Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eet og andet, som mere henhsree til Handlingen
og til det Hele.
Den overordentlig hyppige Indblanding af
Musik, hvorved dette Stykke netsten bliver til en
Opera, gfsr et forstyrrende Indtryk, idet den hle
der os i en ubestemt Svæven mellem to dramatiske
Digtarter, som ikke have noget tilfælleds. J en
Opera er Musiken hvad Verstsieationen er i en Tra-
gedie; det vilde være urimeligt at fpvrge, hvorfor
der synges. Men i Tragedien ere vi ikke i Toner-
nes Element; deres hyppige Indblanding forstyrrer
os i Betragtningen af det Væsentlige. Den For-
kierlighed, hvormed Oehlenfehlciger i sine Tragedier
indblander Sang, Optog og Proeessioner, er et
nyt Beviis paa, at hans Genie er mere lyriskxepish
end dramatisk, thi for Indbildningskraften er alt
dette meget godt, men den sandselige Nærværelse
deraf gjor et ganske andet Indtryk; Handlingen
opholde-3 derved, og Scenen faaer et høitideligt ild-
seende, fonl kun i Virkeligheden kan stemme til
Andagt, mell i sin Cfterligning paa Theatret me-
get mere opvækker Kjedsomtnelighed. Disse Salige
af de unge Piger og af Væringerne have noget In-
teressant i en Fortælling; men hdre vi dem med
egne Øren, saa rvber sig det Unaturlige deri. Me-
get overstedigt er det ogsaa at lade «blæse en hvitide-
lig Melodie" for Varingerne, medens de knale for
deres Faner; det kan gjerne være at stigt virkelig
er passeret, men en Vagtparade, og i det Hele al
ligefrem Efterligning af udvendige Ubetydeligheder,
hvrer ikke hjemme paa Theatret. At en ulykkelig
Pige svnger sitt Sang ved Harpen, kan i en’Qpera
vare ligesaa pasfeligt som det er almindeligt, men
iTragedielr vil vi heller hvre hende tale. Jeg vil
dermed ikke sige, at alt stigt er aldeles ntilladeligt;
tvertimod, anbragt med Sparsotnhed og paa de
rette Steder, kan det forhøie Virkningen, men en
alt for tydelig Higen derefter er kun et nyt Side-
stykke til det allerede omtalte lyriske Coquetterie.
Det dramatiske Genie viser sig blandt ogsaa i en
instinetmeessig Viden af hvad det er passende at vise
paa Seenen, og hvad ingen begjærer at see. Alt
hvad som standser Handlingen, især naar det i sig
selv ikke har noget poetisk Værd, er til Skade for
Skuespillet. Der gives visse forslidte Midler as
denne Art, hvoraf især de underordnede Skuespil-
digtere vetfene sig for at gjere Effect, uagtet Hen-
sigten as disse Midler er saa tydelig, at man ikke
skulde troe, den kunde opnaaet derved. Hertil hv-
rer f. Cr. at lade een eller flere Personer gjvre
en stille Ben paa Theatret, hvilket er aldeles udra-
matisk, thi naar vi ikke hore Bonnen, faa kan den
ikke interessere os. Den stille Andagt maa være
virkelig; i Skuespillel er dens Efterligning kun et
Beviis paa Forfatteretts Armod. J Hamlet gjvr
rigtignok Kongen en lang stille Ban, men desl for-
aarfdger ingen Pause, thi Hamlet retiterer imid-
lertid een af de fortreesieligste Monologer, som no-
gen Digter har skrevet. Et andet ligesaa sorsiidt
Middel er at gjvre en Pause, medens et Uhr slaaer.
Selv Oehlensehlliger har ikke forsmaaet dette l
4d« Act af Arel og Palborg ,t hvor llhret (der, ube-
gribeligt nok, ikke har staaet den hele Dag, men
fvrst lader sig hvre i det Øieblik, Digteren behe-
ver det) endog aa slaaer 12 Slag, under hvilke
der hersker en kjedsolnmelig Pause. Det høitide-
lige, som der ligger i at høre Taarnklekken slaae i
en virkelig Kirke midt om Natten, lader sig vel
udmale for Phantasien, f. Cr. i en Fortælling-
tnrn i dramatisk Henseende har det ingen Betyd-
ning, og ligger ganske udenfor Theatrets Omfang.
J Virkeligheden kan næsten alt være interessant,
paa Theatret saare lidet. Det eneste Sted i Væ-
ringerne, hvor Musiken er godt anbragt, er i den
Scene, hvor Drvmmen abenbarer sig. Ved dette
Syn, der selv vin- det var overnaturligt, dog ikke
engang trængte til den Retfærdiggjørelse, som Dig-
teren har givet det i sin sidste Rote til Tragedien,
give Musiken en god Virkning, ligesom den ogsaa
her er ret heldig evmponeret. De stedse tilbage-
vende-ide, og Drvmmens Svar vel-lidende Harpetos
ner ere en smuk Idee af Tomponisiem
Slutningen i næste Rummer).
Nyheder.
Paa saverdag vil Mai-. Catalani lade sig bare ved
Hassm Hendes ssrste offentlige Coneert vil om kort Tid
finde Sted poapvftheatrer, og Entreessprifen bliversstbd.
Rollebesoetning
i Emilie Galotti Sorgespll i 5 Atter, as Leesing:
Emllikeseesoedavsosvoo JfrsHeger
Clanvsa..»...»««»Mad.Heger
Odoakdosovdevvvvovvsooprevchygeo
Pkindsclloovsosvvsvveaeo— tage-
Marinelli. .. . « «. ...» —Ftsydendahc.
Camillo Rota»«»»»» —Clattsen·
Conti ..«...«.....» —Nielsen.
Appkafllossavavsvevvoev —Licbc·
Gccokndc Oksiflaev ea ea desto Ist- Iokgmsenv
Angelo·«»«»««« k-Hsiß-
Prindiens Kammertjener « . » . —Phistet··
Bacclstaosssvsvvdovcvvs—Overstou0
pikrc arse-ovv«oeosvvt—soersom’
Repertoirer af 14ds December.
Mandag den 17 Deedr. tryllestviren.
Tirsdag den 18 - den paadi rede-Galskab, eg:
de Uadzillelsge.
Onsdag den 19
Tvrsdag den 20
Hngo og Adelheid cfve Fors-
dags Adonnenterne). ·
Fruentimmerhasvw og: Klar-
lighed og Politi.
Fredaq den 21
reverdag den 22
Verringerne i Miklagard.
Den drarnariske Skl·ædder·
Forsendes, ifolge Avngelig allernaadigst Tilladelse,
med Posten overalt i Danmark og Hertugdennnernr.
Trykt hos Direetene I. Hostrnp Schnltz, svagelig og UniversitetssBogtrykkerl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
