Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nlng, dette ikke staae ind, saa skal det ikke blive
glemt.
Msdt er der mig intet af stor Bethdenhed i
Berlin. Jeg har beseet og roligen betragtet de
mange MrtnonStatner af virkelige og andre Helte,
som Berlin er forsljvnnet med. De gamle Spo-
aars Krigere paa Pladsen deromme, lhvad den hed-
der veed jeg ikke), Schwerin især, og den gamle
Dessauer lade til at have været ildfasie Karle.
Blnehers Statue mangler noget. Han staaer i en
fremstorntende Stilling. Der burde vare en Haand,
som greb ham i Kappen. Matt vil mene, at naar
Gneisenatt, fom nu gaaer her halv ubemærket om-
kring, ikke havde mangen Gang holdt lidt igjen,
og derpaa sagt: ".Nu asstrdl" saa var det gaaet
skjaeot. Det minder mig om de danske Somænd,
Niels og Christen Innl. Det hedder jo hos Mal-
ling: at Christen sagde: "Slaae nu, Nielsl"’ —
Da slog Niels og vandt. Jeg har dog havt den
Fornoielse engang for et Par stillelige Mennesker,
en Musikcr, Weigl, en Maler og en Hallenser.s
Student ved Navn Aber, paa en Spadseretottr at
fortælle noget om Danskens gamle Dage, om Sla-
get ved Kjoge f. Cr., — at sige: det i Mage-Bugt
— om Svarteraa, om 1801. Jeg havde engang
nær taget feil og talt om Slaget ved Gadebusrh.
Prensserne ansaae det dog nok for muligt at der i
i sin Tid var krigerst Blod nol i Danstens Aarer.
Nu derimod sindes det ene og alene, mene de, l
Brandenburgernet — De vilde Hedninge, fra hvilke
disse stamme, kunne neppe med storre Fauatisthed
have offret deres Guddom-ut Mennesteblod, end de-
res Efterlommere synes at længes efter nh Leilighed
til at offre mere til deres. —- KrigerxDEren er Ny-
Brandenburgernes Afgud. Hvilke Hedninge ere nu
de værste, de gamle eller de nye? — Jeg sljaudtes
med samme Preusser om Fodstgkket til Bluchers
Statue. Jeg paastod, det var revnet. Men han
sagde nei, og vaddede med mig. Da vi kom hjem,
vilde han absolut ikke gaae med for at besee det, for
Hallenseren var borte-, saa satte han sig magelig ned,
lod Rodvinen hente, betalte den, og vi drak den til
vort Smorrebrod in botia sat-lutte- Da jeg saa
vilde vide, hvorfor han da med saadan en bestemt
Vished paastod en Ting, han siden selv indrommede
at forholde sig anderledes, sagde han blot: «Dem Hal-
lenser mdcht’ ich«s nicht gern gdnneu, daß etwas an un-
serm grofsen Nauch zu tadlen warel«—kpreusststl—
Jeg maa holde lidt op, kjære L. Kjetterfok
kene her overfor staaes en Smule; det kalder gjerne
mange Nabosoll sammen. En Neisende bør fo stu-
dere Natlouer. Hvor er der bedre Leilighed dertil
end i Folkrbevagelser2 Her er Folk i Bevægelse,
hele Gadens Folks altsaal — —- J Anlednittg af
Kjelderfolkenes Væsen sik jeg af min Vertinde en dei-
lig Historie, som jeg, naar jeg iAften har pakket
ind, og efterat have fortalt lidt om det sidste, jeg
seer i Berlitt paa Theatret, for denne Gang, skal
meddele Dig. Rts er Klokken mange. Strax
shv — o!
Om der materialistifke og idealistiske
Princip i Sproget.
—
ll.
E er den istandske Genitiv paa a; N den angel—«
sachsiste paa an. Jugeit as disse eristerer længer i
det danske Sprog, de hermed dannede Composita
kunne derfor ille længer mechanisk opløses. F. E.
Nattefrost, Kosentld, hvori Biordene Natte,
Rosen, ille længer ere gangbare Genitiver· Disse
Compositioner ere derfor fuldkomnere end den fore-
gaaende.
To ufuldkomne mechaniske Compositioner have
vi hidindtil betragtet. Den sorste var den aller-
ufuldkomnesie, thi den havde ei engang en Th-
pus; den anden derimod var tvvisk, og begyndte
saaledes at udvikle en Form i Sproget. De for-
skjellige Sprog have nu den ene, eller den anden
af disse Arter, alt eftersont deres Casns ere uddan-
nede, eller ei. De rotnanste Sprog, som ingen
Casus have, besidde kun den forste, athpiske Art.
F. Er. i det franske Sprog: pmc—partout,
tonede-broclie, stige-somme, bonitornme, hvoraf
de to sidste ere meget forskjellige i Betydningen fra
de usammensatte samme sagte, fromme ban. Det
græske og latinste Sprog have formedelst deres Ca-
susrigdom en stor Evne til thpiske Compositioner
af anden Art. Man betragter denne Evne sædvan-
lig som en stor Fordeel i Sproget. For at dette
imidlertid skal være Tilfældet, maa Compositionett
have sig til hoiere Grader eud denne anden. Paa
dette nærværende Punkt er Fordelen endnu ikke
stor. Saaledes kan det tgdsle Compositum Blu-
menkranz itte gives paa Latin uden ved to ad-
stilte Ord: tit-rum corona; men Blumenkranz
deles selv mechanisk i to Ord, hvoraf det sor-
ste, Blnmem er en Genitivus Plnralis ligesom
llorum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
