Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
N
Mandagen den st-
October-.
«Ze—lngeret ets— I. L. Heiberg.
Udgioen as Ferdinand Printzlau·
Om
Megeter Rritbiok «).
l-
En nordisk Sage, behandlet l en Chelns as Ro-
tnancer i de forskjelligste Charakterer og Versemaal,
erindrer saa levende om noget as det ypperligste,
som vor Literatur besidder, Romaueerne iOehlen-
schlagers Helge, at en dansk Kritiker, sotu be-
tragter Tesners srlthiof, ikke kan lade vare at
bringe deune i Sammenligning med hiint Digt, selv
udett Hensyn paa at den danske Digters Park upaa-
tvivlelig har soresvtevet den svenske under Uden-bei-
delsen as han-. Sammenligningen maa saa meget
mere paatrænge sig, naar tnan betænker-, at ski-
thioss Sager er her tillands, hvor man ellers des-
værre kun alt sor lidt interesserer sig for svensk Li-
teratur, bleven saa popnlair, at dett nersteu er an-
seet som Ambassadeur sor det hele svenste Partiers
ved de danske Musers ·Hosstat» Er Talen otn svetssk
Literatur, om sveusk Digtekunst, strar tænker eux
hver uvilkaarlig paa Frithios, som begges Dit-pre-
sentant. Coneurreneen as Oversættere har været
saa stor ved dette Digt, at baade Danmark og
s) Fklthiols siig-. sk Ssslas Tegntir. Stakke-
hokss 1825.
Andr- kalsssm
Notge have hver sin snldstandige Oversættelse der-
af, uden at tale om de stagmentatiske Oversættelser
as entelte Stykker, som as og til ere komne sor
Lyset. Ja selv i Tydskland, hvor den nordiske Li-
teratur, vel iserr formedelst dens Qrdsoreres Smag-
loshed, har fundet saa liden Indgang, har man
dog allerede ikke mindre end tre Oversættelser as
Frithios. En Dansk kan ikke lade vare at stndse
ved dette besynderlige Phanomem og spotge sig selv
og Andre: hvoraf kommer det, at Helge, som er
et saa meget ældre Digt, endnu ikte er blevet een
eneste Gang oversat i noget srentmed Sprog? Ja,
et andet Spørgsmaal, som ligget endnu nærmere,
er dette: hvorledes gaaer det til, at selv her iDallr
marl en stor Mangde Læsere, som med Begjærlig-
hed have slugt Frithios i Hr. Millers Oversættelse,
ei engang vide, at der existerer et dansk Digt sont
hedder Helge’3 Det er naturligviis ikke de med nok
gen Lileraturkundskab begavede Læsere, som neere
denne Uvidenhed, men det er den langt større Mængde
af dem som læse blot sor at sordrive en ledig Time,
tned eet Ord: vore LeiebibliotheksxKunder, vore
utallige Romanleesere, og endnu meer Nomanlerser.-
inder. Da imidlertid dog ogsaa de dannede Læsere
satte Frithios meget hoit, saa kunde tnau næste-r,
uden at have lasst dette Digt, sristes til at antage
paa Tro og Love, at det tuaa vare et sandt poetisk
Kunstværk, ja at det langt maa overgaae Helge,
thi hvad der saaledes virker baade paa de Dannede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
