Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en siin Vending i Conversationen, hvorved han
vidste at bringe den Person, hatt vilde have Ord
sor, paa Tale, saa at tnan endog, som tnan siger
i Kunstsproget, sirerrde hatn med hende, hvorpaa
hatt stadigt benægte-de Tingen, men i saadanne ild-
tryk og tned eu saadatt Mure, at hans Nei blev et
nomtvisteligt Ja. Ved disse og lignende Kunster
havde han blandt andet ogsaa oidst at kontme i
Orde sor Frue v. R., uagtet jeg nok tor indestaae
for, at ihvad for Daarligheder min Tante ogsaa
kan have begaaer, saa er denne ikke derimellem.
Paa Charlotte havde han aldrig tankt, fordi hun
stedse blev holdt tilbage i Selskabet, thi hans Man-
gel paa Sandhed og Selvstændighed gjorde, at han
selv intet Valg havde, men stedse bevægede sig efter
Modens og Selskabstonens Compas. Nu derimod,
da Carls ubesindige Opmærksomhed for Charlotte
havde ligesom fretntrukket denne unge Pige af den
Baggrund, i hvis Marie hun tilsorit havde varet
indhyllet, saa begyndte ogsaa Baronen at give Ilgt
paa hende, og tænkte, at det kunde vare ret lover-
fomt, om han kotn i Orde for en saa piquant dob-
beltIntrigite, som den at staae paa eengang iFon
bindelse baade med Moder og Datter, at bedrage
deit ene med den anden, og opoffre dem gjensidi-
gen, uden selv at tage Skade paa sin uomskistelige
Elskvardighed. I Sandhed, det varede heller ikke
lange, for Rygtet fortalte , at Baton N. stod i en
hemmelig Kjærlighedsforslaaelse med Charlotte v. R.,
at hun var dodelig forelsket i ham, og at den stak-
kels tossede Pige var at beklage, da den flygtige
Baron neppe havde isinde at gifte sig med hende,
men kun havde valgt hende som en ajmable passe-
temps.
Dette Rygte undlod ikke at kotnme Carl for
Øre. J hoieste Grad forbittret derover , saa meget
mere sotn han vidste det Ugrnndede deri, og klart
baade aiennemsknet Baronens Charatteer, begav
han sig M tidlig Morgen op til ham, og sagde; »Hk·
Viisdle Vi To ere de forskjelligste Mennesker paa
Jorden: De attraaer kun Skinnet, jeg attraaer
kun Realitetea. Det er saaledes ubegribeligt at
der kan opstaae nogen Tvist imellem os. Jkke des-
mindre er det dog Tilfaldet. Behag fremdeles at
give Dem Udseende af hvad De vil, jeg skal ikke
gjore Dem det stridigt. Kun een Ting beder jeg
Dens kkkc Ak aMetere, og det er Besiddelsen as
Charlottes Hjerte. Ingen veed bedre end jeg, hvor-
lidet denne Besiddelse er virkelig. Jeg selv elsker
Pigen, og uagtet jeg er langt fra at have opnaqck
hendes Gjenkjierlighed, saa forpligter dog inin egen
Følelse mig til at vare hendes For-svarer. De maa
slaaes med mig." — Dett forbausede Varoti sagte
forst at give Tingen en spogesuld Vending, men da
denne udsingt ikke vilde lykkes ham, og han des-
uden sik Tid til at overveie, hvor stor Opsigt en
Duel vilde gjot-e, og hvor meget denne vilde sor-
hoie hans Credit hos det smukke Kjott, faa mod-
tog han Udfokdriugen. Udfaldet blev al han fik
en Pistolkugle i Armen, hvorfor han en Tidlaitg
maatte holde sig inde. Mett det store Ro som gik
as denne Begioetthed, holdt ham i fuldt Maal ska-
deslos for det ubehagelige derved.
Men jnsi deu samme Omstændighed, nemlig
at min Families private Anliggender bleve Gjen-
stand for offentlig Omtale, gjorde mig lige saa sor-
bittret paa Carl, som denne var det paa Baronem
Saasnart jeg havde erfaret Duellen, begav jeg mig
til Carl, og sagde til ham: «Jeg har allerede lange
med Misfornoielse seet Deres Fremgangsmaade i
min Onkels Huus; men dette sidste Skridt er for
meget. At Barort R. er en Nat-, er bekjendt over
hele Byen. Saa meget mere kunde tnan noies med
at straffe hans uoverlagte Yttringer med den tause
Foragt, som de fortjene. Meit fatt, at der her be-
høvedes en alvorligere Forholdsrcgel, hvad beretti-
ger da Dem, Hr. F., til at tage Dem af Sa-
gen? Dersom min Onkel ikke sandt for godt selv
at afstrasfe den llvterdige, saa var det mig, sont
Pigens nærmeste Paarorede, hvetn det tilkom at
sorsvare hende, ikke Dem, en Fremmed, en titted-
kommende, som ikke er i Besiddelse af mindste Ret
til at gjore sig til hendes Ridder. Har De betænkt
Folgerne af at sætte en ung, uskyldig Pige, som
Verdens Øine endnu aldrig have hviler paa, i Bo-
snakkeiis Gabestok, og give hende til Priis for sal-
ske Rygter2 Har De ikke betænkt det, da er De
det ubesindigste Menneske, jeg har kjendt-, mett har
De betænkt det, da seer jeg ingen Forskjel mellem
Dem og Baroit N."
Ved disse Ord stiftede Carl Farve. Jeg ven-
tede mig et trodsigt og opsarende Svar; men tvert-
imod, i den største Forbauselse sank han ned paa
en Stol, og udbrod: «Min Guds hvorfor har De
ikke for gjort mig opiuorrksotn paa min Feil? Jeg
Ulykkeliges har jeg maaskee ved min noverlagte
Opforfel kastet en Skygge paa hende som jeg elsker
heiere end mig sele Hvorledes skal jeg gjore min
Uret god igjen? Giv mig Deres Raad, jeg vil
solgt det ialt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
