Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
medigeret af I. L. Heiberg.
s-
Om
Tegnesrg skritbiok.
lil.
Meti det Middel, hvoraf Digteren isoer har be-
tient sig for at fore sin oprorsle Plan tilbage til
Stoffet, er den over hele Digtet udbredte brillante
lyriske Dietion. Dette Middel forfeilet ikke fin
Hensigt. Vel foler man overalt, hvor fremmed en
saadatt Dietion er for Platten, men man foler
tillige, hvor naturlig den er for. Stoffet. Havde
Forf. istedenfor denne subjective Lorik betjent sig
af den mere objeetive, som Helges Digter har brugt
med saa udmærket Held, saa var hans Værk ble-
vet noget ganske andet end det han oprindelig vilde-
det skulde vare. Jttiod dette Middel kan Kritiken
følgelig ikke have noget at indvende, at sige rinder
Forudsætningen af de oprindelige Feil, sotn have
gjort dets Anvendelse nødvendig, og det kommer nu
blot an paa, hvorledes denne Anvendelse selv er
bestaffen.
Den bestaaer ikke blot i en omhyggelig og
kunstrig Versiflcation (der med alt det, som vi siden.
skal see, ikke er fri sor visse Feil), men i et rigt
Blomstersprog, der næsten aldrig udtrykker noget
oed de simple Ord, men stedse gaaer en lyrisk Om-
vei, igjenneni den utreligste Manigde af Metaphw
Udglven af Ferdinand Prinszlatr.
—-
s-
rcr og Billeder. Da Mange staae i den Forme-
ning, at Poesiens egentlige Væsen bestaaer i et
brillant metaphorisk Sprog, eller da i det mindste
den Mening er meget udbredt, at, om ikke Poe-
sien selv, saa dog den poetiske Dietion bestaaer i
Blomsterfolde og metaphorisk Rigdom, (have. vi ikke
Exempler paa Digtere, som ei engang kunne sige-
"Clane, hent mig mine Toster," uden at omskrive
det l et meer eller mindre uforstaaeligt Billede?)
saa er det maaskee ikke uden Interesse at under-
soge, hvad Betydning Billedsproget i det Hele har
i Poesien.
De poetiske Billeder ere alle grundede i den
Overeensstemmelse som man finder mellem det Nar
tnrlige og det Aandelige. I Heenseende til deres
Form kan de saaledes veere af to Slags, nemlig
eftersom det Naturlige eller det Aandelige gjort-
til Bestri, og det Modsatte henfores dertil. Man
kan i denne Betydning sige, at der gives mate-
rialistisle og idealistiske Billeder. Naar mait f. Er-
kalder en ung, uskyldig Pige en Rosenknuv, der
endnu ikke har udfoldet sig, saa har dette Billede
en materialistisk Form, thi det neddrager det Aan-
delige til det Naturlige. Naar matt derimod siger,
at Blomsten som dreier sig ester Solen, er den i
jordisk Fangenskab sukkende Sjæl, som længes ef-
ter det Evige, faa har dette Billede idealistist Form,
eftersom det hader det Naturlige til det Aandelige.
Men hele denne Forskjel er, sotn sagt, kun en For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
