Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d’or, saa langt jeg er fra at tilbede Louied’orer
—- jeg beholdt deni i min lPang. Hvad mine epi-
ske Forsøg angaaer, da forsikkrer jeg Dent paa min
Ære, at kunde jeg sinde en Forlcgger, der vilde
lade dem titrykte, overlod jeg ham dem for det
Halve af hvad jeg ellers forlanger.
Af Pligt, ifordi jeg har lovet at levere danske
litterariske Arbeider as og til iBelragtning af min
Pension — en Omstændighed, som beviiser, at jeg
ikke har min Pension i Betragtning af mine alle-
rede leveerte) af Kierrlighed til mit Modersprog —-
og af Kjærlighed til Dem, min Veir — vil jeg,
hvis Brnmmers Liberalitet ellers strakker til at be-
tale mig det blotte Haandarbeide, opfylde Deres
Ønske. Men ikke ved Fortsættelse-ti af mine samt-
lige Værker- Udgave —- thi netop den forudsat, at
jeg ophorte, og tog Afsked. Nei! jeg vil gjore mere.
Jeg vil levere nye Samlinger, og nye Omarbeidelk
ser af allerede trykke Stykker. Brntnmer vil des-
udett befinde sig bedre ved denne Plan; thiBram.–
mer tar med Rette Meengden i Betragtning; og
Mængden spørger Zkun efter nyt. Jeg vil altsaa
suden at ophæve min Contraet tned ham i Henseende
til mine samlede Værkers Udgave engang i Tiden)
indgaae en anden den uvedkommende. Nemlig saa
og saa meget for Arket af Poesie, saa og saa me-
get for, Arket as Prosa. Maaskee bliver Ptsiien
lige, da Prosaen vil bestaae i Fortsættelsett as min
Labyrint. Men paa de gamle Vilkaar er det mig
nmneligt at levere nye Arbeider-. Pekthes giver
mig firedobbelt for Arket. Jeg raader altsaa Brnme
mer at lade det beroe med den gamle lldgave til;
videre — og at tnodtage Arbeider as mig, som as.
en levende Skribettt. Men selv maa jeg bringe
mine Snnrrepiberier til Markedet. Det vilde vare
ubeskedent at besvare Dem, iseer i Begyndelsen af
en diplomatisk Lobebane, med tidspildende Anstalter
—- og dog kunde jeg ikke fortroe denne Sag nogen
anden. Jeg maa desuden nedvendigen gjore et
Spring til Danmark, deels for at hente miit Son
Angust i Corsoer, deels for at bevidne vor fortræf-
felige Kronprinds min Hengivenhed og Taknemme-
lighed, deels for at see Moltke og Walterstorsf.
Maatte jeg kun ikke have den Ulykke at forfeile
Deres Giettsyn.
te restante eller i Fredriksberggadett nastkommende
Mai, i det seenelte om to Maaneder, med en Pakke
af nye og gamle poetiske Klode. Bliv hjemme,
Jeg haaber at indsinde mig po-.
Paris, hvor min Kotte hiertelig ønsker at see
Dem. Og fra ntt as, kieereste Ven og Broder-, en
ordentlig Brevverlitrgl Sted Dem ikke over Nav-
net Broder for Alder-ene- Skyldl Jeg knnde maa-
skee have varet Deres Fader-; men De er alt for
vidt, for at kunne verre min Sen. Jeg er des,
ndett ikke saa gammel, sont De troer. Jeg har
rigtignok alt havt to Koner; men jeg skal endntt
giore Cour til min første Maitresse. Jeg gad vidst
hvem as os to der var den yngste i Dijon, og jeg
gad vidst hvem der havde meest Lethed i Foddertie
paa Gotthardt. Hvad Skribenten angaaer, da be-
gyndte Rottsseart sin Heloise l det fyrretivende Aar
— og Milton sit Paradiis i det halvtredsindstix
vende. Veed De, og vor kieere Wolf, med Tilfor-
ladelighed i hvad Alder Homer begyndte sin Jlias,
hvis han ellers overalt har begyndt dett? Klopstoeks
Udødelighed havde villet vare vel faret med en see-
nere Celebritetz havde han forst isit fyrretivende
begyndt et Epos, havde han enten valgt et andet
Æmne, eller behandlet sit Ænnie ganske anderledes.
Udsigt
over de politiske Partier-.
—.-—s
ill.
Denne Bestræbelse at bevare alle gamle Mis-
brng og Fordomme har frembragt den modsatte-,
nemlig den, at omstyrte det Nærværende og al Att-
toritct, hvilken ndtaler sig i Westminstcts ller-ime-
Dennes hele Theorie er meget klart og conseqnent
fremstilt as en Classe af Mennesket-, der udeluk-
kende kalde sig Philosopher, ansee sig sotn Cosmox
politer og Menneskehedens Talsmeend» De sympa-·
tisere med en stor Mængde Libernlc i andre Lande,
men som tydeligst udtale sig i Frankrig, og deres
Hovedansorer eller den Philosoph, hvis Skrifter
tjene til Ledetraad, er Benthatn. Uagtet den store
Masse af Nationen er fremmed for disse Systetner,
ansee de sig dog for dennes Forsvarere imod de faa
Privilegerede, og de vilde vist under passende Om-
stændigheder knnne erholde stor Indflydelse over
samme, sor saavidt som ikke de afvigende Seeter
mere skulde leves ved religivse end blot materiellc
Motiver-. — Disse Radicalresormatorer gaae ud fra
hvis De kan saa lange, og reis tilbage nted mig I et fuldendt Systctn som de arbeide paa at satte i
over Ntitschau og Halle, og maaskee langtr, til ; Park, og idet de eonseqnent gaae ud fra ganske ab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
