Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dg snart man iike Mage kunde finde
Til hvad jeg dlev oed stunst og ved Natur.
Saa god var min Dressnr,
At paa det mindste Vink jeg lod min Herfra-inde.
Hver Mine hos den Høide-
Hoeet Blik, hvert Haandtrnk satted jeg tilfulde.
Jorstillelse hun lærte mig tillige,
Skjendt med et andet Navn hun kaldte den.
som Fremmede derhen,
Da maatte jeg paa Stand min Herjkerinde vige,
Og lade, som hun ikke
Bestjastiged mit Sind og mine Blikke-
Naar Mangen aabenlyst for hende sværmed,
Jeg maatte dampe Iiammen i mit Bryst-
Ia, see med tvungen Lyst-
Hvorledes Andre sig med Ben til hende nærmed-
Onn sagde, jeg bed-ved
At man i Selvdeherjkelse mig sved.
Men neppe dnn og jeg allene vare-
Her strar hun lsste mig as Tvangens Baand.
Mig klavned hendes Haand,
Jeg sad naa hendes Skjsd, hun kaldte mig sin Aare,
Og lod mig ride Rente-
Dg nærede min barnlig omme Tanke.
Med hendes Lokker mine Hænder svagtez
Saa sast mig doldt det sortedrune Net,
Langt mere stoerkt end det,
Hvori de Vionde mig tilsorn at fange sogte.
Saa langt det monne række,
Det til et Baand sig jlvnged om os begge.
Hver Asten paa min Seng jeg vel sornsiet
3ndscamred, stjondt med Længsel i min Barmz
Men i den Huldes Arm
Til min Forundring jeg dver Morgen opslag Øiet.
Snart jik hun dog den vale
At troe, jeg blev sor stor til slig en Lokke.
syenete Capital.
Min Selvbevidsthed-.
Hun vakte mig en Midienat
Med Ins, og lod mig vide,
idet passed sig ei længer at
Jeg sov ved hendes Side.
"Da Du var lille, gik det an,
Da fik det vel laa være.
Rn bliver Du saa stor en Mands
Det taaler ei min Ære.
Desuden er den Ting as Vægt-
At Du Dit Navn ei kjender.
Maaskee Du har en fornem Slagt-
Engang maaskee det hænder-
At de med Magt tsr komme der,
Dig as min Arm at vrijke,
Naar Du mig ret er bleven kjær-
Dg jeg Dig el kan miste.
Saa oste bar jeg spurgt Dig om-
Hvad Navn Du vel Dig giver,
Hvorfor Du did l Haven kom,
Og dvorsra Du Dig skriver-
Men stedse saaer jeg den Besked:
Du kan det ei erindre.
Akl naar Du selv det ikke veed,
Veed jeg det meget mindre.
Dersor saa ondt som det mig gjor,
At jeg Dig Sorg maa volde,
Jeg sinder dog, jeg ikke der
Om Natten Dig dedolde.
Naar ssrst jeg har ersart Dit Navn,
Jeg selv da Skranken sprænger-
Dg aabner Dig igjen min Favn-
Og slipper Dig ei leengeri» s-
Ved disse Ord jeg selte mig
ijlvngt as hendes Arme;
Hun savned mig saa hjertelig,
Med usædvanlig Varme.
For iilsomt glider Natten den-
For snart dens Taager spredes.
Aki naar det Asten er igjen,
Det dliver anderledesl —
Den Dag derpaa min Seng dlev sat
S hendes næste Kammer.
Der vaagrd jeg den dele Nat-
Allene med min Jammer.
En steerk og laaset Mellemdsr
Adskilte mig sra hende.
Da tænkte jeg: Hvad mon Du gjor,
For dog Dig selv at kjendek
I Kundstab jeg det vidt dar bragt,
Er saare vel opdragen;
Dog dar en gammel Græker sagte
Dit Selv er Hovedsagen.
Hvad nytter Dig al Verdens Magt,
Naar Du Dig fremmed dliverk
Hvor meget end Da dar sorssgt,
Studeer Dig selv med Jverl
Jeg underssgte ret med Flid
Min dele Kundskabs Midt-
Jeg repeteerte min Oviin
Jeg grubled aarle, silde-
Paa dvert et længst sorsoundet Ord
As Dig, o min Veninde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
