Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tunge, siger mig at jeg tor have Slotet« og fare
Dem ind i det Inderste as hans Tempel. Dog gaaer
det med dette Mhsterinm som med ethvert andet:
Naar jeg har sagt Dem det, vil det undre Dem,
at De ikke af Dein selv er faldet derpaa, saa sim-
pel, faa indlysettde er Tingen. Troer De virkelig,
at Crvs elslede Pshrlje saa hoit? Nei, han el-
sker Dodeti langt hoiere. Naar er den Elskede
os kjeerest? J det Øieblik hun forlader os. Naar
langes Kjærligheden meest efter Forening? Naar
Solen synker, naar Dagen dver; aldrig kan Cros
faae det morkt nok. Hvad er Kjettlighedctis Maal?
At sinelte sammen med sin Gjenstand, at opgive
sin Individualitet. Er da ikke Døden dens Maal?
s- O mine Venner og Tilhorerel Kaster et Blik
paa hvad der i dette Øieblik omgiver ederl Just
nu gaaer Solen ned, og Dagens Glæder ere for-
bi. Maaskee var denne den sidste Sommerdag.
Seer, hvor de visne Tro-ere rvde Kroiier smile
fargeligt ved dens sidste Straales Har Somineren
nogensinde veeret eder kjarere end nu da den skilles
fra jer? Kan J da betvivle at Døden er den
Brud, som Eros elsker over alt?
I maa ikke lee (thi det vilde forstyrre mig i
min Tales Alvor), naar jeg siger eder hvad der
først har bragt mig paa denne Tanke. Jeg har
kjendt en Doctor, som ansaaetl for vanvittig, og
dade t Daarekisien, men det forekoinmer mig at
han var klogere end alle vi andre. Intet Menne-
ske kan leve uden Kjærlighed; herom, troer jeg
at vi ere enige, thi for de Uindviede taler jeg ikke.
Den saakaldte Vanvittige kunde heller ikke leve den
foruden, men for at bygge paa en sikker Grund,
forlibede han sig i et Dvdningehvved. Enhver
Kjender, som saae dette Hoved, maatte tilstaae,
at det var eet af de allerfuldkomneste, og at ingen
osteologist Samling kunde vnste sig en skjønnere Pry-
delse. Ingen forstod dette bedre end Doctoren.
Han havde heller vposfret sit eget Hoved, end dette,
hvis Eierinde han forresten aldrig havde seet. Men
hele Dagen stod det for ham paa Bordet, og oiu
Natten tog han det med sig i Sengen, klappede
det med sin Haand, trhkte dets hvide Tænder mod
sine Læber, og vadede det med sin Henrykkelses
Taarer. Jeg har stedse tankt at der i denne Mands
tilsyneladende Galskab aabenbarede sig en for de al-
mindelige Mennesker skjult Forntift. Hvad maa
vaere vigtigere for Kjærligheden end Sikkerhed i
i
i
os i en uophørlig Spænding og uro. Kjærlighe-
den tnartres af Jalousie, af Frygt for al miste sin
Gjenstand, as tusinde JEngstelser over de utallige
grusomme Forandringer, Tiden kan medsore. Kun
iDdden bliver alt ved det Gamle; den berover
os intet, den sikkret os vor Besiddelse for evig.
Derfor maatte Orpheus og Aleeste gaae til Orcnsz
derfor have de gamle Kunstnere, naar de vilde ud-
trykke den evige, den uforanderlige Kjærlighed, ikke
ladet sig noie med blot at fremstille Mythe-, nei
de viste Sommerfuglen stagrcnde over et Dodnine
gehoved; kun saaledes bar deres Fremstilling Prag
af, al Eros selv havde begeistret dem.
Behvves der endnu et strengt Beviis for at
Cros har Doden kjærere end Psyckhe2 Nu vel,
saa har jeg det: Jo mere man lader sig beherske
af den elskede Gjenstand, desto kjarere har man
den. Men Cros beherskede Psyche langt meer end
hun beherskede ham. Derfor maatte hun udholde
de sveere fProduk, hvorved hun lidt efter lidt skulde
gjore sig værdig til Gudens Omsavnelser. Med
Doden forholder det sig derimod omvendt, thi Cros
har aldrig sat Døden paa Pratte, men denne har
gjort det ved Eroti. Psyche var en Dvdelig, De-
den er udødelig.
Hvo har ikke hert, at Eros er blind? Den
store Hob tager dette i den Betydning, at han ikke
har noget Valg, men hengiver sig til den forste,
den bedste Gjenstand. Men det er ikke den Cros,
til hvis Priis jeg taler. Vel er ogsaa denne blind,
og man har sagt at han, stjondt langt fra at vare
flygtig, saaledes som hiin, desj ikke valgte efter den
synlige Fortjeneste, men fremstod, ligesoin alt hvad
der er guddommeligt, as Intet, og uden foregaaende
Grund«. Skjøndt denne Forklaring vel er langt
høiere end den forrige, saa kan den dog endnu
ikke tilfredsstille de dvbest Indviede. Nei, Eros
er blind, fordi Doden er hans Brud; Blindhed er
Dodens Billede, Natten er Dagens virkelige Dod.
O mine Venner og Tilhørerel Medens jeg her
staaer og taler til Gudens Ære, saa lader han mig
fole, hvor meget hans Aand hviler over mig, thi
Solen er nn ganske gaaet ned, og den morke Nat
drager hen over vore Hovedet. Det er Gudens
Elskede, hvis kolde dugbespratngre Laber giver os
det Briideki)s, som haii har paatrykket dem. Seer
hist de funklende Stjerner! Det er hendes Dine-,
som skue os. Hun speider efter sin Eros. Den
sin Besiddelse? Meii hvor findes Sikkerhed ndenr · af os, i hvis Hjerte han boer trofast Og Uforgjckw
for Doden? Livet er saa soranderligtz det holder « gelig, vil hun Udkaake til sit Evige FAVMAZ-"" —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
