Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
j-
Amalie Tundbxe.
Kjat os i Livet Du var, og tjeeet os bliver DitMintm
Mild som Aftenens Dug rinder Taknemligheds Graad.
Stille, venlige Tra, Du stod saa peagtlss i Vrimlen,
Tredie Dit Led saa glad, stjanked kun Andre Dit Lo.
Ak, men selv dog for svag - ei paa denne Jord var Dit
slige —
kgted Du Stormen ei, selv naar den saaeed Dig grumt.
stadig gtsnnei Du nu under en Dig blidere Himmel,
Qvaget as Taaredug hist i Dit salige Hjem-
B. H.
Fods-er
paa Hr. Peofl Oehienschlagees Skrift:
"Om Kritiken i Kjøbenhavns flyvende
Post, over Varingerne i Miklagard."
—-
l.
Den fornemme Taushed, sollt oste er det eneste
Svar hvormed Digtere og andre Fersattere beare
deres Reeensenter og Kritikere, er neppe paa sit
rette Sted, undtagen der hvor Krititen er bleven
skemlaldt as personlige Bihensigter. Hvor den der-
3
II
kl
( s
W sxx —
Jamme.
til-given af Ferdinand Prinrzlatt.
—-
1s-
imod har havt, ikke Persouen, men Tingen til
Gjenstalid, og isirr naae det er en udmartet Ge-
nius, hvis Parter den efter sin bedste Overbeviis-
ning har bedamt, da er det meget ansteligt, at den
crilieerede Forfatter, som naturligviis er een as de
sidste til at traede over paa Retensenteni Side, vil
veere een as de seeste til at tage til Gjenmeelee
thi ved en saadan Strid er det at forudsee, at visse
Hovedpuntter ville tomme til en neiere Underst-
gelse, og at denne Undeesegelse vil efterlade et Re-
sultat, et udbhtte as Striden, overlevende denne
selv. Dobbelt onskeligt bliver et saadant reelt ud-
dhtte, naae Striden angaaer den saakaldte Smag–
videnskab, der hidindtil har varet netsien ligesaa
ubestemt, som selve Smagen« hvorom der jo, isle-
Ordsvroget, ikke kan dieiputeres.
Jeg anseer det saaledes som en Isre for mig
selv, og som en Fordeel sor Sagen, at Patingers
nes Digter har fremsat sine Indvendinger med min
Kritie af dette Stykke. Allerede den blotte Om-
stændighed, at han har svaret, og end mere den
Tone, hvori Svaret er assattet, er jo et Beviis
paa, at Digteren, som ofte har maattet lide un-
der en ubiliig Kritik, hos mig ikke har fundet au-
det end Interesse sor Sagen, og Lyst til at saae
visse almindelige æsthetiske Qvasiioner bragte l det
Rene. Saa meget mere andres jeg over, at Dig-
teren i Slutningen as sit Skrift (S. 24) har yt-
tret det puste, at »den siendtlige Tone i Literatu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
