Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elskede denne grundige Taushed, denne tnagelose
Fatning? hvorledes kan jeg da lade tnig bedrage
af den?
Saaledes vallende mellem to modsatte Beslut-
ninger henlevede jeg dette lange Tidsrum. Jeg
havde troet, at Carl efter Eharlottes Dod vilde
lidt efter lidt treekke sig tilbage fra tnin Tautes
Huus, men tvertimod, han fordobblede sine Be-
sog, og blev snart saa aldeles ttttttdvarrlig, at tttan
stivnede hans muntre og behagelige Selskab, hver-
gang han udeblev. Tilsidst var jeg aldeles i Vilde-
rede med mine egne Tanker og tned mitt Beslnt-
ning. Lidt efter lidt blev den Forestilling, atEarl
havde gjettvttttdet sin Rolighed, saaledes grunder
slet i tnit Sind, at jeg, trods de modsatte Fore-
stillinger, sont i mangt et Øieblik gjorde sig gjal-
dettde derimod, trods dett Erindring jeg havde af
min foregaaende Overbeviisning otn Carls Ligegyl-
dighed for Charlotte, en Overbeviisnlng, hvoraf
den tilsvarende ikke syntes at vare andet end en
Gjentagelse, dog ikke kunde lade vare at overlade
mig til dett beroligende Tanke, hvori alt, hvad
jeg saae og hvrte, maatte stadfseske mig. Forsti for-
rige lige indtraf ett Ontsttendighed, sotn ganske var
skikket til at vække min ubestemte Beslutning, men
den kom desværre for silde.
En Deel unge Mennesker, og deriblandt og-
saa Carl og jeg, havde forenet oti om at tage Af-
sked tned den bottstvgtende Sommer, ved at be-
nytte een af dens sidste skjønne Dage til en Skov-
tour. Efter at have tilbragt det meeste af denne
Dag under Glassenes Klang og i lystige Samtaler,
leirede vi os ved Solens Nedgang paa een af de
skjønne Baller ved B«agsvaer Sa. Her beundrede
vi Efteraarets Rigdom paa Farvel-, sottt især i
denne Egn er motrtelig, da de mange forskjellige
Trasorter, seete i Afstand over Seen, frembyde
for Øiet de forttnderligste Nuancer, lige fra Baa-
rens friskeste Grant til Hostetts Violette og Markerodr.
Efter at vi en Tidlang havde moret os med det
udmærkede Erhv, som stndes paa dette Sted, sagde
jeg: ’«Dettne Samtale bliver tilsidst eensformig.
Echoet her tillands er ikke rigtig uddannet for Con-
versatiouen. J Gascogne, naar man sparger det-
hvorlcdes besindet De Dem? svarer det: Jeg tak-
ker, ret godt; og De, min Herre? —- Her deri-
mod veed tnan altid iforveiett hvad det vil svare;
og jeg vil derfor forestaae, at lade Eehoct hvile,
og at ttnderholde os paa en livfuldere Maade. En-
hver af os slal efter Touten reise sig op, og staaende
i vor Midte holde en Tale over en selvvalgt Gjen-
st-tnd." — Mit Forslag fandt Bifald, og vi be-
gyndte allerede at satte det ivark. Adskillige, sor
det meste eotniske Taler bleve afholdte ttnder almin-
delig Latter og Applatts. Endelig var ogsaa Ton-
rett til Carl. ·Han reiste sig, og fremsagde med
et langsotnt og høitideligt Foredrag, der i Begyn-
delsett og af og til forekotn parodisk, tnen i det hele
gjorde et dybt og alvorligt Indtryk, selgeude Tale:
"Mine Herrerl De Gjenstande, hvorover
der hidtil er blevet talt, have ttnaegtelig deres In-
teresse. Saaledes har Een afhandlet· den Viis-
dom som er skjult i Vinen, og gjort opmærksom
paa at den sande og den falske Viisdom have de-
res Udspring af den agte og dett forfalskede Viin,
hvorved Viiuhandlerlaugeto Medlemmer komme, som
mig synes, til at henfores til to Secter, nemlig
de Orthodore og de falske Lærere, hvilke sidste ere
at betragte, om ei som lllve iFaarekletder« saa
dog sotn urene Aander i krystalliske Legemer. En
Anden, af Frygt for at Stoffets Rigdom skulde
overvælde og tilintetgjøre Formen, har valgt In-
gentittg til Gjenstand for sitt Tale, og har dog
maattet tilstaae, at en Evighed var for kort til at
gjennemgaae alt hvad der er at stge om Intet.
Men besynderligt maa det synes, at der i et Som-
postott som dette endntt ingen har varet betænkt
paa at holde en Tale over Ere-. Let kunde Gn-
den fortarnes,.thi jeg tor vel atttage at der ikke er
nogen iblandt os, som jo skylder ham Taknemme-
lighed. Lad mig da, om muligt, afvende hans
Vrede, thi hvilken af os var istand til at udholde
dett? Jeg vil, faa godt jeg formaaer, holde en
Tale til hans Ære, tnett farst maa jeg anranbe
hans Guddom om at udbrede stg fra mit Hjerte
til min Labe« dog saaledes at denne hverken siger
for nteget eller for lidt, thi begge Dele ere lige
farlige, og vilde i lige Grad opvække hans Føi-cor-
nelse·
Men fra hvilken Side skal jeg betragte Eros? Thi
han er saa mangfoldig, at jeg kun ved selv at satte
mig Grændser kan vente at tilfredsstille baade hatn
og den ærede Forsamling. Jeg vil ikke, ntine Her-
rer, fortælle Dem om hans Fortnteling med Psychcs
thi denne Begivenhed er udentvivl Dem alle be-
kjendt. Men hvad De maaskee itke vide, er at
hatt siden den Tid har fortnoelet sig med Døden;
og denne Lare hører netop til hans dybeste Mystek
tier. Men hans Flamme, som stedse varnter ntit
Hjerte, og sem i dette Øieblik brander paa min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
