Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
the, Schiller« Wieland og Klopstock ganske afslaffet
dem , men hos de nyeste Forsattere komme de igjen
tilsyne. Hos os havde Holbcrg og Wessel endnn
itte Øer for den Velklang som fordydet Hiaternez
først Etvald, Vaggesen og Oehlenslriger forjoge detn
af Sproget; men Jngemann og nersten alle nyere
Digtere kaldte dem igjen tilbage, og indblande dem,
sont det fynes, aldeles bevidstlos (thi ved det simp-
leste Penneslrvg kunde de ofte tilintetgieres); saa
at man virkelig tnaa troe, at vore Digtere ei en-
gang kjende Reglett derfor, eller have Kundskab
om deres lForgjængeres Bestræbelser. Selv vore
nyeste dramatiske Digtere og mnsikalske Oversættere,
sont fremfor alle burde undgaae ett saa lydelig Feil,
lægge i al Uskyldighed baade Derlamatenrer og
Sangere de afstveligste Hiater i Munden. Det er
paa Tidett at denne modbydelige Misbrttg erholder
sin fortjente Revselse. Som bekjendt, bebreide
Fremmede det danske Sprog en alt for stor Blod-
hed· Dersom Digterne faae Lov at slalte med det .
som de vil, saa bliver det tilsidst ganske til ett javn «
Grad ’). i
For at komme tilbage til Tegndr, da besidde «
hans trochoeiske Vers den meget almindelige, og rig- »
tignot ikke let undgaaelige Feil, at Ordene udfylde
hver Fod, istedenfor at vare fordeelte imellem dem.
Saaledes i det ttft Digt, srtthiofs Fristelse-
Vsron s kom-deri s fsglon s qvittrnel s okogcn s livf-
sns, l enten s lok —
og ligeledes i hans Hexametre i tredie Digt-
Voro nu s satte i s lrktg hang s Bclc orlt s Tbonton
don s gamle -
(hvilket Vers allene indeholder to Hiater).
Originale Rhytmer, som synes at vare Digte-
rens egen Opfindelse, findes i det blt Digt, Fri-
thiof spiller Schack, og i det 15d«« Vikinga-
balk. Begge ere ret smukke. een den han hak
valgt i sit 10« Digt, Frithicf paa Havet, er tnex ·
get maadelig. Den er langstrakt og affecteret, og ’
savner ganske Eenheden. Selv paa Behandlingenz
af TEmnet synes denne nheldige Rhytmns at have
havt Indflydelse, en Ting som allerede Hr. Prof.
Moldech har bemærket isin Anmeldelse af Frithioss
Sager i M Binds 1"«· Haste af Nordist Cidslkrift· .
s) J der sidste Horfte af szertlm giver en nntevnt Forfatter ett
vrede af en Doctseettelie as Mine-dat( og trenrseotter rkl Saar-
nrenlsgnnm Hr-. vr. Mrioitnnv Oversættelse nk det samme
Sted. Læserett kan vist tlte omre i Toiol rltt Isalaet tneltetn
keg.is. vr. Melollttys er ligesaa stridende og lunfltnaeosig· sont
dett Andens er knudret og tilsrnieloelig Most hvad sotn t lige
Grad stsdrr l dem begge, rr deri store Mængde as Ham-, sont
i de untikt Brrsrtnoal blloe dootselt utaaleligt-.
J det Hele synes Forfatterens roesverdige Be-
stræbelse efter at frembringe metrisk Afvexling at
have fort ham for vidt. At bringe Herametre ind
allerede idet tredie Digt, er omtrent som, med visse
nyere Cvmponister, at begynde en Symphonie i af-
vigende Tonarter, saa at Tilhoreren lange bliver i
Uvished om dens Grundtone. Først naar denne
er ganske bestemt, tor man tillade sig Afvigelse der-
fra. At strive det sidste Digt i Trimetre, llinger
som at ende en Sytnphonie med DoniinantxArx
rorden og er en i enhver Henseende plagalisc
Endelse. De fetnfoddede nrimede Jamber i det
sn Digt, Aftkedett, passe ogsaa kun maadeligt
til det vorige, og varte bliver det ved den dit-logi-
ske Form, som dette Digt længer hen antager, og
dennes affecterede Efterligning af de græske Trage-
diers torte Sentrnosprog. (See den meddeelte Prode
heraf i forrige Nnmtner).
Kaste vi tilsidst et flygtigt Blik paa hele Dig-
tet, da finde vi en stor Feil i den Omstændighed,
at Handlingen ikke er levnt fremstridende, men
indeholder betydelige Panser, hvori den ganske staaer
stille, og giver Plads for tsedsommelige Details.
Saaledes, indeholder allerede det 2«« Digt en vidt-
løftig Samling as Hav-maate e«..k.e,.-.-, » »-
paa et Sted, hvor Handlingen neppe har taget sin
Begyndelse. Det derpaa følgende 3tie Digt giver
en endnu ljedsommeligere Bestrivelse over Frithiofi
Bolig og hele det dertil hvtende Jnventaritnn, alt
med en affecteret homerist Vidtloftighed. Det sit
Digt, Aflkedert, er ogsaa ligesom en stor Steen,
matr tasler iVandet, for at hindre Strømmen-S
nafbrudte Fremgang, og tvinge dett til at fordele
sine Bølger derom; og det sidste Digt, Forsonin-
gen, er som en fuldkommen Damning der tillttt-
ler det hele Lab. Derimod er det 9«« Digt, In-
geborgs Klage, en knaslmassig Pause- der ved
sin Korthed og Simoelhed haver det vorige, lige-
som ogsaa dette Digt udentvivl er det skjonnesle i
Bogen.
Og herved not om Frithiofs Saga. Meget
lnnde endnu vare at sige derom; tnett aarvarmde
Kritik er allerede blevett saa vidtlofig, at det vilde
være en Misbrug, at sætte et Ugcblads Læsere paa
en længere Taalmodighedsxsprove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
