Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne viser sig netop i en Modsigelse, som andre
maaskee vilde bebreide Forf., tnen med Uret, thi
den er Sandhedens eget Udtryk. Marsk Stigs
Drivefjer synes nemlig forsi at vaere agteskabelig
Jalousie. Siden, da hatt har faaet temmelig sit-
kre Beviser paa det Ugtundede i sitt Mistanke, for-
andret hatt ikke derfor sine Planer, men glader
sig over at hans Motiver rut ere rene, befriede
for alle personlige Hensyn, blot grundede i hans
Stræben for Stateus Vel. Og endelig, da han
ikke blot har udfvrt sin Plan, men endog besmittet
dett nted en Forbrydelse, som ikke- var hans oprittx
delige Hensigt, saa vender han sig igjen til sitt sor-
ste Mistanke, ja slynger sig ntlten krampeagtig otn
den, sotn om det sidste Haab for hans Samvittig-
hed. Hvo sinder ikke en fiitt Menneskekundskab ud-
trpkt i denne Ineonseqvens hos Personen, sont er
langt fra at vare en Jneonsequens hos Digteren?
— Ogsaa Hofnarrens Charaeteer er i fuldkommen
Overeensstemmelse med Planetn Natten er en dyb
og alvorlig Charakteer; hatts bittre Jevnie er det
naturlige Produkt af den Uvirksomhed, hvori han
maa betragte den piinlige Katnp mellem de mod-
satte Magter, thi da han ikke kan tage Deel l den,
saa vil han i det mindste ikke staae under den; ved
sin Ironie seetter han sig derfor over den. Derfor
ophører ogsaa hans Ironie fra det Øieblik as da
han selv bliver handlende; tilsidst da han, som Strids-
mand for Kongen, ndoser sit Blod for ham, og
lægger doende sit Hoved i sin døende Herres Skjod,
sorhvies den tragiske Virkning ved dette sørgelige
Sombol paa Verdens Lab: at klogt gjør den som
er Forunder, og en Nar er den som er tro-
Nyboder.
Forandring i Rollebescetningen i Kong Sa-
lomen og Iorgen Hattemager:
Lutseoosoosesosaaoasass Jst·wulst—s
Viuingoooaoaeosoaaoooso Hcs Roscnkkldcs
steoosaososooosposseo —Holma
Eduard«»«·««»«« —Cetci.
Henrik»»««««««« —phister.
Repertoiret
for l Fredags er saaledes forandret:
Tortdag den 1 Rovbr. Amerikaueren, og: Skam-t.
Løverdag den 3 Spilleren.
Qvægs·ølv eller Qvikfelv7
Professor Bloch siger i sin danske Sproglasre
Pag, 265: "Ctomologie og Analogie maa vel vei-
"lede den Skeivende til at kjende Ordets Form, saa-
»ledes sont det i den skarpeste og tydeligste lldtale
"vilde lyde, men aldrig forlede til at paatvinge det
"en Fortri, som asviger fra dets virkelige lldtale,
«og som altsaa ikke mere er det Ords egne Form,
«men et andet Orde, sotn tnan har taget sig dett
"Fcihed, efter sine ethntologiske eller aualogiske
«Grnnde at digte.«’) Dersottt dette er rigtigt, saa
bor vi ikke skrive O.viksolv, men vagselvz thi
kun herved udtrykkes den vedtagne lldtale. Men
Nogle erkjende ikke Rigtigheden af hiin Magel; de
rette sig ogsaa l andre Tilfælde (dog aldrig med
fuldkommen Conseqvens) efter Etptnologien, uden
Hensyn paa lldtalen, og skrive f.Cr. Doctor, sa-
eultæt, Greeve o.s.v., endskjøndt de selv sige
Datter-, satultet, Grove. Disse kunne da an-
sore til Forsvar for Skrivemaaden Qviksolv, at
ntan i den gamle Dansk hos Henrik Harpesirettg
finder Qwiksylf (2 urtebog 0.), og fornemmelig,
at det kommer as Ordet qvik, d. e. rask, livlig-
Men hertil svares, at dett nuveerende Dansk me-
get ofte har g, hvor den gamle Dansk har k, saa-
sotn i meget, fordntn ntlkcetk lBog, sordntn
book, Bug, f. bank, syg, f. siuk, Legetne,
f. likutn o. m. fl., og at Overgattgen af i til et
ingenlunde er nseedvattlig, saasom: Læbe, fordnnt
lippæ, søgte, f. sigte o.a., og dernæst, at Or-
det qvlk, forsaavidt sont det endnu er brugetigt,
henhorer til den norske Dialect, og at vi ikke kunne
rette vor Orthographie efter denne, da vi ellers
maatte skrive qviit istedenfor hvid, sjaa for see
o. a. m.
Disn danske Form af Ordet er qveeg, og dets
egentlige Betydning levende. Det er Stantvrd
til Verbet graa-ge- sotn vel egentlig betyder oplive,
deraf forfriske. Man har ogsaa sammensat det
med adskillige Substantiver, og saaledes dannet
Ordene Qvægftee, Over-sluk- Qveegsaktd og
Qvægso·lv.
vagfeee betyder levende Eiendomme, iMod-
stetning mod nggendeftre d. e. livlose Eiendom-
me. Da man undersorstod see, saa blev Qvæg
til et Snbstantiv, der sit samme Betydning, som
Qvngfwe for havde havt.
·) Mttst sammenligne dermed Dalle ovetsiat af Retskrioninatlees
tett s. 12- y-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
