Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjerrlighedene Modsætning, og det i en philoso-
phisk Undersvgelse. Forresten vil man ogsaa leefe
denne med Interesse, thi den er, ligesom alt hvad
Forf. skriver, rig paa originale Ideer og frappante
Udtryk, men barer tillige, saavel som det Øvrige-
Spor af, at han endnu ikke er kommen til fuld-
kommen Klarhed i sine Ideer.
Den tredie Afhandling: «Bemoerkninger over
Hr. v. Aretins ·Haandbog i den evnstitntionnelle
Stateret," skreven i die srohnfeste i Baireuth,
paa Hr. v. Weldens Begjæring, gaaer iseer nd paa
at distinguere mellem eonstitutionnel og repre-
sentativ Forfatning, men kan ivvrigt ikke vare
Gjenstand for en ndfvrlig Anmeldelse i dette Blad-
Den fjerde Afhandling: "Om Manuskriptet
fra Shdtvdstland," er af polemisk Indhold, og har
allerede veeret trvkt i Bilaget No. 189 til Allges
meine Zeitung for 1820. Forf. slrev den paa
satnme Tid, som Nerlamationer fra MalnzersCenk
tralxundersvgelfesrCommissionen nodte ham til at
flygte fra Paris, og han har paa ny optaget den
i sin Samling, "for at vise, hvorledes den da
neppe tyveaarige, af alle Regierillger forfulgte Yng-
ling tænkte og skrev." — Et Factum, som Forf. an-
fvrer i denne Afhandling, vil ikke vare uden In-
teresse. Hatr siger (S. 156), at Manuscriptets
Forfatter taler med stor Sikkerhed om Prenvsens
og Osterrigs Hensigter under Wiener-Congresfen,
og om en Privathorrespondattee mellem Fyrsterne
H. og M. iAnledning af Polen. «Da Mana-
skriptet," siger vor Forf., "dog nts engang har bragt
denne Sag i Publiktim, saa vil jeg fremstille den
overeensstemmende med Sandheden. Osterrig saae,
under WienereCongressem ei uden Frygt, hvor-
ledes Preuesen nærmede sig til Rusland. Fyrst
M. gjorde i den Anledning Fprst H. den Crle-
ring, at Østerrig vilde begunstige Preussens Ar-
roudissement ved Saehsen, naar det til Gjengjeld
vilde verre paa Østerrigs Side. Men Fyrst H.,
som bleve sine eengang indgaaede vater tro, med-
deelte Keiser Alexander dette Forslag, og da denne
tvivlede derpaa, tilbvd han at sende ham de Tin-
gen betreesfende Papiret-. Mellem disse havde en
Billet fra Fyrst M. tilfældigvlis skjult sig, hvori
denne udlod sig paa en fortrolig Maade angaaende
Keiser Aleranders Tillid. Herover opstod en bety-
delig Spænding mellem Keiser Alerander og Fhrst
M., som imidlertid blev hervet ved cgenherndig
Mellemkomst af Keiser Franh."
—- -.—.- ——
Napoleons Levnet, af Sir Walter Seere-
bedmnt i Frankrig-
—
ll.
I No. 50 af samme Blad findes allerede en ud-
fvrligere og tillige skarpere Bedømmelse af Sir
Walter Scotls Vari. Deri begynder saaledes:
"Geniet er i Besiddelse af et Slags Juviola-
bilitet som paabyder Agtelse, selv i dets Vildfarel-
ser og i dets Fald; det vilde undertiden veere gru-
somt, ja ngndeligt, at anvende den strenge Kritik
derpaa. Idet det herver sig til en umaalelig Hvi-
de, erhverver det sig allerede iforveien Rettighed
til at dale, og efter at have henrevet til Enthu-
siasme, kan det igjen gjvre Fordring paa Overbæ-
relse, som en Rettighed. Dersom vi havde havt
den Ære at leve i den store Corneilles sidste Dage,
dersom vi havde veeret nedte til at anmelde disse
ulykkelige Frembringelser, hvori hans Alderdottt
fandt et saa naivt Behag, saa forekommer det os,
som om vi dog ikke vilde have sagt vor fulde Me-
ning derom, og ei engang burde have sagt den.
Agesilaus og Attila vilde stedse have fremstillet
sig for os under Eseorte af Crindriugerne om Tid,
Pompeius og Horatierne. Dengang Tanrredo
og Zaires fiirsindstyveaarige Digter modtog i Thea-
tret en Krands og en Triumph, hvo teenkce da paa
at eriticere Irene? Hvo tænkte paa at see den?
liden at gaae saa langt tilbage, dersom i vore Dage
den arvardige Gdthe, forladt en enkelt Gang as
den Forstand og den Takt for det Passelige« som
han veed at anvende i alt, fordristede sig, mod Slut-
ningen af sin Lodebane, til en uheldig Bestræbelse,
hvo vilde da have Mod, eller rettere sagt, Ueselx
hed nok til ubarmhjertig al forstyrre den store Dig-
ters Illusion, eller tilintetgjøre, ved haarde og nnyts
tige Sandheder-, den hviridelige Fred, hvori han
nyder sin Haver? thor meget vi end hos Walcer
Scott beundre et sjeldent Genie, som vi ofte selv
have vphviet, faa troe vi dog endnu ikke at burde
satte ham mellem disse to eller tre Privilegerede af
hvert Aarhundrede, som fortjene, at man indtil
deres sidste Øieblik skal narlne sig dem med saa
stor Opmærksomhed og Skaansel. Omendskjondt
hau har gjennemløbet den meest glimrende Deel af
siu Datte, og efter al Rimelighed ikke vil komme
til at overgaae sig selv, saa har han dog endnu ikke
naaet den Alder, hvori en streng Kritik gjor mere
Skade end Nytte; og hvis en saadan endnu lan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
