Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at stryge Seilene for ikke at drive langere i den
begyndte Retning. Han kunde jo have rvet; men
hvor skulde han saa roe hen? Han havde ingen
Grund til at foretrække den ene Retning for den
anden. Han vilde have kastet Anker-, hvis det havde
været muligt; men at naae Bund var ikke at
tanke paa. Der var Intet andet for, end at over-
lade sig til Vindens og Strvtnmens Raadighed.
Han udstadte nogle hoie Skrig i den Tanke at
maaskee et Skib kunde være nar. Intet svarede
uden Vinden og Balgerne. Han var nær ved For-
tvivlelse. Han vred sine Hænder og udraabte: O
Gud hvor vil det gaae migl Men dette Udraab,
hvorved han neppe havde tænkt Noget, bragte ham
paa Tanken om Gud. Gud, tænkte han, som
sarger for Fuglene under Himmelm, vil heller ikke
forlade Dig. Ved denne Tanke folte han sig usige-
lig lettet og hans Øine bleve fulde af Taarer.
Lidt efter lidt standsedee hank Taarer igjen og han
foresatte sig at opmuntre sig ved Sang saa længe
til Dagen kom, eller maaskee Stjernerne viste sig-
Dagen kom; men den bragte ikke stor Trost med
sig. Himmelen var endnu bedekket med Skyer og
omkring sig saae han intet Andet end Hav. Der
var endnu altsaa intet Andet for ham at gjvre, end
at forholde sig lidende. Dog efter at det havde
varet Dag i Mt Timer, fortvndedek Skyerne saa-
ledes, at han kunde skimte Solen. Da han havde
Uhr med sig saa kunde han deraf slutte sig til
hvorledes han var vendt, og nu fandt han til sin
Forskreekkelse, at ·-i.iinden var astlig. Hatt maatte
altsaa være kommen langt ud i det atlantiske Hav.
Men hvor paa Lag hau var, eller i hvilken Ret-
ning for sit Land, kunde han ikke vide. Dog be-
sluttede han at styre imod Shdost, i den Tanke, at
hvis han ikke naaede Farverne, saa vilde han dog
sandsynligviis komme til Hetland, Svderverne eller
Skotland. Men endnu sseilede han l nogle Timer
uden at kunne aine Spor af Land. Nu begyndte
han at blive ængstelig for 2evnetkmidler, da hans
Brud og hans Drikkevare næsten vare gaaet op.
Med Fiske var han imidlertid godt forsynet, og han
tankte paa at spise dem raan dog kunde han ikke
beqvemme sig dertil for Hungeren plagede ham stær-
kere; men hans Tarst blev saa heftig, at han over-
talte sig til at snge Blodet af Fistette for at stille
den. Han feilede endnu i nogen Tid i den begyndte
Retning, da han saae nogle Strandmaager. Her-af
kunde han stutte, at der var Land ikke langt bor-
te. Han gav Agt paa hvilken Side de viste sig,
deels blot Morrskab i den.
og da han stere Gange bemærkede dem ved den
vestlige, saa besluttede han at styre derhen. Han
havde ikke feilet i en halv Time for han oinede
Land. Ingen kan beskrive hans Glade ved dette
Sva, især da han feest troede, at det var Far-
verne. Da han kom nærmere, kunde han kjende
at det ikke var dern; han tænkte da, at det var
een af Ocrne ved Skotland, og styrede endnu rask
derhen. Men snart saae han, at det var en eenlig
lille O, der, saavidt han kunde skjonne, var ube-
boet; thi han saae intet derpaa uden Grav, Lyng
og noget fmaat Krat. Imidlertid betænkte han sig
ikke paa at gaae i Land, da han derved længere
kunde tanke at opholde Livet, end hvis han
stakkede om paa Havet, hvor hans Levnetsmidler
snart vilde være fortærede, og hvor han ved den
farste stærke Storm vilde omkomme.
Den gamle Keinelte Rose-.
l.
Boger, forsaavidt som de undertiden vverleve
mange Mennesker, erfare endnu meer end disse,
hvor forgjængelig Verdens Ære akrnindeligoiie er.
Den gamle Keineke Vosi (d. e. Fnehk, Nerv) som
nu Faa kjende og Farre læse, var i sin forste ung-
dom en Haandbvg for Fyrster og Statemænd. Man
troede, at den indeholdt de dybeste politiste Hem-
meligheder og alle Moralens Grundsætninger-. For
almindelig Mand var den dengang for hvi, thi man
antog at al Viisdom laae skjult i dens Fabler og
snurrige Eventyr, der altsaa ingenlunde vare blot
for Moero. Den var Studium og Leeture for Tide-
alderens Fornemste, og benyttede man sig af den
som Vehikel for Morrskab« saa forblev ogsaa denne
de hviere Cirkler forbeholden. Philip den Sinaika
Konge af Frankrig, gav i Aaret 1313 en Fest-
hvori hele Reineke Foh dramatisk blev forestiilet’).
Men — sic transil glat-i- mundi s- den
tabte sin store Anseelse og blev til en simpel Mom-
skabsbvg for Folket, hvorved den altsaa dog vandt
i Pvpularitet hvad den mistede i Fornemhed. Den
har i sin blomstrende, nu længe forsvundne, cPe-
riode været vidt udstrakt i hele det store tvdske Rige
og har derfra sorplantet sig til vort Fædreland,
hvor ligeledes mange have deels sogt Viisdom-
Vi ville, inden vi vi-
dere omtale den, i et flygtigt Omrids fremstille
·) Urter-w- vs tllmueni pietrskadelorenlng. Altb. Maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
