Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ung Oaisdon ligger krum paa Skjold,
Med Staalet i sit Hjerte —
fatter os strax ind i Midten as en Fortallitig (1-a—
kit auditoiscm in medias 1·es), og tyder hett paa
en Baggrtittd, hvoraf denne Begyndelse har udvik-
let sig. Frithios derimod har ingen Forudsertttiugz
deri begynder med Begyndelsen-
Ucr vil-tro uti llililings sin-11
Tvii plat-tør under- fostratsus vSrtL
Ei Nortloit kiirr sett tes alt sitijntn
de vzxto bcrrlitkt i det Zriimn
Og ester at denne Allegorie er bleven endnu mere
udmalet, efter at vi have faaet at vide, at den ene
af disse Planter var en Eg, den anden en Rose,
hedder det:
sk vis-tro da i krsjek ocli leie,
oeb Fritbiok var tier- uugs eie,
men rose-ti uti tlalur grijna
hun betle lssgeborg tie-i skilt-a-
Ligesom Frithioss Saga begynder med Begyndelsen,
saaledes ender den ogsaa med Enden, nemlig der-
med, at Frithiof efter alle sine Gjenvordigheder
kommer i Besiddelse af Jugeborg. I Helge deri-
mod astases stodes Drapa as Helges Eventyr-.
Men Stoffet er endnrt ikke tidtomt. Det udvikler
sig nu til Tragedien Nrfa , og derpaa følger Hroars
Sag-« ligesom ogsaa Rolf Krages Historie endnu
kan solge derpaa. J ethvert epist Stof afløser den
ene Cvrlus as Personer og Interesser den anden.
I Frithiof derimod er hele Juteressen concentre-
ret i de to Elskende; og saasnart disse blive lyt-
telige, saa siger enhver: Snip Suap Sande, Ntt
er Eventpret ude.
Dette er imidlertid ikke nogen Feil ved Fri-
thiof. Det er ikke en Nødvendighed at et Stof
skal være episk; det tan have en anden ligesaa poe-
tisk Characterr; kun er det nødvendigt at Digteren
maa vare totnmett til klar Bevidsthed af Stoffets
Natur, for at han ikke skal ubevidst forsøge paa at
gjøre s. Ex. et uepisk Stof episk i Planen, ved
fremmede Tilsætninger, som itte have udviklet sig
af selve Kieruen. Netop dette er Grundfeilen i
Frithiof. Digteren har ikke selv vidst, om hans
Stof var evisk eller ei; derved er hans Plan ble-
den fremmed for Stoffet, og i udforelscn har han
anvendt en forgjæves Møie paa at reducere Digtet
til dets Udspring. Stoffet er nemlig intet andet end
sentimeutal og reflecterende Kjærlighed. Frithiof
og Jugeborg hsre aldeles itte med tilStosfet; forst
iPlanen komme de tilsyne; thi at Digteren just har
valgt disse for at lade sin Grundtone tlinge gjen-
nem deres Historie, er upaatvivlelig vilkaarligt.
Et ganske andet Par Elskende kunde ligesaavel have
tjent til Folie for et saadatit Stof. Ja Valget er
endog i hoi Grad uheldigt, fordi den heroiske Tids-
alder ingenlunde er seutimental eller resleeterende.
Stoffet fordrede et moderttt Digt, hvad enten Fors.
nu vilde have valgt mederne Personer-, eller blot
eonseqveiit inoderuiseret Feithiof og Jugeborg. Det
sidste kunde vare misligt nok, men havde i al Fald
varet bedre, end det Forf. har gjort. Denne Frem-
gangsmaade har desuden sut Autoritet i hele poeti-
ske Stoler. Saaledes stildre Calderon og Raeine
stedse deres egne Ratiouer og Tidsaldre, endskjøndt
deres Sujets ere hentede uden Forskjel as den gra-
ske, den romerste , den engelske, den polske Historie
o. s. v. Havde Tegner indskrantet sig til det samme,
da havde hans Digt ganske vist vundet derved,
istedeufor at han nu, forledet af sin heroiste Plan,
er bleven fjernet fra sit sentimentale Stof. Denne
blot tilfældige Forbindelse mellem Stof og Plan er
den alleralmindeligsle Feil hos Nutidens Digtere.
For under lldforelsen at raade Bod derpaa, tilsoie
de lyriske Partier, hvori de, naar det Objective i
Digtet leber bort med Stoffet, paa subjectiv Maade
stræbe at bringe det tilbage. Heraf reiser sig al
den falske Lhrit i vore moderne Tragedier· I Be-
givenhederne og Charakter-true er Sosset dodtz Dig-
teren har saaledes ingen anden Udvei end at oplive
det i et lyrisk Paahang. Vore Tragedier vil nemlig
gjerne være historiske; men ikte desmindre havt de
et blot snbjeetivt Stof: det er denne eller hiin Falelse,
denne eller hiin Stemning eller Colorit som har
begeistret Digteren til at skrive. Da nu det Ob-
jeetive iDigtet ingenlunde vil lempe sig herefter,
men gaaer sin egen Gang, saa kan Digteren vir-
kelig ikke gjøre andet, end hvert Øieblik raabe:
»’Stopl det var dog ikte saaledes jeg vilde have
det, men saaledes."
Udsigt
over de politiske Partier-
V.
Kirkens Eiendomme skulde hensigtsmassigen efter
deres Bestemmelse anvendes til religiose og mo-
ralske Øiemed, men ikke, som Radiealerne ville,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
