Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og paa de Udannede, maa, om ikke alle Julemoer-
ker staae feil, besidde en agte Gehalt.
For saa meget sont muligt at motivere tnin
Dom, vil jeg sat-skilt betragte Digteto Stof, Plan
og udforelse. Den logiske Trehed, hvorpaa der saa
ofte er blevet gjort opmærksont i disse Blade, og
hvis Anvendelse allerede er viist paa ganske forskjel-
lige Gjenstande, frembyder ogsaa her den angivne
tredobbelte Synspunkt. Stoffet eller Sujettet til
et Digt er det umiddelbar Poetiske, hvori de poe-
tiske Elementer endnu ligesom slumre. Planen er
deres Udvikling til modsatte Kræfters og saaledes det
Dialektiske. Endelig er lldforelsen Plaucus Tilba-
gevendeu til det umiddelbar Poetiske, og solgt-lig
Eenheden af det llmiddelbare og dctDialektiske, det
er: det Speculative i Poesien. Denne Trehed er
i Poesien det samme som Treheden af Kjerne, Plante
og Frugt er l den vegetative Natur-. Kjernen er
det umiddelbar Begetative, hvori Kraftertte endntt
slumre; den er ligesom Stoffet til Plantev. Plan-
ten selv er Udviklingen as de i Kjernen indeholdte
Krafter3 den er disses Diatektik, og saa at sige
Planen til den tilkommende Frugt. Endelig er
Frugten Begetatioaens speculative Eenhed, der, idet
deu er et Produkt af det Dialektiske, vender tilbage
til det umiddelbare, nemlig for saa vidt som den
selv indeholder Kjernen.
For enhver-, som har givet sig af med at digte,
vil det Anforte vare fuldkommen klart, naar han
vil betænke hvad det egentlig var sotn vakte hans
Begeistring til lldforelsett as et poetisk Værk. Det
har vistnok aldrig varet denne eller hiin Begiven-
hed, dette eller hiint Factum, som begeistrede ham,
med eet Ord, intet af alt det som tilhører Planen
til Digtet; thi en poetisk Plan er altid upoetiskz
Poesien lever kun i det Umiddelbare; i det Dia-
lektiske gaaer den tilgrunde. Det er altid Stoffet
som begeistret; thi kun dette er poetisk. Det er,
som sagt, ikke en vis Begivenhed, ikke en vis For-
vikling, ei engang en vis Characlecr, men noget
meget Finere end alt dette, en ligesom usynlig
Duft, der omgiver det, en Slags Grundtone, sont
ledsager det, noget aldeles ubeskriveligt, netop fordi
det horer til det llmiddelbare, thi dette kan ikke
opfattes i Begreber, og folgelig heller ikke beskrives
i Ord. Enhver med poetisk Sands begavet Læser-
otn han ogsaa har glemt hele Indholdet af et Dig-
tervark, som han for lang Tid siden har last, be-
holder dog bestandig Indtrykket af denne ubeskrive-
lige Duft eller Grundtone; og han kan derfor end-
UU bestandig udsige om et saadant Vars, at det er
poetisk eller upoetifk, at det er skjont eller uskjont«
uagtet han ikke erindrer et eneste Ord eller en ene-
ste Begivenhed deraf. De upoetiske Læsere have
derimod blot Sands for Planets eller Indholdet;
Stoffet formaae de ikke at opfatte. Bestod imid-
lertid Digtergavett blot i at opfatte det poetiske Stof,
saa vilde de sande Digtere voere langt siere i Tal-
let, end de virkelig ere. Thi en stor Mangde Men-
nesker ere poetisk nok organiscrede til at sattesi
Begeistrittg ved et poetisk Stof; men Vanskelighe-
den— bestaaer i at udarbeide en Plan for dette Stof,
og i lldforelfctt af denne at lade Værket vende til-
bage til det umiddelbar Poetiske-. Ja Digterens
sande jordiske Qval og Fodselsvee er netop denne
for-dømte Platt, hvori han er nodt til at slaae det
poetiske Stof ihjel. Hvor mangt et Digt er ikke
blevet upoetisk just derved at Digteren har lagt en
sindrig Plan for det? Og hvor mangt et planlost
Digt er ikke blevet poetisk, fordi det lttniddelbare
just ved Mangelett as Plan er kommet til at ligge
Digteren nærmere? Mett alle de Digterværker, som
paa denne Maade ere blevne enten poetiske eller
upoetiske, ere i bai Grad ufuldkomne. Den sande
Digter maa forstaae begge Dele; hans hele Kunst
bestaaer i forst at dræbe det Poetiske i en god Plan,
men dernæst at oplive det paany i en god Udfa-
relse, saaledes at Planen aldrig, Stosiet derimod
stedse kommer tilsyne deri. Kttn ved denne Tilba-
gevendeu til det Utniddelbare faaer det Poetiske,
faa at sige, Allestedsnarvoerelse i Digtet, og tiltaler,
nn selv umiddelbart, igjennem hvert Ord, hver
Taktte, hver Begivenhed, hver Forviklittg og hver
Characteerskildring.
Efter disse Pratmisser vil jeg nu nudersoge«
om det poetiske Stof til Frithiofs Saga, dette som
begeistrede Digteren til at skrive, om det er forble-
vet i udforelsen, og følgelig endnu kan begeistre
Læseren, eller om det er evaporeret i Planen, iste-
denfor at lade sig snblitnere i lldforelsen.
Stoffet til Frithios er ikke episk, saaledes sont
Stoffet til Helge; thi hiint er afsluttet og færdigt-
det epier Stof er derimod uden Begyndelse og
Ende. Den forste Deel af Helge, Frodeo Dra-
pa, forudsætter Fortællingen om Frodes Historie,
hans Eventyr med Haofruen o. s v. Allerede Be-
gyndelsen af dette Digt:
Rong Frode staaer i seiregaard,
Han gav sin Broder Utivssaar,
Det var stor Pnk og Smerte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
