Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med stor Opsnoerksomhed, ja nasten med Aar
dagt havde vor lille Kreds lottet til denne besva-
derlige Tale, men vor Forundring steg til det Hele-
ste, da Carl ved de sidste Ord kastede stg ned paa
Jorden, og brast ud i en heftig Graad. Vi sprang
alle paa eengang op, iilte hen til ham, lostede ham
iveiret, og spurgte: «Carll hvorledes har Dit det ?"
-—· Langsvmt reiste han sig, saae slg om, aftarrede
stne Taarer, og gav sig derpaa til al lee hvir, idet
han sagde: "Jeg troer, jeg rr gal. Jeg er ble-
ven saa rvrt over min egen Tale, at jeg reent er
gaaet fra mine ConcepteU men jeg veed ikle, hvor-
ledes det er: det forekommer mig foln om jeg al-
drig har hort saa deilig en Tale, som denne.·’ -
Over denne traive Tilstaaelse brast hele Selskabet i
Latter, og Milllterheden var vendt tilbage. Allene
ieg kunde ikke overvinde den melancholske Stemning,
hvori Carls Tale havde sat mig. Vi kjvrte ind til
Byen, og siiltes ad, men min Beslntning var nu
nfraoigelig tagen. Jeg var aldeles bestemt paa,
næste Morgen at gaae hen til Carl, og, ihvad Fol-
gen end maatte blive, brnde den Taushed, hvis
Fare jeg nu begyndte at ane.
Men neppe var Solen staaet op, forjeg mod-
tog et Brev fra ham. Her er det; jeg bærer det
hos mig. Det lyder saaledes-
"Min fande Ven! Hvad jeg har at sige Dig,
vil, imod lnin Villie, forsirakke Dig; det vil volde
Dig Sorg, men Dit vil have Kraft til at over-
vinde den. Naar Dn modtager disse Linier, er
jeg ikke mere. Jeg har noie overveiet, hvorvidt
jeg kan fersoare for min Samvittighed at forfærde
og bedrotse de Faa, som have Godhed for mig-
og fremfor alle Dig, min sande, min oprigtige Venl
—- Men jeg har en helligere Pligt at iagttage, en
endnu lielligere end den, jeg er det tedleste Venskab
skyldig. Troe ikke, at det er iFortvivlelse jeg en-
der mine Dage. Rei, min Ven! hvis nogett har
varet lyksalig, da er det mig, og jeg har ikke ta-
get feil, da jeg forndsaae, at jeg aldrig kunde blive
ulykkelig. Men jeg et nodt til at skjule min Lykke.
En hellig Eed forpligter mig til itke at meddele den
til nogen, ei engang til Dig, min Venl og dog
var kun denne Meddelelse, og intet andet, istand
til at styrke mig til at bare min Byrde. Jeg
maa befrygte at blive Meeneder, hvis jeg ikke be-
rvver mig selv Muligheden af at bryde min Taus-
hed. Flere Gange har jeg i eensomme natlige Ti-
mer bragt min lykkes Historie paa Papiret, men
ved Dagens fvrste Straaler har jeg ligesaa ofte til-
intetgjort den eneste Medvider, der i et ligtan
stigt Tilfælde kunde rvbe mig. Det er i Følelsen
af min Pligt, det er i Følelse-i as min Lykke ad
jeg forlader Livet. Lad dette berolige Dig! —
Med dette Brev følger Naglen til mit Chatol. Du
vil deri finde nogle faa Penge, fotn dog ere til-
strækkelige til at bestride hvad Omlostninger der lan
finde Sted ved mit Lig, og hvad Krav der forre-
sten maatte hvile paa mig. Paa mit øvrige Ef-
terladenslab fatter jeg aldeles ingen Priis. Din
Rembrandt beder jeg Dig tage tilbage. Den skal
vare dett sidste Gjenstand, hvorpaii mit Oie fæster
sig, naae jeg forlader mit Værelse. Men en lille
tillnkket Pretensiolt, som jeg bærer paa mit Bryst,
ønsker jeg at tage med mig i min uindviede Grav,
dog uden llndersvgelse af dens Indhold. —- Far-
vel, min sande Vent erst hisset vil jeg kunne
lvnne Dit Venskab, naar Taushedenv kolde Jern-
ntnur ikke længer adskiller vore Hjerter. Farvell
Din troe, Din evig hengivne Carl.» —
Skjorleende iilte jeg hen til Carls Bopalx han
havde allerede forladt den. En Pistolkngle havde
endt hans Dage. Ved Baglvar So fandt man
han-3 ;Lig, paa samtne Sted hvor han Aftenen
iforveien havde holdt sin Tale over Eros» s-
Her endte Fredrit fin Fortælling, og tilhhllede
sit Ansigt tned sine Hendes-. Jeg sad iaenge tan-
og betragtede hatn.
Theatret.
Reperroirer af sots November.
Sandag den 2 Deel-st. Den hvide Dame.
Mandag den ’ — Bagtalelsens Skole.
Tirsdag den Den hvide Dame. »
Qnsdag den Hakon Iat«l llar Desdags
Abonnenterne-l.
Tancredo. · «
Veermgerne t Miklagard.
Hugo og Adelheid·
—
Torsdag den
Fredag den
Løverdag den
OUO Olds-
Forlendes« ifølge Konge-lig allernaadigst Tilladelse, med Post-en overalt i Danmark og pertugdamtnernr.
I-
DLME liaeblad ndkomnser boer Mand-tit on Sredaa, da tilbringer Sliliskrlbenterne brr iStadeti for l Rbdlr« ·l Ml. S- oa T.
qxiartaliter. ·
vlndserne isair samtlige Venten-pletter-
S- tki-ovittdi’ernr er Priseit 1 Neder- 3 Me. 12 f. Solt- avarlaliter.
Sllbskrit·tion modtage-o boe- lldglotrert, og idea-
lFratrtedelie fra Slslsskrtetiolirli melde-; lldaloerett ti Dont lkr dit lM stlcstlf Dit-Musikk-
isldrtls til slldkvlktlit s Dladet bedet- aeleeerede ltors lldasveresr, baeslde paa Hjertet-i af Admiralgadrn vs Fortvnltroedet
Vio. lid, anden Sal.
Trykt hos Dirertenr I. Hostrup Sttntllz, songtllg og universitetsslsogtrvkken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
