Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
IEC
Kjøbenhavns
Mandagen den aad-
————s
—-
Redigeret as I. L. Heiberg.
Den gamle Reinelte Ros-o.
ll.
Saaledes ender Fortallingen om Reineke Fosi (i
den danske Oversættelse Miltel Nerv) udentvivl hvor
mange Læsere mindst ventede det, og paa en lige-
saa noentet Maade. Thi det er aldeles ingen tro-
stelig Ende, at Aeglist og Trolsshed, Ugudelighed
og overtage Ondskab stedse gaaer as med Seiren-
og beholder den ogsaa til allersidst. Helten i Dig-
tee —- Reinete — er unagteligen klog, men denne
Klogskab er blottet sor al Retslasfenhed, al sadclig
FolelseZ hans Forhold ee vor-rende, thi han myr-
der og mishandlet Usthldige med samme Ligegixtc
dighed som Skyldige, han spotter de Mishandlede
og trodser ved sin Snedighed og Klogskab al Lov
og Ret; men disse ere saa svage, og den soruretx
tede Uskyld nyder sor Thronen, dens sidste Tilflugt
her i Livet, saa liden Besthttelse, at den Ugude-
liges Trods omsider keonee med det fuldkomneste
Held. Skjondt Digtet bruger Dyrene som Men-
nestee, hvorunder menneskelig Fard og Bedrivt
fremstilles, er det dog ikke nogen egentlig eesopisl
Fabeldigtning, thi det har ingen Moral uden en
sordaroelig. Det see allene et sanddrne Speil as
sin egen Tid, og har saaledes ilte upassende i den
latinsle Oversættelse, og dersra i den danske as
Udgioeu as Ferdinand Printzlau.
1747, saaet det Tillag paa Titlen: speculum riw
sulicae (.Hoslevnete Speil). Digtet strider sig, ess
ter alle Literatoreri Angivelser, sra Middelalderens
sidste Halvdeel, men om Aaret-ellet og den oprin-
delige Forsatter er man uvid. Med Bestemthed
at sasisattehiint eller angive denne, er nu umu-
ligt. Efter de indvortes Kjendemserlee at domme,
slulde man, hvad Tiden angaaer, helst antage, det
hsete til et as de to sidste Seller i hiin Tidsalder
og snarere til det femtende end til det fjortende
Aarhundrede, forsaavidt den almindelige moralske
Fordreroelse, det skildrer, vel bliver meer og meer
traessende, so mere Perioden nærmer sig sin Slut-
ning, da Resernmtionen endeligen gjenvakte en ad-
leke Tidsaand. Fra denne Cpoche udviklede sig lis
geledes, sijondt langsomt, i de kommende Derem
nier, bedre Grundsætninger iPolitll og Stats-
siyeelse. Frakheden, sont i den ubltt Afladshandel,
der osfentligen saa at sige antoeisercde alle Sandte,
havde naaet sin hoieste Spidse, sandt ille længere
almindeligt Bifald. Da netop den aabenbare Frat-
hed spiller Hovedeollen i Reiuele, da l det her stem-
stillede Liv Roggesloshed, Utugt og Foeraderi stedse
seirec og nsorbeholden trodser i sin Seier; Rede-
lighed og tlsthld bedraget og nthrdes; de Ringere
og Svagere underteoltes og soge fdkgiEVks Beskyl-
telse hos den hoiere Magt-. Religionett blot bestaaer
i Ord og udvortes Lader, medens Absolution for
de groveste Synder er at erholde som Autoeisatiote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
