Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvilken uhhre Gjenvei for enhver som kaster at
lare hende at kjendei Ikke ved slere Aars daglige
Otngaiig, end sige ved den flygtige Satntale,· soin
een eller andeii lykkelig Lediggjeenger kunde vente
sig, vilde man saaledes komme til Kundskab om
hendes Charaeteer« som as soigende Listee
Tilbpieligheder.
1.
2. Bprnekjerlighed middelmaadig.
Z.
st. Hengivenhed meget stor.
5. Selvsorsvarvdrift (Mod) middelmaadig.
6. Ødelæggelsesdrise middelmaadig.
7· Mechanitk Kunstsands stor.
s. Erhvervelyst stor.
v. Dplgeattkaa stor.
seielser.
Seivkjierlighed middelmaadig.
Behageipst llor.
ForsigtiglJed middelmaadig.
Godmodighed stor.
Wrefrpgt middelmaadig.
Fasthed stor.
Ketsfpieise meget sior.
Haab stort.
Sande for det Vidunderlige stor.
Forstanden-ned
Vittighed middelmaadig-
To. Idealitet stor.
2i. Efteriigneisevevne stor.
22 og so. Almindelig Opfatningsevne middel-
maadig.
sermsands slor.
Udmwkningssands middelmaadig.
Tyngdesands.
Farvesands middelmaadig.
Stedsands middelmaadig.
Talsands stor.
Sands for Orden middelmaadig.
Tidsands stor-
Tonesands meget stor.
Ord- og Sprogsands middelmaadig.
Z4. Sammenligningvevne middelmaadig.
Is. Tausalitet sioe ’).
«) Ikke blot sor Cranlostopiene anndlvhilosepdiste Domstol-raa
Mad. Catalanl indsiille sig. I sindendavueposten No. s er
dttn bleven lndsinvnet as en poetisk svlanchnolog l-: Individ–
Anatoind sotn paastaaet nk dun bar et »Liganienk» i sin "un-
detssarin’«. Dette er dog virkelig noget naeegaaeiide. Iien
Ui-
17.
18.
19.
23.
24.
25.
26.
27«
28.
29.
sl.
32.
Is.
Medeette beder den engelske Forfatter, og
igjennem ham Dr. Otto sine Lesere om at bemær-
ke, hvor noiagtigen denne Hjernettldviklisig svarer
til Sangerindens store Talent. Thi er det ikke
mærkeligt at just Tonesands (32) er meget stor,
Erhvervelpsi (8) stor-, og Behagelhsk (11) stor? —
Imidlertid kunde man ogsaa, uden at vare Aands-
philosouh, ved Hjelp af andre Videnskaber, have
sluttet sig tii disse tre Evners Bestassenhed; men
i Henseende til de avrige Evner og Anlæg, hvor
meget Nyt lære vi da ikke as hiin Listel Jeg sor
min Pakt bryder mig mi ikke leenger om at gjore
Mad. Catalanis Bekjendtskab, thi jeg veed jo alle-
rede alt hvad jeg vil vide, paa Tilbaielighederite
No.1 og 3 nar, som da ere det eneste der endnu
kunde srisie een eller anden Lediggjeenger til egen ilnr
dersegelse. Mere paa disse nar er nu virkelig Alt saale-
des bragt paa det Rene, og have vi saaet en saa nei-
agtig Kundskab om Sangerindens hele Charakteer, at
jeg — hvad mig angaaer — allerede veed alt hvad
hun tænker, siger og soretager sig, hvad Svar hnu
vil give paa ethvert Spargsmaal, hvorledes hun
vil optage enhver Anmodning, o. s. v. Jeg kan
nu spare mig den Uleilighed at udsinde et spaa-
stud, hvorunder jeg kunde besege hende, thi jeg
kan jo s pkiori eonsiruere den hele Modiagelse,
jeg vil saae. Ved at indtrnde i hendes Værelse,
vil jeg sinde nogle as hendes Klæder liggende paa
en Stol, og Moder kastede paa Gulvet , thi hen-
des Sands sor Orden (29) er kun middelmaadig.
Derimod vil hendes Uhr gaae særdeles aceurat, ef-
tersin hendes Tidsands (öt) er stor. Hun vil sor-
lnodentlig vare kleedt l en lhsegren Morgenkjole og
en himmeidlaa Spenser idet saakaldte Fandens Li-
beri), thi hendes Farvesands (26) er kun middel-
maadig. Hendes Sen vil jeg neppe saae at see,
eftersom hendes Bornekjeerlighed (2) ogsaa kun er
middelmaadig; men da hendes Hengivenhed (4)
derimod er meget stor, saa vil sormodentlig Se-
eretairen eller Kammerjotnsruen vare tilstede, og
hun vil tale meget om sin sravaerende Mand. Den
bedste Maade, hvorpaa jeg kan presentere mig, er
at udgive mig for en gammel Bekjendt as hen-
de, thi da hendes Sammenligningsevite (34) kun
er middelmaadig, saa vil hun ikke vare sikker paa
Forskjellen; men jeg var ikke tiltale hende paa Dansk,
thi eftersom hendes Orde og Sprogsands (sz) og-
saa kun er middelmaadig, saa har huit vist nok
staii seer hertil, hvorledes Philosophie og Poesie ere t’ —
sedsattez thi medens Mands-i kdliosovden kun under-saaer
den eversie Overflade, saa gaaer ·ilet-een lige ned til under-
Barmene med eet Orde Poesien er i vore tider ligesaa penes
erstat, som vhitosopdien er overfladisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
