Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Redlgeeet as I—L. Heiberg.
Amor- Tid og Levnet,
fortalt af ham selv.
.-.—
ll.
Fjerne Capitel.
Min Opdragelse-
Da Morgenstjaret lysned l vort Kammer-
Og svalen paa sin Rede qviddred alt-
I Savn mit Øie faldt,
Men aabned sig igjen ved Solene lyse Flammer.
Dens Straaler os sorfkeeette,
Vi vaagne, see os om, og rødme begge.
Thi ved min Lade hendes Lade smillte,
Hun holdt mig fast venslvnget med sin Akmz
Paa hendes hvide Barm
Min spade Haand saa dlodt sig vugge lod, og dviiite«
Hvit Solen l sin Lue
Bestued os, og lod os selv oe stae.
Undseelig seer hun op, men dog han vidste
At saae sin tabte Fatning snart igjen.
Hun smiilte til mig hen,
Og sagde- »2ille Nars jeg troer at han toe liste
Sig op til mig i Sengenk
Har han om Natteii Frygt? Hvad gaaer as Drengen ?" —
Jeg tilstod rødmende, jeg monne feile-
Hun svaeee venlig: «Jeg tilgiver Dia.’" s-
Udgiven af Ferdinand prinezlau·
Derpaa don vasted mig,
Og tjammede mit Haar, og ilipped misie Regle.
Med sladre, nye og smukke,
Hun pynted paa mis- som jeg var en Datte.
Da nu jeg var laa smuk, jeg kunde blive,
Hun sagde: »Du var dntelig svesoentz»
Men soied tic saa omt-
«Bliv heel jeg stal en god Opdragelse Dig give,
Til Orden jeg Dig vænnet-,
Og skal Dig lare, dvad Du itte kjende-.» s-
Den samme Dag i Stole hun mig satte,
(En Stole just for Been as begge sjeld.
Jeg var en flittig San,
Og sremfor alting nem til mange Sprog at satte.
Faa Dage svundne vare-
Og alt jeg conjugeerte mit ·amaeo.
J Lertieene til meste Skoletime
Hun overdorke mig fast hver en Gang-
Men Eitdaespil og Sang
Hun selv mig rakte , samt ak gjvre Vers og time.
Hun rosie mine Sange,
Stjandt hiin for Sang og Digtetunst var bange.
Og aldrig nogen Time jeg forsomte.
Jeg larte Fingersprog og Men-Ord.
Snart blev min Kundstab stor-
Qm Dagen takke jeg, den dele Nat jeg dramte
Om hvordan jeg med Tiden
Benytte stulde denne sjeldne Viden-
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
