne her istaden for t Nddlr. 4 Mk. S. o T.
Zraerasdelle s S steltpt qoakkstlksk« ud D s d t Q t lo Be del«
. » « ka ll Vid’ Wlltcl Mc ks qllkccclk lsl sl ck Lk ( clU Utlk sl Ukk c-
Psdrag tu yudrvkkelse i Bladet bedet allevmde acs tidmcmm pmm paa MMM » Ms . , s i
vio. Uli, anden Sal.
Snvstrivrion modrnges hos lldgivrreu, og t to-
Rudo-
- chs
Trykt hos Dlreeteur I. Hostrup Schultz, sørgelig og UniversitetetBogtrykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
