Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til nye; og endeligen en Politit eller Verdensklogs
fcab corres, der hverken erkjender Religion eller
Moral, men llm betjrner sig af begge til andre
Hensigter-! Opnaaelse; faa synes hele Middelalde-
rens fuldendte Fordærvelse at have ligget for den
poetiske Maler. For ret at forstaae Digtet, maa
man noie have dets Tidsalder for Øie.
Naar man betragter hvorledes Digtet Rei-
nele fremstiller hiin Tidsalders Politil i sin seier-
rige Glands, og betanter det meget rimelige Sogn-
at denne Bog i sin Nohed har tjent Forsier og
Statstnernd til Anviiinlltg, faa kunde Reineke siges
at vare en Forlobtr l Tvdfkland for Matchiavelli
i Jtalien. Reinete er ifar bekjendt fra det fem-
tende Aarhundredes sidste Halvdeel sden aldste tyd-
ske Udgavt er fra 1498), Maechiavelli levede fra
1469 til 1527. Hans Betragtninger over kivius,
og Bog om Fyrsten, isar den sidste, indeholder deels
hans egen deels hans Tidsalders pvlitiske Troeslm
tjendelse. Hvor aldeles hos denne Forfatter Reli-
gion og Moral ere Politilen underordnede, hvor-li-
det Mennesker og Menneskeliv hos ham lomine i
Betragtning, og at, efter hans Lette, den lolde be-
regnede Klogskab tan betjene sig af« de fkjandigsie
Midler, naar de tun stemme overeens med hiin
hoieste Grundsatning, ere consegvente og hensigts-
tnassige, dette er vel bekjendt. Vi see, i det her
omtalte Digt, Reinete handle efter samme Grund-
satninger; han gaaer frem med selvfamme Confe-
avene i sine Taler og l sin hele Opforfel for Ret-
ten; hverten Sandhed eller Ret eller Religion ere
ham hellige; han mishandler dem samtlige for at
naae sit Maal, og naaer det ogsaa virleligen. Det
er intet Under, at denne Reinete en Tldlartg gjaldt
for Qvintesfensett af eTidlialderens Viisdom, og
blev en Haandbog, et Studium for dens Store,
ligesom Maechiavellis "F—hrsien" siden, og intet Un-
der, at man i begge lagde meget meer, end For-
fatteren selv havde tankt." Dog ere vistnok Mar-
rhiaorllio Forskrifter aldeles alvorligen meente, tun
at matt endnu anvendte dem varte, end de vare
meente, medens det er sandsynligt, at Reinete,
foruden at vare Tidens uforfalftede Speil, tillige
skulde vare en Satire derpaa; og man maa tilstaae,
en hoisi bitter. Thi en fkaroere Satire (forseetlig
eller uforsatlig) tan neppe tantes, end Slutnin-
gen, hvor Monarchen atter lader sig besvare af
Mittel (enten godtroende, eller fordi han finder
den Politit, hvorefter han handler, probat), over-
oser ham med Naade og Ære, og fatter Morde-
ren, den utugtige, Hvileren og Forraderen i een
Person narmesi sin Throne.
Som en trassende Stildring af en martret-dig
Tidsalder har Reineie Foß et hsit Verd, og den
vortifke Behandling af YEmnet er, deels med Hen-
svn til Tiden, deels i sig selv, iite mindre vardik
fuld. Om Bogens asthetiske Vard ville vi henvise
Laferen til den forsie Deel af Kahbeks og Nye-
rups Forelssninger over danfk Digtekunsi Uibhvm
tsoo), og, om de forskjellige Udgaoer, til samme
Skrift, og til Nyerttpd alt forhen navnte om
Almuens Motrskabelasning· Ktsn Begyndelsen af
to af de danske lldgaver ville vi til Prove og
Sammenligning anf-re. Den forsie danske Over-
sattelse er af Herman Weigern, troet fortie
Gang 1555 og fordansket efter den plattvdske Ori-
ginal i samme Men-ant:
"paa plage-Dag, ville I det stakke-
Da dette maa songe Eeg og sattes
Skovene stode grsnne store og smaae,
Jorden gav sine Blomster hvide og blaae,
Grsnne og gule med herlig Latt,
Alle lmaa Fugle de ljunge imuet.
en saare Mig dog, ndea Regn og Bar-
Alle vare glade, lorn der var ner-
J den sierde danske udgave, 1747, troede man at
rette sig efter Tidens Smag ved at omdanne Ver-
sene til Alerandrinere. Dette har betaget Tonen i
det hele noget af sin simple Trohjertighed, skjondt
Alexandrinvert, for den Tid, ikke ere uheldige, men
de have forledet den unaonte Bearbeider til nogen
Udtvaring af de gamle Vers, saa at Vtrsisitationen
tildeels er bleven mattere og langt mindre vitantt
Paa vndig Piadfedag, om I det ret vil mat-ke-
Da hortes Gogekuk« da lang den Qviderssarke,
Da laae man Skoven med sin gksnde Med-Mig list-
Og Marken malede med sine Blomster blaae,
som fatvtde l Jleng gav herlig Lugt for Rasen-
Og Markens Fugle sang saa meget net og keasen.
Man har ogsaa havt en PfeudorKeinekeZ ligesom
vores Dage have seet en pseudo-Götde, pfeudo«
WaltersSeotr og PseudosClauren, dog alle af
meget forskjellig Tendens og Vordi. Caspar
srldr. Keimey Bvefoged i Bremen (f. 1692, d.
t772) en lunefuld Digter og stor Kjender af det
gamle nederfachsifkr Sprog, forfattede, under det
opdigtede Navn Franz Heinr. Spotte, et Digt i
samme Smag som den gamle Reinete Fos; egent-
ligen en Fortsattelse deraf. Deto Titel var: Henns
ynk de Han (-Henning Haven) og Forfatteren skal
lange have ladet Literatorerne blive i den Forme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
