Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uagtet dette Middel er eet af de allerforslidteste.
Næste-i i alle de nyeste Tragedier, naar det er
Digteren om at gjøre at lade een af sine Perso-
ner udtale sine Felelser for Tilskuerne, lader han
denne sige til de Omstaaende: «erlader mig, jeg
trænger til at veere ene, mit Hjerte er saa opfoldt,"
o.s.v. Imidlertid er dette forslidte Middel eet af
dem sotn bidrage til at vedligeholde Tragediett i sin
llnatur, thi hvo som attraaer Eensomhed, vil nok
finde den, uden at satte alle andre i Uleilighed.
Vel er det her ganske naturligt motiveret, at Ha-
rald bliver allene, men enhver veed dog, hvorfor
ban bliver alleue, nemlig for at kunne udvikle for
Tilskuer-tre hvad Elisif ikke tnaa vide, medetttt det
derimod havde veeret langt interessantere, og rvbet
storre Kunstfnrdighed i det Dratnatisle, om Dig-·
teren havde ladet hatn i Samtale med Clile eller
med hvilkensomhelst anden Person udtrykke det sotn
han sidett siger i Monolog-om Og nu Monologen
selv? Hvor kold er den iktel ja, dersom den havde
havt en anden Forfatter end Oehlenschlager, hveln
endnu ingett har kunnet beskylde for Asseetation,
vilde jeg have sagt: hvor affecteret! thi hvad andet
Navn kan synes passeligere for disse bestandig til-
bagevendeude Niint paa Marie, hvilke i den Grad
have generet Digteren, at han endog har maattet
tage Die tilhjelp? Og see vi hett paa Indholdet
af Monalogen, skulde vi da ikke vente at Harald,
soln første Gattg giver sit Hjerte Luft, vilde udtrykke
langt naturligere Tanker end den matte Sammen-
ligning imellem sig og Herkule82 Dersom Digte-
ren havde undgaaet Monologen, saa kunde denne
og lignende kolde Reflerioner have varet passende
anbragte; thi Reflexiotten er naturlig for den som
maa dampe sin Fslelfe; de Farver, hvori denne
restecterer sig, blive da interessante for Tilstueren,
sotn i sit eget Prisma samler dem til den Totalitet,
der synes at ville unddrage sig Bestuelsen. Men
hvor Helten er allene og ugeneert, der er Refleriox
nen, i en Situation som denne, vist not unatur-
lig. Jeg kan derfor ikke andet end holde med drtt
saakaldte N.Z., naar han kalder denne Monolog et
koldt lhrist Digt. Hvad Digteren svarer herpaa
(-Slde 18), seer ud som et lille sophistijk Kunst-
geeb. ·Han lader som han ikke kan indsee, hvorfor
Monologen kaldes et Digt, da jo dog hele Trage-
diett er et Digt, thi at Versette ritne iMonologen,
tan vel ikke berettige til at kalde denne i Stude-
leshed et Digt. Mett det er dog indlysende, at
det forandrede Verseutaal, Rimene, som ei ere til-
fældige, men komme paa deres bestemte Steder,
Juddeliugeu i Stanzer, og Slutningsrimet Marie-
sotn ender enhver af dem, at alt dette assondrer
Monologen (der ogsaa sotn Monolog staaer afson-
dret) fra dens nærmeste Omgivelser, og at den
følgelig med al Ret kaldes et lykisk Digt. Det
samme gjelder om Arelti Monolog, da han er saa-
ret (i sl- Act af Arel og Valbokg); men her
er en Monolog paa sit rette Sted, og Axels Digt
er desuden begeistret og stjvnt; Haralds derimod
kan neppe kaldes andet end koldt. J sit Svar
(Side 19) tilstaaer Digteren at Monologen begyn-
der kold, og udvikler at dette boe saa vatte. Men
naar han derpaa siger, at Harald lidt efter lidt
taler sig var-n, saa maa jeg tilstaae, at jeg ikke
kan spare denne Varme, og at det, selv om den
var tilstede, havde vetret rigtigere at lade ham tale
sig vartn i en Samtale med andre, eudi en Sam-
tale med sig selv.
Ogsaa Marias, i elegiske Vers affattede, Mo-
nolog i ZM Act er, uagtet den, som lhrist Digt,
har Begeistringett og Skjouheden forud for Ha-
ralds, dog kun et Snrroget for en Samtale, hvori
hun paa deatnatist Viis, vare sig direrte eller in-
directe (ved Reflerionettj tunde udvitle de samme
Foletser. Men selv paa dette Sted, hvor Trage-
dien er voret til meer euds sit halve Omfang, have
vi endnu ikke seet hende i en eneste Samtale med
Harald, siden FrierietZ ja hun har, siden dette,
ei engang betraadt Stenen; fvrst nu trader hnn
op, niett i en Monolog, som hun endog letser op
af Papiret. Hele dette Arrangement i Planen er
temmelig ndramatiss, og skuffer lidt efter lidt vore
Forventninger.
Man misforstaae ikke hvad her er sagt, saae
ledes sont om det var min Mening, at Monologer
aldeles burde afstaffeo. Ingenlunde; det kommer
kun an paa, hvorledes man anvender dem. Hvo
vilde f. Ex. undvære Hamlets berotnte Monolog?
Men hvad setn er at dadle, er at anvende Mono-
logen sotn et thanker for det der burde have vee-
ret fremstillet i Samtalen. Digtere, hvis Genie
er mere lhrisk end dramatisk, have Vanskelighed
med at lade en Charaeteer udvikle sig i den blotte
Samtale, hvori der saa sieldett er Leilighed til at
udtale sig heelt, ja hvor Tilbageholdenhed og selo
Forstillelse ofte ere betingede. Men den dramatiste
Kunst bestaaer just i at lade os fatte det Hele igjen-
nem det som fortie-, og Sandheden gjennem dens
Fordreielse. Hvo som ikke er istand hertil, foier
Monologer til, hvori Personen aerlig og uforbeholr
den siger Tilskuertte, hvorledes hau feler og tæn-
ker; men dette Middel har da tillige den ubehage-
lige Virkuiug, at vi derved sttar blive farvige med
Charakteren, istedenfor lidt efter lidt selv at con-
struere den. Det er ligesom naar man i samme
Aandedræt fremsatter en Gaade og dens Oplesning,
uden først at give Tilhørerett Tid til at ove stn
Stakpsindighed.
Reperroirer.
Ved en Feiltagelse stod i forrige Rummet Pigen fra
Marter-bort; til Sondag den stik-, istedet-for ttl Mandag
den 17«. Derimod er Etntlte Galottt bestemt til San-
dag den 1690
Forlendes, ifølge Iongelig allernaadigst Tilladelse,
med Posten overalt i Danmark og Hertilgdonnnernh
Trykt hos Dtreetent I. Hostrnp Schultz, songelig og uatoersitetesBogtrvktek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
