Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vare til Gavn, saa er den tilstrækkelig retfærdig-
gjort. Desuden berettiger- Stedernes Afstand til
en fortrolig Tiltale, sont mott ikke vilde tillade sig
i Nærheden af Geniet; og her indtræffer netop det
Modsatte af det bekjendte Ordsprog: Major- c lon—
gimzuo revet-critis. Vi have allerede tilforn be-
meerket det: hvad det ikke vilde veere passende at
sige her i Paris til den beromteste, til den meest
veltalende, til den meest elskede af vore Forfattere,
det kan man uden al llhvflighed sige, fra La Man-
ehes ene Kyst til den anden, til en skotsk Baronx
net. Men denne Oprigtighed har dog selv sine
Grændser, og den Mand som har gjort sig udove-
lig ved tyve Mestervarrker, taber dog ingen af sine
Forrettighedcr. Forfatteren af Saltet-Komets-
Brpnd og Wvodstock, er tillige puritanerneo
og Joanhoiij og det vilde vare Uret, om man-
ved at stille ham nogen frem, og i hans Paasyn
saa at sige anatomere hans nksle Sidstefadte, tvang
hain til at rvdme over den menneskelige Naturs
Svagheder. Kun i eet Tilfælde vilde alle disse
Distinrtioner, som man maaskee finder sophistiske,
men fom, efter vor Mening, hore til deri moralske
Deel af Kritikeit, vare ligesaa skadelige som latter-
lige; kun i eet Tilfælde burde Sandheden allene,
den haarde, bittre, uboielige Sandhed, fare Or-
det. Det vilde vare, naar en Mand af Genie
gav efter for uordle Bevæggrunde, og enten af Pen-
gegjerrighed eller af slet Villie skrev slette Bøger,
der vilde vare slette Handlinger, og enten for at
tilfredsstille sit Had, eller for at betale sin Gjæld,
tog en vigtig Sag paa den lette Skulder-, foran-
drede Begivenheder og Facta mod sit bedre Viden-
de, under-lagde de Handletide falske Hensigter, bag-
talte, nedrev stærke og store Generationer fra de-
res Høide, med eet Ord, forfalskede Historien i en
nfordoiet Compilation, til Fordeel for sine Fordom
me, eller, hvad der er varte, til Fordeel for sig
selv. Da Voltaire, for at angribe Christendom-
men, omkalfatrede og mutilerede sine Texter, da
adlod han sit Had; og omendskjøndt det er meget
lidt philosophisk at hade, saa er dette dog i det
mindste en Lidenskab, der i en vis Henseende end-
og kan siges at vare uintereofcret. Men Walter
Stott har i Napoleons Levnet varet dreven af
noget som er endnis lavere end Had; hos hain har
det varet Beregning, og ikke Vrede. Han har spe-
euleret i det Store paa sin Beramthed, og har li-
gefrem ved et Tastenspillerkunsistykke villet aflokke
Enropa en Snbscription. llheldigviis havde man
allerede iforveien en Formodning om Kunstgrebet.
Allerede i nasten et heelt Aar have Aviserne fra
Maa-red til Maaned ndbasunet den store Bebudeish
og enhver har spurgt sig med Mistro, hvilke ofsi-
cielle Doeumenter, hvilke vel underrettede Personer
W. Seott kunde have raadfpnrgr, hvilke specielle
Meddelelser han kunde have erholdt. En Reise paa
otte Dage til Paris, under hvilken den tause For-
fatter stadigen har holdt sig en gakde imod de Op-
lysninger, som paatrangte sig ham, har ikke kun-
net narre nogen af os hade-rede de Paris, som han
kalder os. Endelig kommer Historien for Lysets
dett bekræfter, ja overgaaer alle Gisninger. Flyg-
tighed, Forhastelse, Uvidenhed, ond Villie, gam-
melt Had, ikke et Spor af Talent, en vederstygge-
lig Tone og Smag; det er det fande og bedrovellge
Resultat. Man vil nu indsee, hvorfor vi troede
at maatte gjvre saa store Qmsvvb. Vi fvlte Nod-
vendigheden af at· retfærdiggjvre, i vore Laseres og
i vore egne Øine, de lldtryk af dyb Foragt, sont
meer end eengang vil komme til Udbrud i vor Dom
over dette fammerlige Arbeide. Men lad Forf. til-
skrive sig dem selv. Naar en Mand af Genie hver-
ken har Agtelse for Publikum eller for Sandheden
eller for sig selv, saa taler han ogsaa alle andre fra
den Pligt at agte ham."
Theatret.
Nyboder-
Hk. Srsclpnrck Nielsen hac giv-: rc Skaft-kom i maa-
chen» Første Gang, Fredagen den 27ti Juli, i Kabale
og Kjærlighed-, hvori han udfarte samme Rolle, som han
i dette Stykke lpiller paa det danske Theater, vg vandt
Bifald. Anden Gang fremtraadte han, Onsdagrn den
tlls Kugelsk, som Baron wtburg j: Det stille Vand har
den dybe Grund. Allerede i forske Art blev han modta-
gen med overordentligt Bifald, og saa fremdeles hele
Stykket igjennem. Efter Stykket blev han fremkalda
Han traadte frem med Madame Feieo (Batvnesfen) ved
Haanden. Da han havde gjort sin Compliment, gichkt
let ned, mest Pudlirum vedblev at applaudere og frem-
kalde ham« saa at Deeltet atter maatte gaae op, og han
endnu engang trade frem og takke, hvilket ledsagedes med
fortsat Applans.
Paa lamme Theater har Hr. Solodandfer Latchetz
Sandagen den 290«Juli, i Balletten de to Tanker-, dand-
set tvende pus de dem-, og vundet udeelt Bifald-
Forfendes, ifslge Kongelig allernaadigst Tilladelse,
med Posten overalt i Danmark og Hertngdommerne.
Trykt hos Dlreeteur I. Hostrup Schnltz, songellg og natversitetkrtsogtryser»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
