Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827. Rg 101.
Kjøbenhavns
flydende
Nedigkket af I. kpeibem nogle-e- cs Fckdinand peimzcam
K———
Den Taare, Da ved fremmed Qval da græder,
Kunstner-Maalet. Den trsstee egen sørg os adler egne Elever-
Pwlog, Fat Maal er Kunstnerens — men tak han knytte
. okvavent det til Himlean Skaberhaand,
stemsagt af Hk«· Skmspllek Nielsen ved van- Maa angstliq til Naturens Sprog han lytte,
Declamammm den 99· Dccbk. 1827. For at aflare det sin Mang, sin Aand-
Da maa han Hjernen Folder strengt udfritte-
Og laane det fra Pemtiqheders Baand.
Den ·skand, som hist udserang l Cuddamsfale, Skal Slinnet vorde Sandhed, maa han stige
Til Stivets Trykt paa Jordeeeisene Gang, Paa Tanten- Vlnger op til Sandheds Rige.
Men som indscumret er i Trolledvale,
Fastdnnder under Poeeocgesquens svang, Saa hoit er Maalet — men hans straffet svage-
Hvis Glimt, naar alle Gladene Stjerner dale, Og Haab Og sangsel gjør ham Varmen trans.
End adler Stedet i dets Undergang —- Saa lidt han det tor ned ska Himlen bragt-
Den Iand fra trange Lanler at befrie, Saa lidt bevinger han sin sene Gadg·
Der ee ee Maa-, vel vakde sit giv at vik. Han me- det ei — men skal han da forkast-
At ved det hoieste hans Tanke hang?
Det Maal er Iunstnekens — han Himlen vatker Der kan at ville — kan ei vare ringsk
J Varmen, hvor kun Jordesoeger boe-; Selv om hans Kraft det aldrig lan fuldt-ringe.
Naar Storet han afkivee, som bedeeller
I Livets Nat en Guddomel lose Spoerz Om Aunitnerlronen ei hans Straben lannee,
Naar Gladenc Zalt han en Nedbsiet raster Han veed, heel sjelden kun » blinkan GUUstk
Med Billedet af Dydens Seir paa Jords Han angrer ei, at han i Kampen stsnner,
Ncck Ismka Dss i Din Barm fremkalder, Mena blot dens Glands han seer i Slhens Dunst:
San- sturnred siden Fredene ustoldsssllder. Naar du hans Jdrat huldriig lun paaskislmsks
Og vidner-: tro hasi virsed for sin Kunst,
J Lidenskaber-A stamp, hvor Livet rinder, Da sonler ei hans Mad, til Livet svinder«
En Bjergstrsm over bratte Klippee liig, ·Til hist han ender, hvad han her begyndes-«
I Lykkens Skjsd , hvor Staden tit dog soinder, N. Darids
I Vanheldi Favn, hvor Armod tit er riig; —-
J ham Dig selv Du studiende giensinder,
Og leerer at forstaae og kjende Dig —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
