Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rindelse snarere Roes end Daddelz thi Skrift er
kun Sttrrogat for Handling, ikke, hvad man saa
gjerne vilde indbilde os, Handlingen selv, eller dog
dens Oprindelse. Langt fra at Despotismns sknlde
vare skadelig for Literatureu og den dermed naie
forbundne Cultnr, befordrer den samme ·). Hos
enhver Nation falder derfor Literatnrens Culmina-
tionspunkt sammen med den politiske Friheds Afka-
gelsez og det er netop den monarehiske Regjeringsr
form, som Enrova skylder sin nuvaerende Cnltur,
eftersom den, ved at berove os en Deel af vor
politiske Frihed , har tilveiebragt en storre Fasthed
i den borgerlige. De gamle Republiker, som vare
egentlige Demoeratier, havde forholdsviis kun en
meget ringe Cnltur og Literatur; men med Kjærn-
peskridt toge disse til, eftersom Staterne nærmede
sig den monarehiske Form. Sparta frembragte in-
gott Digter; Athen havde under de tredive Theatr-
ner og under Perieles sin meest blomstrende Tid.l
Den romerske Literatnrs gyldne Tid skriver sig fra ,
Republikens Undergang.
Mediteertte, Frankrig under Ludvig le. De de-
moeratiske Cantoner lSchroeitz have ingen Litera-
tur (thi Kronlkeskrivere, om de end ere nok saa
mesterlige, kunne ikke regnes med), medens deri-
mod de Cantoner, hvori Sonveraineteten ndaves
af Forre, have at opvise en Haller, en Geszner
o. s. v. Spanien blomstrede under Philip den
Andens maegtige Aag. Englands storste Forfattere
levede i Tider, da Sonveraineteten var du sye-to j
Fyrstens Haarrdz og Representatikaystemets Ud-
vikling har ingenlunde frembragt en Guldalder i
Literatnrem Ogsaa Ameriea tjener til Beviis for
min Paastand, thi den hele Cultur i hiint Land er
ikke et Prodnrt af den unge Fristat, men er af
enropaisk, falgelig monarehist Oprindelse; og de saa
Skribenter, som hiint Land besidder, eopiere kun
med meer eller mindre Duelighed det beslægtede
Folks Originaler. Latterligt er det saaledes-, naar
man nnomstunder ndskriger alle monnrehisk sindede
Mand som Loseslukkere; nei, Monarchierne ere —-
ligemeget, om med eller uden Vidende« om med el-
ler imod deres Villie —- Tidens egentlige Lysbarerr."
Det er imidlertid at beklage, at Forf. i denne
slange Tirade ikke bedre har forstaaet at udtrykke
den Sandhed , han vilde fremstille; thi saaledes som
han raisonnerer, synes han snarere at narrne sig
«) For at dtnte Yttring lkke skal forekomme abiurd, eeklaerer
Forf-, at han ved Despotie ikke forslaaer en Regjerlttg ir ln
tnqusr eller ir 1·esp«3nate, tnen een A 1- Napoleon- »
Red. Stemn-
Florenz stod hoiest under".
det falske, end det sande Resultat. Paa en besyn-
derlig Maade forvexler han Despotismns og Mo-
narrhie med hinanden, sa sones endog at bruge
disse Ord som Shnonhtnerz idetmindste lpder hans
Thesis paa, at Despotismns befordrer Literatstr og
Cnltnr, medens Beviset lober nd paa, at Monar-
chlerne ere Tidens Lysbarere. Dersom Forf. havde
sagt, at det eonstitntionelle Monarrhie var dett høie-
ste og fuldkomneste Form, hvortil Statett knnde
uddannes, eftersom den heri har stridende sit Kredslob,
og i speculatio Forstand er vendt tilbage til sit ud-
spring, den patriarchalske Forne, saa havde man visse-
lig maattet give ham Ret, og sagtens har det ogsaa
varet denne Sandhed som har foresvævet ham. Men
det er en stor Forvirring at tilskrive en desootisk Mo-
narchs Judividuatitet det som er grundet i Mo-
narchlet, som Constitution. Hvis Erfaringen ta-
ler for, at Literatur og Cnltur havde blomstret
under Despotiet, saa kan denne velgjørende Virk-
ning dog vel neppe have sin Grund i det Despo-
"tiske, men i det Gode, som ledsagede det. Man-
lgen kraftig Regent, der meget har bidraget til at
» tonsolidere Staten, og til at give den en vanls
’ mod dens Ideal, var nadt til at optræde som De-
spot, fordi Omstændighederne fordrede det. Hans
.Despotismus, hvor trykkende den end kunde vare
for Øiedlikket, var dog saaledes et Fremskridt mod
Friheden, og rinder dette Fremskridt maatte Civie
lisatlonen udvikle sig, men Despotistnett i sig selv
var ikke dens Aarsag.
Sardeles rigtig udtrykker Forf. sig derimod,
naar han siger: «Den omtalte Mangel snemlig den
aldre tydske Adels Foragt for Literatnren) har imid-
lertid varet til starste Nytte for den streng viden-
stabelige Literatur. Jnst denne Eensidighed, denne
lldelukken af al Dilettantismns frembragte hiin tyd-
ske Grundighed, hiin mere systematiske end enehelo-
vadiske Bearbeidelse af Gjenstandene. Men den
Afhængighed, hvori den storste Deel af de tydske
Forfattere befandt sig i Livet, robede sig kun alt
for meget i deres Værker. — — — Heraf den to-
tale Mangel paa Skildringer af det hoiere selskabe-
lige Liv« den overdrevne Fremstilling deraf, som er
synlig ntrsten i alle vore eeldrc Romaner. Forst
naar vi allerede ere blevne bekjendte som berotnte
Forfattere, leere vi det gode Selskab at kjende; men
det falder os for vanskeligt at forlade den nn een-
gang betraadte Bane, vi fole os omplantede i et
Jordsmon, hvor vi ikke kunne vore. Selv vor ge-
niale Jean Parti har aldrig formaaet ganske at be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
