Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venligere stemt, svarte jeg ham: "Jeg vil ikke
mitljende Dem; jeg troer at Deres Kjærlighed er
sandfardig, mett var forsigtig, reeognosreer Terrai-
net, og begaae intet uoverlagt Skridt. Lad De-
res Besøg blive sjeldnere, lad ikke alle og enhver
see deres Følelser; gaae ikke min Tante forbi tned
en Ligegyldighed , fetn om De neppe vidste, at hun
var tilstede i Selskabet: hun er vant tll at mod-
tage en Hvldest, som det smerter hende at savne
hos Dem. Betænk endelig at Charlotte er en ung
og uerfaren Pige. thad De end gjor for at er-
hverve hendes Gjenkjarlighrd« saa glem aldrig at
De bor vaage over hendes Rygte ligesaa meget som
over hendes Hjerte." —- "Jeg lover det," raabte
han: "jeg lover det ved min Ære, ved min Kjær-
lighed, ved alt hvad der er mig helligt. De skal
see, at jeg holder Qtd."
Dette gjorde han virkelig ogsaa. Den ubeha-
gelige Spænding som den forefaldne Begivenhed
havde frembragt i Familien, mildnedeo lidt efter
lidt, omendskjøndt den dog havde den uundgaaelige
Falge, at Chatlotte, der saaledes imod sin Villie
havde gjort sig gjældende i Selskabet og faaet en
hidtil ukjettdt Betydning og Vigtighed, som i
hoi Grad opvakte hendes Moders Mishag, blev
holdt endnu strengere tilbage, og maatte finde sig
i en endnu vdmhgere Stilling end tilsam. Efter
nogen Tid viste Carl sig atter i Frtt v. Ro Cir-
kel, hvor han, uden at gjore nogen pludselig Over-
gang, eller forfalde til nogen siddende Modsætning
vidste lidt efter lidt saaledes at forandre sin Tone
og sin hele Opforsel, at man neppe bemærkede For-
andringen, farend Frue v. R. selv engang erllerk
rede ham for een af Husets behageligste Omgangs-
venner. Jeg beundrede ham hemmelig for det
Herredømme han saaledes havde erhvervet over sig
selv. Men jo mere jeg fandt ham elskvardig,
ntvungen og naturlig opramt i Selskabet, deeminx
dre troede jeg tilsidst at kunne forklare denne For-
andring, uden ved at antage at hans Kjærlighed
til Charlolte var forbi. J et fortroligt Øieblik sagde
jeg engang til ham, at han som en brav Mand
havde holdt sit Ord, og at jeg hellig benndrede
ham for den Magt han havde over sine Følelser.
«ltjare Venl" svarede han med et Smiil: «Jeg
vil ikke roses for et Herredømme over mig selv
som jeg ikke besidder. Det er ingen Kunst for mig
at vare fri og munter, thi jeg er ubeskrivelig lyk-
kelig." — «Og Din Kjærlighed ?" spurgte jeg (thi
i det noiere Forhold, hvori vi nu stode, vare vi
blevne Duus med hinanden). ’·For den," svarede
han,» er jeg bleven fuldkommen helbredet. Det var
en Illusion, som saa mangett anden. Nit aan-
der jeg saa frit fotn efter en Tordenregn." — Dette
Svar frapperede mig. Jeg onskede Carl til Lykke,
omendskjøndt der dog i mit Inderste var noget som
oppvnerede derimod. Ctt saa pludselig Overgang
fra Hede til Kulde behagede mig ikke. Det gjorde
mig ondt at maatte tilskrive min Ven en Overfla-
disthed i Følelser, som jeg ugjerne vilde tiltroe ham.
Ett Tid gik hen, og Carls Fødselsdag nær-
mede sig. Jeg bestuttede at forære ham, da han
var en stor Elsker af Maleriet og Kunstsager, en
agte Rembrandt, som jeg havde arvet efter en
Paarorrttde, og som han ofte havde rost. For at
overraske ham deomere, besluttede jeg at lade Styk-
ket, ham uafvidende, ophænge paa hans Bag, Af-
tenen for hans Fodsti-dag, for at han ved sin
Hjernkomst om Aftenen sildig skulde foresinde det,
som dett forle Lykønskning til Festdagen. Hvad
som lettede mig denne lille venskabelige List, var
den Omstændighed, at Carl for nogen Tid siden,
da jeg flyttede til et andet Logis, havde leiet det
som jeg forlod, og nu beboede det; jeg havde den-
gang havt to Nogler tll min Dat; i Distraction
havde jeg beholdt den ene, og bestandig glemt at
aflevere den. Om Aftenett, da jeg vidste at Carl
var ude, tog jeg altsaa Maleriet under min Kappe,
og med en ngte i Haanden gik jeg sagte op ad
Trappen, aabnede Det-en med min Nogle, lukkede
den efter mig, og git ind i Stuen, for at op-
hænge Maleriet, da jeg i det samme horte nogen
rore ved Laasen, og gjoee Anstalter til at aabne
den- Jeg kunde ikke tvivle paa, at det jo var
Carl sont kom hjem, maaskee for at hente een el-
ler anden Ting, han havde glemt. J faa Fald
var det at formode at han sttat vilde gaae igjen.
Dette var dog vardt at forsage, inden jeg gav
tabt i mit Anslag. Jeg slutte altsaa min Logte,
sprang, med mit Maleri under Armen, ind i et
stort Klædeskab- som stod i Stuen, tog Noalen ud
af Skabsdvrett, og slog denne t for Miss
Forleudes, ifølge Kongeligl allernaadigst Tittadelfe, med Hosten overalt-’ Danmark og Htkwgvsmmmlb
,-
d
Dette ttgeblad udlentnter boer Mand-rc og skedag» og tagijsng Eqktskkjhcxskkkxxk nkk istaden for 1 ledlr. t Mi. S. og T-
uvattnliter. I Oroviueierne er Orisrn 1 Modtr. 3 M
vlndserne paa samtlige Posteontptoirer·
k- 12 f- Solt- itsnrtalltrt.
Frutreedelfr st«a Sub ripttottett tnelded lldgseeterl sl
o hvo ud ivereit og i Pro-
substrcptlolsldzlxedkjsx det nu QSnrtalZPeauudetjv
Bidrag til Iitdrvltelje t Blodet bedeo afleoerede tnso tld sort-en, botnde eau Øiet-ilet af AVMEUUOUDCU VO Cokk««mmd«
vio. lad-, anden Gni.
Tevkt boe Dtretteur J. Hostrup Schultz, sang-lig og universitetssBogtrvklee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
