Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begaaet? Tranger vor Samvittighed til·Beroci1
gelse«t Min idet mindste ikke. Min Kjærlighed
omfatter baade deti og alle niine andre Følelser-,
jeg indseer da ikke, hvorledes den kan kominei
Strid ttted nogen af dem. Elsker Dit tnig da min-
dre end jeg elsker Dig?" —- "Nei, ttiin inderlig
elskede Charlottel" udbrod Carl: "Nei, miii Kjær-
lighed er saa stærk, saa sattd og saa oprigtig, at
den ikke trænger til nogen Undskyldning. Jeg vil
i dette, sotn i alt, ganske adlijde Dig-, jeg vil troe,
at Ditt Følelse ikke kan bedrage; dens uskyldige
Villie skal varte min eneste Lov." —
Havde jeg allerede rinder Begyndelsen af Sam-
talett ikke kunnet overtale tnig til at give tnig lil-
kjende, saa blev det mig, efter den Vending, den
nii havde taget, reent umuligt. Jeg besluttede at.
blive i tnit Skjul, indtil de Elskende vare borte.
Carl var den som forst erindrede om at det var
paa Tiden at skilles ad. Charloite adlad. Efter
at have givet ham, i Anledning af hans Fodselse
dag, en Pretenston, som indeholdt en Lok af hen-
des Haar-, efter at have slvgtig aftalt med ham,
naar de atter titrde haabe at mades, omfavnede de hin-
anden til Afsked, og listede sig sagte ud af Værelset.
Jeg kom frem af mit Skjul, gik til Vinduet,
og skinnede, ved Skinnet af en Gadelygte, Carl
og Charlotte, sotn iilte op ad Gaden og dreiede
om ved Hjorttet. Hurtig forlod jeg Huset. Mit
Maleri, som jeg nit af gode Grunde ikke ktitide
efterlade, bragte jeg i al Hast hjem i min Bopæl,
og begav tuig derpaa ufortovet hen til min Tante.
Jeg traf hende just som hun stod i Begreb
med at gaae paa Comedie. "Jeg beder om For-
ladelse," sagde jeg: "jeg havde reent glemt at det
var Deres Comedie-?lften. Men siden jeg engang
er her, saa vil jeg gaae ind og hilse paa Fatni-
lien et Oieblik· Er Chatlotte tilstede2" — «Rei,"
svarede hun: «Charlotte er i sin Dandseovelse hos
Etatsraadens." (.Her pleiede nemlig Chartotte og
flere af hendes Veninder at deeltage i en Dand-
seovelse visse Aftener om llgcn). — lsBeshnderk
ligt l" sagde jeg: »For lidt siden gik jeg just forbi
Etatsraadens- og saae et ungt Fruentimmer gaae
derind; hun lignede Charlotte saa frappatit, at jeg
nær havde talt til hende; men da Tjeneren ikke
var med, begreb jeg at jeg maatte have taget feil.«
—- "En fortreesielig Slutning l’) udbrod min Tante,
idet hitn slog en hai Latter op: "?lltsaa, fordi Tje-
neren ikke var med, saa kunde det ikke vare hen-
de? Jeg siger Dem, at det var Charlotte, De
saae." —- "Og jeg ," snart-de jeg, »jeg siger Dem,
min Tante, at det var ikke Charlotte, thi De kunde
umulig vare saa nforsigtig at lade hende gaae al-
lene derhen-« — «Nel, vil ittatt srel» svarede Frtie
v. R.: «Saa De troer virkelig at min Tjener ikke
har andet at bestille? Man slal see, jeg kommer
til at holde en egen Doinesiik til Charlettes Op-
vartnitig«t" —- «Gjer det, sont De vil," gjentog
jeg: «inen vogt Dem at De ikke kommer til at fer-
trtjde Deres Mangel paa Aarvaagenhed." —- ’«Hor,
min kjeere Fredrikl" svarede hun: »De kan vare
et meget charniaut Menneste, men De skulde ikke
blande Dem iOpdragelseHversettet, sotn De ikke for-
staaer. En ung Pige skal ikke vænnes til stor Op-
vartning. Et Barn, sont Charlotte, kan vist nok
uden Fare for sit Rygte, gaae alleiie herfra til
Etatsraadens, især saa tidlig om Aftenen. Naar
Dandseovelfeu er forbi, pleier jeg at lade hende
hente ved Tjeneren, men iaften (De maa ikke blive
forslretkketl) iaftett kan jeg ikke engang opfylde denne
vigtige Pligt, thi Tjeneren fcal solge mig selv fra
Comedier-. Men veer De kun rolig; det er ikke
farste Gattg, dette er steet, og der oil nok i Sel-
skabet findes een eller anden, som ledsager hende
hjem." — "Jeg lover Dem «" svarede jeg, ·’at
hun ikke skal komme i Forlegenhed,·chi jeg skal selv
afhente hende." —- Med en ironisk Mine saae min
Tante paa mig, og sagde: "Jeg er Dem meget
forbunden for Deres Tjensiagtighed." Derpaa neiede
hun dybt, og gik.
Jeg gik hen til Etatsraadens, hvor Dandsen
var i fuld Gang. Jeg sagde, at Frue v. R. havde
bedet tnlg hente Charlotte· Man svarede mig, at
hiin, sotn saddanlig, var kommen meget silde, og
at tnan derfor umulig kunde tillade hende at gaae,
forend alting var forbi. Jeg sagde at jeg havde
Tid til at vente, og bad om Tilladelse til at gaae
ind i Dandsesalen. Ved at see mig, blev Char-
lotte kjendelig forlegen. Jeg sagte at være saa
utvtingett og saa oproint soin muligt. Da Dand-
sen var tilende, fulgte jeg hende hjem. llttdereeiil
fortalte jeg hende min Samtale med hendes Mo-
der, og sagde at jeg herefter selv vilde ledsage hende
baade ·til og fra Dandsedvelsen. Hiiti takkede mig
derfor paa en Maade sont forbausede mig, thi jeg
havde aldrig troet, at en saa ung og naturlig Pige
allerede kunde varte eri- saadan Mester i Forstillelse«
Jeg maatte sande, at Amor er deti snildesie Lærer,
og at hans allerfdrste Leetion bringer Eleveii videre
end ti Aars almindelige Opdragelse.
Næste Morgen sendte jeg Carl min Retnbraudh
og gik siden op til hain, for at lykonste ham. Ef-
ter en kort Samtale leverede jeg ham Oiogleti til
Doreii, fortalte ham hvorledes jeg var kommen til
den, og bad haitt undskylde at jeg i Forglemmelse
havde beholdt deit saalange. Hiin rodinede, tog
drtt taus, og lagde den dybt ittd i sit Chatol.
Paa den tiaste Datidseaften gik jeg op til
Charlotte, og sagde, at jeg efter Aftale var kom-
men for at hente hende. Hun takkede tnig for tniti
Godhed, men sagde at hiin ikke befandt sig vel, og
bad mig endog oin at gaae hen til Etatsraadens for
at underrette Familieti om at hittt ikke kunde kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
