Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er opstillet paa Poatc—M011c 6). og det saaledes-,
at begge ere skilte ad, den ene paa den ene, den
anden paa den anden Side af Veien (jeg kan for-
sikkre Dem det paa min Ære, og kan, om sor-
nsdent« bekrtefte det med min korporlige Ced, at
det forholder sig saaledes). Kommer man gjennem
Porta tie-l Poptrlo 7), saa omgiver nu to vide Halv-
eirkler Obeliskett, hvoraf enhver har i Midten et
Springvand, der er giret med kolossale Statuer;
ved Siden af Kirkerne seer man to enorme Byg-
ninger opfatte, der snMU» knuse disse, og hine-i
Senlptur og Architektttr ere det usleste og assindige
sle opna. man kan ttenke sig; og det paa en Tid,
hvor saa store Knustnere leve i Rom. Jeg vilde
aldrig kontme til Ende, hvis jeg vilde indlade tnig
i det Enkelte af diese ofte meget larerige Synder-
ligheder. Det gjor mig desuden alt for ondt, tis
at kunne sige mere herom, saa latterlige endog Me-
get heraf er.
Til Efterretnittg
sor
alle nyegjerrige Lediggjaengere.
—-
uagtet det danske Sprog ikke har noget enkelt
Ord til at betegne denne Klasse af Mennesker, som
Pariserne udmaerke ved Ordet Bad-uds, saa har
man dog ikke deraf slutte, at deres Antal forholds-
viis er ringere i Kjobeuhavn end i Paris. Hvo
har ikke bemærket, hvorledes det urimeligste Rygte
kan satte den simplere Klasse af de Lettroende, og
det ubetydeligste Rogte den siuere Klasse af de Vari-
troe i den starste Bevægelse-? Det er ikke mange
Aar siden, at en stor Skare Mennesker forsamlede
sig paa Balbv Pakke, for fra eet af de holeste
Punkter at see det bebudede Skuespil af Verdens
Undergang. Den sinere Portion lader sig vel ikke
lokke as et saa usandsynligt Haab som dette, meer
til Erstatning kan ogsaa det Allerubetndeligste bringe
den paa Benene. Lad en fremmed Prindt drage
igjennem Byen, et Ægtepar blive viet i en Kirke,
en Synder blive fart til Retterstedet, og man kan
vare vis paa at de nhsgjerrige Lediggjangere af
alle Stænder-, Kjon og Aldre ville inosinde sig. I
en vis Henseende er denne Art af Mennesket-, hvor-
i-) Broeit over Tideren udtn for Rom- svrdeu km ditto-laa- eet-;-
ssilios.
7) Den af Rente verke, dvoras man korte-net- ind sra Tossaam
til jeg endogsaa henregner mig selv, virkelig at
misunde. Det er ikke uden Grund at Italienee
ren taler otn il dissino tar- niente (den guddom-
melige Lediggang), thi Lediggang har Mennesket til-
salleds med Guderne. Den sotn har travlt, maa
ofte forsotnme en behagelig Leilighed, Lediggjarngee
«ren derimod gaaer omkring i den Hensigt at gribe
alt hvad sotn tilboder sig. Ligesom de omvankende
Riddere lode deres Hest gaae for slap Toile, og
bringe detn hvorhen den kostede, saaledes gaaer eg-
saa Lediggjaengeren, hvorhen Tilfældet bringer ham,
og han er kun at beklage, naar han maa vende
hjem uden at have gjort noget Bytte, eller oplevet
noget Eventyr.
Hvad som i den senere Tid isar har asgivet et
rigt Stof for Kjvbenhavne ttpogjerrige Lediggjaent
gere, er Madatne Catalanis Narvtrrelse her i Sta-
den. Jeg taler ikke om dem, soin blot have varet
nysgjerrige efter at hore hende synge, thi denne
Nysgjerrighed er saa naturlig for Alle, at den vel
ikke blot har sat Lediggjaeugerne, men selv de meest
Beskjeftigede i Bevægelse. Men dtr givet Visse,
som ere mindre begjærlige paa at hore end paa at
see hende. Der gives dem som ofte give sig et
Ærinde forbi det Hotel, hvor hun boer, eller end-
og op paa Gangen udenfor hendes Værelser, i det
Haab at see, om ikke hende, saa dog een af hen-
dee Domestiker. Der gives dem, som prale af at
have en Broder eller Fætter-, der har seet Mad.
Catalanis Secretair i en Boutik paa Ostergade.
Har Nogen vteret saa lykkelig at trarsfe den beromte
Sangerinde i et Selskab, maaskee endog at gjore
hendes personlige Bekjendtskab, at tale med hende,
og kunne berette eet eller andet, som hun har sagt,
da kan matt vare vis paa, at en saadan ikke fatt-
ter sit Lpti under en Skjeppr, men at han i en-
hver Conversation vil vide at gjvre sit Fortrin
gjeldende.
Mett eftersotn det Ønske at gjort Sangerindens
personlige Bekjendtskab, hos de Allerfleste ikke kan
blive andet end et Ønske, saa kan alle de nysgjer-
rige Lediggjoengere, som leve med uopspldt Haab,
ikke vare Hr. Dr. Otto taknetnntelige nok, fordi
han i det sidste Hefte af sit Tidsskrift for Phrenoe
logien har givet dem en udfsrlig Forteguelse paa
alle Mad. Catalanis Tilbolellgheder, stilelstk og
Forstanden-ner, fremsat af en engelsk Aande-phi-
losoph (Phrenologie og Aandsphilosophie erklteree
Hr. Dr. Otto for spnonpme), sotn har varet saa
lykkelig at befrie den store Sangerindes Hjerneskal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
