Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dens Indhold, i den Formodning, at det ikke vll
fortryde Læserne, for et Par Øieblikke at gjore sig
bekjendte med hvad der i fordunt Tid har moeret
deres kjete Forfordee.
Nobel, Leven og Dyrenes Konge, laderi
sit Rige forkynde en Herredag, hvortil alle hans
Undersaatter skulle mode, eller, efter den franske
Oversættelse, hatr lader ndblase en Rigsdug, hvor-
til kom Depnterede fra alle Stænder, saa at, lfolge
denne Fortolkning, ogsaa Dyrene dengang havde
en af de nu saa meget yndede eonstitutionelle For-
fatninger. Alle Skove-l Dyr og Fligle stimlede da
sammen; ingen inanglede, undtagen Keineke, Ræ-
ven. Hvorfor udeblev han, som dog var saa vig-
tig en Person i Dyrestaten og en Hofmand af for-
ste Klasse? Det viste sig snart. Thi alle havde
Klager at fremfore over ham, alle havde han for-
nærmet, paa den ene Grlmbart, Greevlingen, hans
Fattet, nær. Enhver fremstaaer nu med sitt Kla-
ge; ikke blot Enkelte, men hele Familier boie sig
for Throneu og raabe om Beskyttelse og Retfærd:
lllv Isegrini, hoist fornærmet af Reiueke, begyn-
der; Hunden, Pantherdyret folge efter. Gtimbart
optræder til den Auklagedee Forsvar, tdi han var,
som sagt, hant Fætter og skaanrt as ham. Men
et sælsomt Optrln udslettet Indtrykket af hans Tace—
En lang hoitidelig Liigskare drager frem og hen for
Dyrekongens Throne. Det er hele den ærværdige
Honse«Slægt, et talrigt Samfund af nyttige Bor-
gere og Borgerinder i Staten, de ere l dyb Sorg,
ikke blot i Udvortes, men ogsaa i Aasyn og Lader;
Hennlug, Hanen, er i Spidsen. Paa Liigbaaren
ligger en myrder haabes11ld ung Hone, myrdet af
Relneke, men frelst, dog kun til Doden, as Hun-
den. Her fortallee Synet selv Gjerningen, Kon-
gen vredes, der holdes Raad, og Brunet, Blot-
neu, afsendt-, for at stavne den Anklagede ind for
Kongens Domstoel.
Den mandhaftige Bruutt drager heel tillids-
fuld ud og kommer fuld af Mod til Reineke. Den
Listige modtager ham paa det alleroenligste. Han
kjender Gesantenk store Passion for Honning, og
af denne benytter han sig til at spille ham et slemt
Puds. Reineke, en klog Polititus, kjender vel
Gefanternes Inviolabilitet. Han fornærmet ham
ingenlunde umiddelbart enten i Ord eller Gjerning-
Men han lader ham selv lobe i Fordærvelsen. J
en Bondes Gaard, siger Neiueke, ligger en halv-
klovet Træstamme« i Klovten findes Honniug fuldt
op. Brunst forlanger selv at komme did. Reineke
farer ham gjerne derhen, og Bjornen stikker graa-
digt Hovedet og begge Labberne ned i den brede
Klovtz nu trækker Reineke Kilerne ud, og Brunn
er en fangen Mand. Panden, hans Folk og Nar
boer komme til, de overfalde og gjennempryglr
Bsornen, der kun i den yderste Nod, og med Ta-
bet af Hud og Labber uudkommer. ·- Atter ud-
sender Kongen Hinzo, Katteti, det har en lignende
Skjelme, thi Reeoen lokker ham i en Snare, hvor-
af han forst l en ynkelig Tilstand slipper ud. En-
deligen tildyder Grimbart, Grnvlingem der fryg-
ter for Kongens Vrede, selv at hente sin Fattee-
Reiueke lader sig af ham overtale til at reise til
Hosfet. Underveis paakommer Reineke Frygt for
Livet og Samvittighedsstrupler. Han beder Grim«
bart hore hans Skriftemaal, og seeholder Absolu-
tion af ham.
Omsider fremstiller han sig da for Retten, og
erholder sin Dodsdotm Jsegrim, Bruun og Hinze
ere især virksomme i at faae ham stæbt til Galgetl.
Han staaet allerede paa Stigen, men lader dog ikke
Moder synke. Hans Tale, saafremt han kun faaer
Tilladelse at holde den, skal endnti redde ham, me-
ner han. Han faaer virkelig denne Tilladelse, og
han er frelst. Talen er fortræffelig. "Visseligen,
begynder han, er jeg skyldig, og min Straf den
retseerdigste." Naar han derfor-, siger han videre,
un beder om at maatte tale, saa skeer det allene,
for at bede dem om Tilgivelse, som han saa grove-
ligen har fornærmet, og at gjote offentlig Skrifte,
for at ikke maaskee nogen i Fremtiden skal lide
Straf for en eller anden Forbrydelse, han l Stil-
hed og hidtil ukjendt har oegaaet. Paa denne
Maade vilde hatt endnu i sin sidste Stund forebygge
mange Ulykker, og Himlen vilde stride denne gode
Gjerning til Afdrag og Liavldation paa hans mange
Synder. Han fortæller nu nogle af sine andre Be-
drivter, men indvikler i sin Fortælling meget snildt
Ulven, med hvem han paastaaet at have gjort fal-
leds Sag, og fremstillet alt paa faa listig en Maa-
de, at det meest Forhadte allene falder paa hans
Fieuoe. De have, efter hans Fremstilling, eooet
og stjaalet i Fælledstab; men bestandigt hat Ise-
grint beholdt det Bedste as Byttet, ja ofte det Hele-
for sig alleste. l"i1)ken Gud være lovet, foier Rel-
neke nu til, desuagtet leed jeg dog ikke Huitger; i
al Stilhed ernærede jeg mig af min hemmelige Stat-
af det Selv og Guld, som feg hat i Gjemme paa
et hemmeligt sikkert Sted; deraf har jeg nok. Man
skal ikke kjore mig det bort tued een Vogn, ja ikke
med syv." Denne som i Forbigaaende henkastede
Yttring et en siin List af Reineke, der- kjender Lo-
vekongeno umættelige Gjerrighed. Ved Skatten
bliver Kongen strax opmærksom, han vil vide mere
derom. »Gsetne, svarer Reineke, mig kan den dog
ikke længer gaone, da seg skal dor. Kongen befa-
lee at udsætte Dommens Fuldbvrdelse. Reineke
kommer ned af Stigen og begynder den lognagtigx
ste Fortælling om den skjulte Stat, men med den
stotste Sandsynlighed; thi han opdigtet med stor
Kunst en sammenhængende Række af rimelige Be-
givenheder og kaster derved tillige Mistanke paa sine
Firnder. Skatttn tilhorte forhen Forradere, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
