Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til den Keiserlig Østerrlgske Hostaad, Ridder v.
Branlik, lutter heie Cmbedstntrnd, som i et For-
lob af flere Aar have ledet de mod Forfatteren an-
stillede Uudersvgelser paa de forskjellige Steder, hvor
han har varet arresteret.
I sin Fortale stger Forfatterem "Hvad som
tvinger mig til at skrive, er den tydske politiske
Literaturs Usselhed og Barbarie; thi den synes at
veere tilsalden en Hob af revolutionuaire og servile
Skribenter. Bestod en Forfatters Mod blot deri,
at han i sine Parter frit og aabenlyst modsatte sig
Negseringernes Grundsætninger eller endog deres
Magt, at han nedtraadte alt Helligt i Stedet, og
ophaiede sig selv paa det omstyrtede Altar, saa be-
sad vi rigtig nol mange Modige. Men hvo vover
at modsatte sig Magten af en oildledet offentlig Me-
ning, en sorskrnet Tidsaaud, og sin Nations for-
dærvelige Modedaarskaber2 Hvo vover vel uqu-
stnnder at bestride de l deres Oprindelse saa falske,
og l deres Anvendelse saa fordærvelige Grundfor-
ninger af les drdits ele- l’bomme, as la som-akku-
vcts du Papir-, eller af den i Praxis ganske her-
med overeensstemmende Contkat socjal2 Hvo vo-
ver vel endnu at betragte Oprindelseti til al Re-
gjering som grundet i Menneskets Nattrr, og saa-
ledes ophoiet over al menneskelig Vilkaarlighed? J
det høieste en besoldet Stribler, eller en forsultct
Dagdrlver, sotn haaber derved at stride sig til en
Guldmedaille eller en Gulddaase. s- Cn skammelig
Halvhed har allerede lange detnestret sig alle Ge-
mytter. Regjeringerues Forholdsregler finde kun
ubetingede Dadlere eller ligesaa eensidige gemene
Paneghristerz men begge Dele ere lige skadelige for
Sandheden og den gode Sag. —- De Franske staae
i det mindste i een Henseende hviere end de hvi-
tnodige Tydske. Hos dem gives der dog eet Punkt,
som forener Partierne. J NatlonalsFolelsen for-
svinder saavel tlltra«Koyalisten, som den Lide-
rale, og kun Franskmanden bliver tilbage. Alle
Partier glade-de sig over deres Landsmands Seike
i Spanien, uden at tage Hensyn paa deres egne
Anskuelser as denne Krig; men vore tydske Fanaw
kere vilde gjerne tjobe en PartiexSeir med et Na-
tional-Nederlag." —- Grunden til denne uheldige
Stemning søger Fors. fornemmelig i Mangelen as
et tydsk Aristoeratie, som, formedelst sin hele Stil-
ling, kunde holde sig uafhængigt saavel af Folkets
som af Fyrsternes Gunst. »Have vi," siger han,
"itte langer Mænd, som allerede ved deres Fødsel
og Opdragelse ere taldede til at staae frie og uaf-
hængige i deres Liv, hvorledes tan vi da vente
frie og uafhængige Skribenter, da det kun er
en Forfatters Liv og Existens som asspeiler sig i
hans Skrifter?"
Bogen indeholder fem smaa Afhandlinger el-
ler Udkast.
Den forste handler om sorfatterfkab og pres-
sefrihed, isrer l Tydskland, og er streveti under
Forsatterens Fangfling i Berlitt og Wien. Den
begynder med fslgende Indlednittg, der indeholder
en ret original Anskuelse-
«Fra Arilds Tid har der hersket i Tydskland
en hvist uretfærdig, ja egentlig en ret dum Fordom
imod Skribenter-sener. De høiere Stænder, de
betydeligere Statsmand og Adelen holdt det under
deres Vardighed at beskjæftige sig dermed, og saa-
ledes blev da, til starste Ulylke for det Hele, den
todfke Literatur lidt efter lidt en Kastes, nemlig de
Lærdes, udelukkende Eiendom. Skribentvasenet
blev et Haaudvverk, blev langsmaessigt. Meget bi-
drog vel hertil det forholdsmeesstg lavere Trin as
videnskabelig Dannelse, hvorpaa Adelen befandt sig,
og det Eiendommelige ved de tydske llniversiteter,
at de istedenfor at vare Reoerberer, blot absorr
beerte Lyset, og tildeels endnu gjore det. Det
reelle Liv var saa indholdsrige sor Aristoeratiet,
deels formedelst den tydske Nigsforfatning, deels
vcd de mangehaande Begunstigelser, hvormed det
udmarkedes i de storre Stoler, at det ikke, saale-
des som de andre Stænder-, behøvede at søge en
Erstatning derfor i det ideelle. Saalænge Men,
nestets skabende Kraft har srit Spillerum i Hand-
linger, tanter det sjelden paa at tale eller skrive.
Jo større Frihed l Livet, desto mindre i Stristek,
og omvendt. Det tydske Aristoeraties forrige Taus-
hed «) fortjener derfor, med Hensytr paa dets Op-
s) Dette er ogsaa Grunden, overfor man l den nyeste tid har i
saa doi Gmd beundrer de enkelte Sterumer som lode sig bore
fra Adeleu for Adelen« og hvorfor urau har troet, ikke noksom
at kuuue angribe deru. Adelesi havde saa længe tiet skille, at
snart næste-l havde sorqlrntt deut Ret til at tale. Hvad var de
naturligere, end at deri sagteste og bessedctrsle Lud, hvormed
den gav sig tilkjende, uu forekom sont et boit Skrtgk Jeg tu-
ler ktke her om viste poetist·riddertlge Sldelefordringer af Forr-
aue og batrs Eftersuakkere; paa Papiret tager biln sriverltge
Opsattiing sig net ud, men i Virkeligheden er og bliver den Gal-
skab. Vor Tidsalder er den kolde reflectereude Forsttrtids, der
sandelig ikke lader stg foette osertelige Gamles-Straalen Hvo
der altsaa sqler sig kaldet til ut være Adelens Edauipiott« dan
opfatte den ikke fra et idealt, meis fra det positive Stand-
punkt. Ikke paa esi Tings Slioubed og Behagelighed, mest
pint dens Nytte og Retfærdighed, kenuner uuourflunder alt au.
Forf. Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
