Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Brev fra Baggeoetr.
llL
Men hvad Brummers Vilkaar allbelanger, da
beviser den blotte Olnsteendighed al han troer mig i
Gield til ham, at han ikke seer sig i Stand til at
betale mine poetiske og prosaiske Skrivter anderle-
des end Maknlatnr. Hvis han ikke lader omlrykke
den første Deel paa egen Bekostnirig, er jeg hain
sandelig intet skyldig. Giar han dette, er jeg rig-
tignok i hans Gield for det allerede trykke-, men
hvis han anseer Sagen saaledes, er jeg hans yd-
myge Tiener, og forlanger hverken den sorste Deel
omtrnll, eller de folgende Dele trykke. O! den
fordetnte Digteren drabende Bogtrykkerkunstl Hvi
er man nødt til at salge sine Perler, som Sviin,
og at strenge sine Perlcr sor Sviin? Trykke burde
man i det mindste hverken Philosophier, eller Poe-
sier, eller Aabenbaringen Bogtrykkeri har odelagt
sand Viisdom, sand Poesie, og sand Religioil, som
Kobberstikken har adelagt sandt Malerie. Jblandt
mine tydske Epigrammer erindrer jeg ved denne
Leilighed eet, soln jeg ønskede Deres Betragtning
over. Her er det.
Dit Alten sind uns neuern kiberlegen
Jn ihren Schrifteli, und ich roeiß, tvertim.
Die Alten lchrieben niehl des Gribes megen,
Und schrieben nieljt für’o Publiknm.
Jol nu skulde man see, at Homers Jlias og Udho-
see vare blevne til, hvis man havde giver disse
Oldsager fra Begyndelsen af i Trykkeni Virgil (som
De er i høieste Grad lirelseerdig imod, tiare Ven!
og som jeg har en lille Tvivl om, at De kiender
alt for løselig, saavelsmn Milton) var saa langt fra
at give sit himmelske Digt (Digteknnstens Mester-
stykke) iTrykken, at han ikke engang holdt det raa-
deligt, at lade det cirknlere i Afskrivterz men tillod
sig blot at forelerse det sine Venner, Musernes Ind-
viede — og Milton var maaskee aldrig blevetl den
nye Verdens Homer, hvis han havde fundet en
Brrimmer. Horaz arrger sig allerede (i Breoet til
hansBog) over de mange Afskrivter han seer imede:
s’cosili«eclstus ubi inallibus sorelcscch Vulgi
"coekoria, aur tineas pnsces laciturnsrs matte-,
··Aist fristes Uticam, aut vinclns rnitlcris llorriaul«
s- o
"Fest«igi·cek tit prortee Facta-satte pamics maneina."
Hvad vilde han have sagt, hvis han havde dromt
om Bogtrykkerkunsten7 Troe mig, min Velil Mu-
serne ere formedelst den blevne virkelige Gadetoiter
sspnrgle jeg en saadan Theoerit.
as kydske Jomfruer, soln de vare, og burde vare.
Jeg vil ikke tale om Metaphysiken, som ved den
er bleven reen Sludderstadder — ikke om Religio-
nen, som ved den er bleven mindre end intet; det
er at sige ndnelig endog til at laane Digtere og
Maleee Gienstande· Gior Viiti saa geuseen som
Vand, lad lneelende og nntorlende Beester overalt
kunne drikke den, naar de ville, og lkoc Mig, Ak
den taber sin Kraft at bernnse. Men hvorhen for-
vilder jeg mig? Nok sagt; det er inderlig liste-m-
let Alvor, at jeg maa giore Vold paa een af mine
kiarelie Følelser, min Mlisee stolte Blufærdighed-
ved at lade trykke hvad jeg holder for mit egentlige
Digterarbeide. Det Ønske at leeseo af mange bsk
jeg aldrig havt — Mit klareste Ønske er at lases
længe af faa- Det eene kan nmueligen bestaae
med det andet. Kolzebuerncs Hader er mig non
plus nlrra af Svineskieebne. Svinet, min Ven, er
det meest udbredte, det bekiendtestc, og meest erdte
Dyr paa vor Klode. Indlil Ørene i Sydhavet be-
sudler det, og de vildeste og barbariskte Folk ikke
blot fede, men seede det. Naar man har eet Skriot
om Foradlirigen af Nattergalens Sang, har man
tusinde Traelater om Forbedringen as Svineaol.
Sagelr er at Menneskene ere, paa faa Undtagelser
nar, Kolzebuer o: opretgaaende Sviin. Man syn-
ger saalænge for Fare til Sangen selv bliver seeiske
deraf komme de mange uartikuleerle Toirer — nheli
unhelil n uhl·i Alpehyrdernes Kornvader —- deraf
kolnmer Blandingen af Sladder og Svulst i vore
nyere Digte. Tilskuerne har meere Indflydelse paa
Skuespillerne end Skuespillerlie paa Tilskuerne, af
den simple Aarsag, at de ere fleere — saasnart
Roan Amphitheatre bleve opfyldte as keiserlige Dag-
tyve, lagde Histrionerne sig efter at grynte, og
Tibers Roseilis var allerede et temmelig naturligt
Sviiil. Homeriderne sang sikkert blot for Folkets
Forere; havde de snnget fem vi for Folkets Afskuln,
vilde deres Salige have llnnget lidt anderledes.
De virkelige Alpelheoeritcrs Publikrun er siirfoddet
Qvæg, som jeg alt har erindret, Kierk, Faar og
Gebder. Intet Under, at deres deller for to
tredie Derleir bestaaer i Bal Bal mcihi mahl og
bubn, og u-nheliknh! uhl Men hvad betyder det,
«Det er Omgveer
dene,’« sagde han — Men jeg forstaaer dem ikke,
blev jeg ved. "Det troer jeg nok, svartc han, de
er for 1iioerne." Fabrrla dorst.
Saavidt om Navn, og Hedder-, og Plet-ll-
kum. Kunde jeg kiobe dem alle tre for tre Louisx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
