Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
NNB.
Kjøbenhavns
flpvcndc
1
Jedigekel af«I. L. Heibckg.
Ben farlige. Taushed.
ll-
Jeg fulgte Fredrik op ad Trappen, og traadte
ind med ham paa hans Værelse. Han tændte Lyt,
bad mig sidde ned, og forlod Varelset. J min
Eensomhed havde jeg Tid til at samle mine Tan-
ker. Den ulykkelige Carl, til hvis Begravelse jeg
ved en saa forunderlig Hændelse havde indsundet
mig, var mig forresten knn lidet bekjendt. Kun et
Par Gange l mit Liv havde jeg talt med ham, og
jeg vidste ikke andet om ham, end at han var et
ndmterket smukt Menneste, og en Ven af Fredrik,
med hvem han dog sorst i den senere Tid, efterat
jeg sjeldner saae Fredrik, var kommen i et ret in-
titnt Forhold. Mine egne Sorger, som allerede
nasteti vare glemte, kaldte jeg et Øieblik tilbage i
Erindringen, og studsede over at saa ringe Aarsa-
ger nylig havde gjort saa stor en Virkning paa
mig. Ikke deelinindre var jeg dog endnu behersket
as dem mere end jeg selv troede; thi nagtet de,
ved Sammenligningen med den radselsnlde Begi-
venhed, jeg var bleven Vidne til, forsvandt som
lutter Ubetydeligheder, laae de dog endnn saaledes!
l Baggrunden af mine Tanker, at jeg, udett selos
at nndersoge, hvorfor, var aldeles overbeviist omi
l
at Carls Selvmord maatte vare foranlediget af
en ulykkelig Kjærlighed. i
Udgloen af Ferdinand prinrzlan.
Om lidt traadte Fredrik ind. Meget fattet,
ja med en neesten opremt Mine, satte han en Fla-
ste og et Par Glas paa Bordet, idet han sagde-
"Natten var kold: lad os drikke et Glas Madera."
— «Carli Mindetl’ tilfviede han; »’hans Ligfetrd
var lkte meget bedre end den man giver en Hund;
lad da nu Vinens Aander og Glassenes Klang
bringe ham en Hilsen sra to Venner, som efter
lange ikke at have seet hinanden, traf sammen paa
hans Gravl’· —- Fredrik stedte stt Glas med krampe-
agtig Heftighed imod mit, og medens han tømte
det, randt Taarerne ned ad hans Kinder. Med
en Anstrængelse, som for at jeg ikke skulde meerke
den Bevægelse, hvori han var, syldte han hurtig
Glassene paany, og sagde: «Alle lykkelige Elskende
levet At en Werther bliver Selvmorder, er ikle
besynderligt; men gid Kjærlighedens Lykke aldrig
mere maa bringe Nogen til Fortvivlelsel"
Disse Ord gjorde et forunderligt Indtryk paa mig;
jeg folke, at jeg blegnede, jeg rystede paa Haan-
den; langsomt tomte jeg Glasset, medens tusind
Anelser og Tanker krydsede sig i min Barm. Fre-
drik bemærkede det Indtryk, hans Ord havde gjort
paa mig. Uden at ane Grunden dertil, sagde han:
»Jeg taler i Gaader; men jeg skal give Dig Nog-
len til dem. Lad os tilbringe Reslen as denne sor-
gelige Nat i fortrolig Samtale." Han sprang op,
iilte hen til Vinduet, tral de lange, nedhængende
Gardiner for, gik til Bordet, og struede den hidtil
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
