Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fode, som kunde erstatte ham Breden Ved strande
dredden saae han adskillige Slags Muelinger og
Bladdpr. Han ventede rigtignok ikte at kunne
bruge nogen af disse til Fode, men han stolede paa,
at hvor der vare saa mange af det Clagi, maatte
det ogsaa vare Fiske, og han tankte at kunne bruge
hine som Madding. Efter at han havde tilende-
bragt sin Vandrittg ttenkte han paa, hvorledes han
skulde ligge i Lh otn Natten. Han faldt snart
paa, at det klogeste vilde vare at vende sin Baad
ag lagge sig under den, indtil han knnde faae bhgt
en Hatte. Dette gjorde han efter at han sarst af
kvng som han afskar, havde redt sig et Leie. Far-
end han lagde sig til Hvile maatte han nyde et or-
dentlig Maaltid. Rigtiguok blev det ilke sont han
elleri havde pleiet at have det. Af Beed havde
han kttn et lidet Stoltez dette foresatte han sig at
spare saalange det var muligt, og rorte det dee-
for slet ikke. Ligeledes lod han en Smule Bræn-
deviin, han havde i en Ftasle, blive utro-t, for at;
han kunde have godt af det en anden Gang. For ; gett Fugtighed i sig, vilde den siet ikke fange. Ef-
at have noget at drikke gik han med sit Osekat og
en Aare hen til Moftn, han havde fundet, gra-
vede med Aaren et lidet Hul i den dlade Jord og
tttnrkede hvorledes Vandet efterhaanden trak sig ind
i Hullen Jmedentl dette samlede sig , gik han om
islkosen og sagte efter Fugleredert han var saa
heldig ogsaa at finde et Par med Æg i, disse Æg
tog han med fig. Det Vand han havde samlet sig
i Hullet« tog han i Osekaetet, og bar det saa hen
til sin Vand. Her holdt han nu sit Maaltid, som
bestod i nogle raae Fisse af dem, han havde fan-
get den forrige Dag, og nogle Fugleag sotn han
maatte sljsre meget sntaat for at kunne faae dem
nede hertil drak han det Vand han havde taget
med, sotn havde en temmelig vatnmelig Smag. Da
dette var skeet, kroh han ind under Baaden, lagde
sig paa sit Leie og faldt snart ien dvd Savn.
Om Morgenen da han vaagnede, bestemte
han sig slrar til at gsare et Forfag paa at finde
et dedoet Land. Da han altsaa havde forsynet sig
med Vand af sin lille Brvnd og taget sit Fiskm
redskah med, gad han sig paa Veien imod Shdosi,
da han ved denne Side snarest formodede at sinde
Land. Mett da han ikke havde Compat, og Far-
vandet var ham ubekjendt, saa at han ikke vidste
Besked om Stramnlngerne, saa vovede han sig
ikke langete fra Landet end at han endnu kunde
see det. Da han efter Solens Sted paa Himme-
len kunde beregne, at det omtrent var Middag,
l
var han saa langt borte, at han netop kunde dine
sin O; men herfra af var det ham ikke muligt
at see noget andet Land. Han feilede nn i en an-
den Retning, men altid saaledes at han endnu kunde
see Den, men ingensteds var det ham muligt at
see andet Land end denne. Da Klokken var om-
trent tre, vendte han hietnad, og da hin igjen var
Den saa nnr, at han ikke tvivlede paa at kunne
sinde den endog ved Natten, faa begyndte han at
tanke paa Proviant. Hatt lagde nogle Krage ud
fra sin Daad; men var denne Gang ikke istand til
at faae saa meget at det fuldkommen knnde matte
ham. Da Lusten var klae og Natten lov, beha-
vede han ikke at sorhasle sig og kom farsi lange ef-
ter at Solen oae gaaet ned, til Land. Nu taakte
han alvorlig paa at skasfe sig Ild. Fortdi havde
han med sig, saa at det ikke var vanskeligt at faae
Ild, men det kom an paa at vedligeholde dett.
Han forfvgte med noget af Lpngen, sont han havde
lagt ind under sin Daad, men da den havde for me-
ter at han lange havde arbeidet forgiavee« maatte
han endelig opgive det, og lagde sig da, langt ud
paa Natten. Nasie Morgen kunde han ikke slaae
sig tll Rolighed, sarend han havde faaet et Baal op-
tandt; han gik omkring paa iden, for at opssge
de tarrelle Grene og det tareesle Grad han kunde
finde. Det lvkkedee ham nu vel temmelig snart at
faae Ilden til at feenge deri , men endnu vilde den
iike drande i kue. Havde han havt en Svovlstik-
ke, hvor let vilde det da ikke have gaaet? Nu
maatte han saare lange puste og ingge det tilrette,
inden det vilde faie sig; men endelig lpkkedei
det, og nn lagde han saa meget Lvtig til, at han
sik et siort Mal. Det var gaaet langt op paa
Dagen medens han beskieestigede sig dermed, ogsaa
havde han megen Lvsi til strax at anvende den er-
holdte Ild.
Derfor foretvg han sig ingen lang Belladi,
men begav sig blot ud for at siske. Han gjorde en
ret heldig Fangsi og siegte derpaa nogle af de Fisk-
han havde faaet. Hvor glad blev han ikke, da
han igjen sit ordentlig tilladet Fade? Endntt sav-
nede han Salt; men han erstattede Mangelen deraf
nogenledeo ved Svoand·
De falgende Dage blev han varigen ved at
selle omkring for at opsage andet Land; tnen han
dlev snart til sin Bedravelse overbeviist Om- sl ds-
ikke var noget Land i Narhedett. Han sundt M-
ettgang gjort nogen timelig Gltning otn ved hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
