Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dosige Lampe iveiret. Med eet sit Stuen, som ny-
lig var forekommer mig mork og sorgelig, et ven-
ligt og hyggeligt Udseende; vi toge Plads i Diva-
uen, og svarede ikke paa Vinen. Efter en kort
Taushed begyndte Fredrik saaledes:
Det var i min Onkels, Major v. R’s Huus,
at jeg forste Gang saae Carl. En Bekjesidt
havde fortalt ham saa meget ont den muntre Sel-
skabelighed, som herskede i dette Huus, at han
sik Lyst til at tage Deel deri, og den omtalte Be-
kjendt fatte ham derind. Carls Væsen behagede
mig dengang ikke. Kun faa Gange havde han br-
svgt min Onkels Selskaber, for han paa den ube-
sindigste Maade yttrede en heftig Lidenskab for den
ældste Datter, Chariotre, en Pige paa 16 Aar,
som dengang endnu neppe ansaaes for at vare ind-
traadt i Verden, uagtet allerede Mange havde be-
meerket hendes Skjønhed og hendes beskedne, blu-
fardige Væsen. At Carl fattede Kjærlighed til
drtiue Pige, derimod havde jeg intet at indvende,
men at han saa aabenlust lagde sine Folelser for
Dage-t, gav mig kun ringe Tanker om hans For-·
sland og hans Herredvmme over sig selv. Den
Takt for det Pasfelige, soln man er berettiget til
at vente af en Malid l hans Aar og Stilling, burde
have sagt ham, at Charlotte endnu var ubekjendt
med saa hastige Lidenskaber, og at deres utvetydige
Yttring i store Selskaber, for Alles Vink-, ikke kunde
andet end sætte den stakkels Pige i den største For-
legenhed. For enhver, som kjendte hende uoiere,
og isærdeleshed for mig, som hendes Fattee, der
havde seet og kjendt hende fra hendes spadeste Barn-
dorn af, var det tydeligt, at Carls Paatroengenhed
i hvi Grad geneerte hende, og ak hun var saa
langt fra at gjengjelde hans Kjærlighed, at hun
tvertimod saae den med Mishag. Carl selv kunde
ikke undgaae at have en Følelse deraf, men denne
bidrog kun til endnu at forhøie hans Lidenskab.
J Selskabet havde han ikke Oie for andet end for
Charlotcez hast talte kun med hende, hans Blik
var kun henvendt paa hende. Naar Charlotte, for-
legen over desl Optnarksomhed, sdtu Carls Opfarsol
vakte i Selskabet, flyttede sig hen paa en anden
Plads, saa varede det kun et Øieblik, og han fulgte
efter hende. Gav hun sig i Samtale med een af
de tilstedeværende Damer, saa blandede Carl sig
oieblikkelig dori. Denne Adfterd, som i ethvert Hrtus
vilde oaere upassende-, maatte dobbelt stode hos min
Onkel, hvis Ferie endnu stedse ansaae sig for ene-
berettiget til at medtage ethvert Offer paa Galante-
riets Altar. Man beskylder hende for at have havt
mange Elskere. Hvorvidt det er sandt, skal jeg
lade vare usath men saa meget er vist, at hun
gjor Fordring paa Enhvers Hyldest, og at hun sna-
rere vilde have fundet sig i at blive strikken ud af
sitt Tjeneste-vige end af sttt Datter, hvetn hun var
vant til at betragte svln et Barlt, der endnu ikke
kunde komme i Betragtning. Noget mere Uventet,
en nbehagrligcre Overraskelse lunde ikke mode hen-
de, end at see en ung, smuk og elskværdig Mand
ile hende lige forbi, og lagge sin Hyldest for Char-
lottes Fødder-. Hvis denne unge Pige hidtil havde
havt eett eller anden nok saa flygtig Tilbeder, da
kunde man vare overbeviist om at det var en af
Frtle v. R. iforveien monstret og nu asskedigel
Cavalleer-r- serrcnte· Intet under derfor, at Carl-
som havde indslaaet den Vei, der syntes ham at
vare den korteste, men som Fruen betragtede som
en Omvei, i hoi Grad mishagede min Tante-, og,
naar han ikke var tilstede, omtaltes som en Fusen-
tast, en Nar, et Menneske uden Forstasrd, uden
Leoemaade, nden Kundskab til Verden. Jeg til-
staaet-, at jeg selv, endskjondt af andre Grunde,
end Frtse v. R., var tilbøielig til at gaae ind paa
den samme Synspunkt, og hvis der endnu behover
des nogen talende Kjendsgjerning for at bestyrke
mig i min Mening, saa fandt jeg meer end nok
i følgende Begivenhed, der var ligesaa uventet
som den var nbehagelig ved den Opfigt den gjorde
i Byen.
Den unge Baron N. var eet af de Menne-
sker, hvis hele Leven og Tragten kun gaaer ud
paa een eneste Nydelse, nemlig Forfangeligheden;
og denne fatte han nasten udelukkende iat gjoee
Lykke hos Damerne. Han gjorde Cour til alle de
Damer, som vare i Mode; de andre, om de end
vare nok saa smukke og elskværdige, tog han ikke
mindste Notice af. Jeg tvivler paa at han nogen-
sinde har gjort en eneste Erobring, thi ethvert
Fruentimmer, som han skjænkede Opmærksomhed,
maatte snart bemærke, at intet andet laae ham paa
Hjerte, end at gjøre Opsigt med sin Kjærlighed.
Jkke desmindre havde han, som man kalder det,
Ord for mange Damer; og det Middel, hvorved
han erhvervede sig det, var deels en forunderlig fa-
miliair Tone, som han tillod sig med Damer, der
vare ham temmelig ubekjendte, en Tone, hvoraf
man just derfor let lod sig bedrage, idet man nem-
lig antog, at den ikke kunde sinde Sted uden nu-
dcr Forudsætningen af et fortroligt Forhold; deels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
