Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Ne 85.
Kjøbenhavns
flydende
Mand-egen den 22d« October.
··»c7cxs·»1xx««cz kxtzccakgs ·"·f"— naa-« cczkrszkxssdcspw sp–
Om Bltittg ved Poesien, og at det sande Genie end-
ogsaa bdr sorsdmtne den. Den er tvertimod coit—
’ ’ ’ ditio sit-o ena non. vad Digteren forresten prets
l Vaners kl l . i
sterer, det være nok saa opperligt, hvis han ltte
v kan lade det fremtræde under en fuldendt Form,
Det bedste ved Frlthies er Verstsieationen, som
taber en dvet og tnnstersaren Digtet-. Versette ere
lette, sthdende og behagelige at opleese. Allerede i
de her ansorte Prover, der sor storste Delen ere
fremsatte som Exempler paa Forsatterens Misgreb,
ndviser dog meget, tned Hensyn paa det Mechani-
sle, en saa stor Fardighed, og klinger saa smukt,
at der hører et Slags Overvindelse til at eitetsr det
i en dadlende Hensigt. Forsatteren har et stort
Talent til at stride det rette Versetnaal, sotn pas-
ser til ethvert enkelt Digts Tone og Indhold. Al-
lerede det sorste Digt i Vogn-, Frithiof og In-
geborg, udmærker sig i denne Henseettde, og det
niende Skulle, Ingeborgs Klage, ee, i al sin
Eglor sig ilke skyldig deri.
«som om de nyeste svenske, danske og tydsle Digtet«e
Simpelhed, et lille Mestersthlle as Versisieation.
Der kan ikke veere Tvivl om, at Frithiess Saga
» deraf-
dtt er han ingen Digter.
Da TegtnTr er ett Mesters i Vet·sisieationen, saa
er det saa meget mere paafaldende, at hans Vers
dog have een Ting tilsalleds med de sasdvanlige Ver-
sctnaget·es, nemlig de tnodbhdelige Hiater, hvilke i
saa fuldendte Vert- see dobbelt leitede ud. Det
1vilde vaet·e overstedigc at anfore Prover paa denne
«Feil. Pita enhver Side i Frithios vil tuatt finde
dem i-ntilbotlig Mængde-, jct selv de Exempler,
jeg har fremsat, og sont dog ere valgte i en gan-
ste anden Hensigt, indeholde en stammelig Hoben
Alle gode svenske Digtere undgaae denne
Feil; selv Bellmann, som bevar-tier sig i en lavere
Svherre, og oste synes skjodesles, endskjøndt med
llret, thi han er netop en sortresselig Vei-sisieator,
Med alt det synes det,
skylder Versisitatiotten den store Lykke, dett har atter vil indsore cn Feil, sont deres Forgjamgere
gjort; thi saa stnnlle Vert- maae nodvendigviis ind-; have tilstod-det, og sotn ethvert Sprogs Aand direete
tage enhver Læser som har Gehoe deesrsrz Ordenei ntodseetter sig. Saaledes har det franske Sprog
blive til Musik, og i Musiken sporger man itie tnekj det enphemististe e, som indsthdeg mellem to Voca-
get ester Meningen. Frithioss Saga er i denne lee, s. Er. i rc—t-e-«. J det hele vilde i de syd-
asjenseende ett levende Gjendrivelse as den as og till lige Sprth den som begik Hiater, ansees sor dett
yttrede altinrde Mening, at Bersisicatiotten er enl usleste Viin-smed. J det tndsie Sprog have Gbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
