Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjel i Form, og er endog temmelig nvasentlig. J s endnu saa langt fra at vare en virkelig med Kunst
Virkeligheden er nemlig ethvert Billede idealistisk, thi
det forudsætter det Aandeliges Prioritet, og selv
naar det neddrager det til Naturlige, hader det
derved dette. Jhoad Fortn det end har, saa be-
tragter det stedse Naturen som Aandens Shmbol,
aldrig omvendt, og knn under denne Forudsætning
har det poetisk Betydning-
Jdentiteten af det Naturlige og det Aande-
lige, denne Kilde til det hele Billedsprog, er ikke
fremmed for nogen Tidsalder eller nogen Natiou,
ei engang for noget personligt Individ, ja man
kunde lægge til: ei engang for nogen Skabning,
thi alt, ligefra Naturen til Mennesket, har en dunk-
lere eller klarere Fornemmelse deraf, og blandt
Menneskene selv hæver denne Fornemmelse sig igjen-
nem utallige Grader fra Anelse til Viden. De poe-
tiske Billeder staae saaledes i et bestandigt Forhold
til Poesiens Udvikling i Almindelighed, og herpaa
kan man gruttde en langt vaseutligere Forskjel end
den som er hentet af deres udvortes Forur.
Uagtet Poesien, sont allerede beurerrket, kttu
har hjemme i det Umiddelbare, saa kan den dog
tillige henfores baade til det dialektiske og til det
speculative Standpunkt.
gjentager i sit Kredsløb den hele Trched. Deu
umiddelbare Poesie er den orientalske, som man
nærmest kunde betegne ved Tankepoesiez den har
Tankens egen llmiddelbarhed. Dialektisk eller re-
sieeterende er den klassiske Poesie, som man kunde.
kalde Natur-poesie; den forholder sig til deri for-
rige, som Naturen til den abstracte Tanke, det er
at sige: i Naturen har Tanketr paataget sig et Le-
geme, og er derved bleve-i synlig eller phnnomem
Endelig er den romantiske Poesie speculativ, og
kunde derfor kaldes Aandettd poesie- thi den for-
holder sig til den klassiske som Aanden til Nattr-
ren; Aanden er nemlig Naturens Tilbagevenden til
den umiddelbare Tanke; saaledes er den romantiske
Poesie Naturpoesiens Udvikling til en ny og haiere
Taukrpoesie.
J den orientalske Poesie er Billedsproget fol-
gelig eu umiddelbar og abstract Opfatning af Na-
turens og Aandens Identitet.
Thi ethvert enkelt Moment .
Deri betjeuer sigs
altsaa ikke af Sammenligninger, som allerede ere-
et Product af Resterionen, men den siger ligefrem
at det Naturlige er det Aandelige, og omvendt.
Denne Form have alle Billederue i det gamle Te-
stament, og selv hvor der indblandes et som; f.Er.
"mln Elskede er som Gazellen," er dette dog
udført Sammenligning, saaledes som Homer har
saa mange, at det tvertimod maa ansees for shnor
nvmt, enten der staaer: «Miu Elskede er som
Gazellem» eller: «Min Elskede er en Gazelle.«’
J alt hvad vi kjende af persisk, arabisk, indisk og
thinesisk Poesie, er Billedsproget stedse grnttdet paa
denne umiddelbare og abstracte Opfatning af det
Naturliges og det Aandeliges Jdeutitet. Men her-
af komtner ogsaa den store Vilkaarlighed i de orien-
talske Billeder: Enhver Ting kan udtrykkes ved
utallige Billeder, og det er ganske tilfaldigt, hvilket
af dem der bliver valgt, thi de ligge alle lige uaer
for det med Naturen ubevidst sympathiserende Ge-
myt. Da følgelig den orientalske Poesie ikke blot
siger, at det Naturlige er det Aandelige, men at
alt Naturligt er alt Aandeligt, saa bliver det en-
kelte Billede, sotn tilfaldigviis valges, ikke andet
end et Tegn- «en Phramide, hvori en fremmed
Sjæl er opbevaret"«).
Jkke saaledes i den klassiske Poesie. Dens
dialektiske Standpunkt ophæver den umiddelbare
Eenhed af Billedets to Mometiter, og disse trade
nu selv i en dialektisk Modsætning, som en reflec-
teret Sammenlignan Ved Sammenligningens
l
. kuusirige Uddannelse ophsrer det Vilkaarlige og Til-
fældige, nten i det de sammenlignede Gjenstande
træde ud af deres oprindelige Eenhed, faa bliver
den ene ikke andet end en Analdgie af den anden;
det Shmboliske forsvinder og det Allegoriske tager
Overhaaud.
I den romantiske Poesie uddannes Sammen-
ligningen til Snmbol. Det orientalske Billedsprogs
llmiddelbarhed vender tilbage, men Billedet er ikke
længer vilkaarligt, thi Jdentiteten af det Natur-
lige og det Aandelige er bleven til Bevidsthed, og
Billedets tvende Momenter ere forenede nted et
nodvendigt Baand; d. e. Billedet er Sytnbdc.
Det eharaeterisiiske, ikke blot ved den nyere Poesie,
men ved deu hele nyere Literatur; det, hvorved
den rioiliserede Verden, trods Sprogenes Forskjel-
lighed, dog kun har een Stil, er en uophørlig
Spmboliseren. Den nhe romantiske Stiil forhol-
der sig til den gamle klassiske ganske som den lu-
therske Kirkes Formtilar ved Alterens Saerasnente
forholder sig til den reformeertes: Den første siger-
«Dette er;" den anden siger: "Dette betyder."
Den bestandige Fremstriden i Shtnboler i al , ikke
O) Hegels enevetoeiidle ee. S. 2-l-1-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
