Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cide man skulde sagt det nærmeste Land, og da
han, isar fordi han mangiede Compai, ikke vo-
vede sig langt ud, besluttede han at sinde sig i sin
Skjæbne, og at blive, til Handelsen maaskee sarte
et Skib hen i anem eller og Daden gjorde Ende
paa hans sorgelige Tiloarelse. Men nu faldt det
ham ind, nt han maatte svrge for at udholde Vin-
teren. Udvei til at skasse sig Kinder vidste han ik-
ke, men han sparede saa meget som muligt paa
dem han havde, for at han om Vinteren kunde have
godt af dem. Vigtigere for ham var det at have
Huntlp, da hans Baad ikke tilstrækkelig kunde de-
skvtte ham imod Kulden. Han holdt det for kig-
tigst at indrette sig et Slags Kielder, hvorvver han
kunde lagge et Tage men at grave var vanskeligt
for ham, da han ikke havde nogen Spade. Han
tankte fatst at bruge en Aare som Spade, men
han dttankte sig igjen fordi han maatte frpgte for
at giare den ubrugbar, og han valgte derfor at op-
ossre en Toste af sin Paav; men da hans Lomme-
kniv var det eneste skjarende Instrument han hav-
de, varede det lange, inden han kunde saae Been
ttt dannet i Form as en Spadr. Endelig sit
han Spaden seerdig, og grov nu med Besvarlighed
et Hul iJorden, hvorover han lagde et Tag as
Enebarriis og Lyng. Han sankede ogsaa endeel
Mit og Lvng sammen til Brnndseb Af de Fiske
han fangede, ragede han nogle, og andre tarrede
han til Brug om Vinteren. Da han avedt sig
godt l at kaste med Stem, saa lokkedee det ham
og at denbe nogle Fugle, som han ogsaa tarrede
eller ragede. Marehatmen som han havde seet, gav
nn modent Fra; dette samlede han ogsaa ind. Li-
geledes samlede og tarrede han nogle Bar, som han
fandt mellem Laagen. Da han saaledee havde sor-
sontt sig, oppeviede han rolig Vintereni Komme,
og farte siden i denne et ret taaleligt Liv, naae
man undtagee den Keedsomhed og den Langsel ef-
ter Hjemmet, han var plaget af.
Da Foraaret endelig kom, foretog han sig paany,
ligesom for, sine Seiladsrr, ikke længere saa meget
i Haab otn at naae Land, sotn for om muligt en-
gang at stade vaa et slib. Engang, omtrent et
Aar efter at han farsi var kommen til Ørn, da han
var feilet temmelig langt imod Norden, sik han
Oie paa et tomastet Skik-. Han kunde ikke vente
at blive seet af Folkene paa Skibet, fordi hans
Daad var saa liden, og hans Raab vilde de ikke
kunne hare. Der var altsaa intet andet for end
at anstrenge alle Ikke-seer for ved Retning at komme
det varmere. Da Vinden ikke var skark, varede
det ikke lange inden han var Skibet saa naar, at
man kunde hare hant Maal-. Alle bleve forun-
drede over at see en saa liden Daad i det vilde
Hav, og han blev med Glade optagen i Skibet.
Det var en Granlandtfarer fra Cngelland som ntt
var paa Udreisen, og som ved at trodse var kotns
men hant O saa nar. Han sit af Folkene at vide
i hvilken Egn as Verden han var, og at det Land
hvorpaa han havde varet, formodentlig var Den
Bud. uagtet han helst anscede strax at komme til
Fare-true, fandt han sig dog i, da dette ikke kunde
lade sig gjort-, at falge med til Granland. Her
traf han paa et dansk Skib, som modtog ham paa
Hjemreisen til Farveriie og afsatte ham dee. Hans
Slagtninge og Venner, som havde troet ham druk-
net, vidste ikke om de kunde troe deres egne Øine
da de faae ham; men Gladen var ubeskrivelig, da
de overbeviste sig om, at det virkelig var ham.
Han skal leve endnu, og den Skipper, som har
meddetlt Historien, siger, at hans Sanddttthtd er
ligesaa uomtvistelig, som Tilvartlson as Pest Bue.
BO
Brev fra tre Magdalener.
Der har gaaet et Rygte, at der skulde oprettet
en Magdalenestiftelse her i Been. De vil ikke
undret over at vi, saasnart det kom ot for Dre-
bleve degieetige efter at saae et tydeligt Begreb m
en Indretning der skulde bare vort Navn. Vi
spurgte altsaa adskillige kvndige Folk derom; de
uudvege sra sarst as Svaret; men omsider sik vi
dog saa megen Oplysning som vi anskede, og endnu
mere. Vi vide nu, at ikkun saadanne Damer
skulle anseet vardige tll at faae Plade paa denne
Stiftelse, som aldrig, i hvor mange Cristelser de
maatte have varet paa, kunne blive, hvad vi ere,
og til hvis Classe vi hailigen fredede os at hen-
regnes. Men detank nu selv, hvor smerteligt det
maa dlive for oi at inse i Aviserne f. Ek-
"d. ts Septlm opfaret Don Juan til For-
"deel sor Magdaleneenez« eller:
«i Hr. . .o Coneert udsarei Aotnaneen
»Cs hat die Schdpferln der Liese, i Fortn as
«Tekzet· af tre Mogdalenere» eller: "i Aaret 1828
«’ere paa Magdaleuestiftelsen indkomne 15, ue-
«gaaede 13, fadte 7, dade 2.«
Det bliver ikke til at udholdel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
